"Vi vil rigtigt gerne tale beslutningskraft på de forskellige niveauer. Vi tror på en lokal frihed til det kommunale skolevæsen, så det kan få lov til at udvikle sig i overensstemmelse med de behov og ønsker, der er i lokalsamfundet", siger Thomas Gyldal Petersen.

KL vil arbejde for mere lokal beslutningskraft i nyt partnerskab

Christiansborg skal give mere slip på styringen af folkeskolen, så der bliver plads til reel beslutningskraft ned gennem styringskæden, lyder KL’s ønske til en bedre folkeskole.

Publiceret

PROBLEMER SKAL TAGES BID FOR BID

Folkeskolen har problemer i elefantstørrelsen, og de skal løsesbid for bid, mener undervisningsministeren. Til det harPernille Rosenkrantz-Theil etablereret partnerskabet 'Sammen omSkolen'. Her kan parterne hver især byde ind med de problemer ogløsninger, de mener er vigtigst at tage fat om. I en artikelseriespørger folkeskolen.dk partnerne enkeltvis, hvad de menervigtigst.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er brug for en diskussion om folkeskolens formål og beslutningskraften ned gennem skolens styringskæde.

Det mener KL er de vigtigste punkter at få på dagsordenen i det nye partnerskab 'Sammen om Skolen', som Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lancerede samtidig med den endelige redegørelse for folkeskolereformen.

Formand for KL's børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen forventer dog, at det er selve samarbejdet mellem skolens parter, der i sig selv er den største gevinst ved det nye partnerskab.

"Vi er meget positive over for ministerens initiativ. Vi synes, at vi har et rigtigt godt og stærkt samarbejde med interessenterne på skoleområdet og en rigtig god udvikling i det samarbejde. Vi håber, at det kan flytte skoledebatten, som jo siden skolereformen rigtigt meget har handlet om uenigheder og meget, meget små hjørner. I stedet for at diskutere reformen hver for sig, kan vi forhåbentlig i stedet sammen diskutere det grundlæggende formål med folkeskolen", siger han.

Fælles mål skal fylde mindre

Hvis der skal være mere frihed til den professionelle dømmekraft, hvad er det så konkret, at de skal have mere frihed til?

"Vi synes fx, at målstyringen via fælles mål er for vidtgående og al for styrende for undervisningen. Vi er også enige om, at det nationale testsystem har været utilfredsstillende i forhold til, at det ikke nødvendigvis har givet os et billede af, hvor eleverne står, og at det måske også i høj grad har været styrende for, hvilken undervisning man gennemfører", siger han og fortsætter:

"Det er vigtigt, at lærerne har frihed til at tilrettelægge og gennemføre deres undervisning, så den er afstemt i forhold til deres elever".

Kunne forestille dig, at den frihed kunne fortsætte permanent?

"Der er god grund til at følge det her mellemår, vi går ind i. For de ting, der nu bliver givet frihed fra, er jo ting, vi kommer til at drøfte i 'Sammen om Skolen'. Så nu får vi et naturligt laboratorium, hvor vi kan se frihedsgraderne brugt på forskellige måder. Det vil være oplagt, at vi i fællesskab bringer nogle af de erfaringer med, når vi skal tale om dem".

Powered by Labrador CMS