Folkeskolereform
40   47

Minister efter reform-konklusion: Problemerne er i elefantstørrelsen – nu skal de løses i bidder

Problemer er der nok af, men de skal ikke løses på én gang, som man forsøgte med folkeskolereformen, siger ministeren. Første bid er at blive færdig med forhandlingerne om et nyt evalueringssystem, afslører ministeren.

Det er ikke forhandlinger om skoledagens længde, der ligger øverst på børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) liste over problemer, der først skal tages fat på i folkeskolen. Men hun afviser ikke, at dagenes længde kan drøftes.

For fremover skal både Folketingets partier og skolernes parter i højere grad kunne byde ind og pege på de problemer, de mener, der skal findes en politisk løsning på. Løsningerne skal findes i fællesskab.

Artiklen fortsætter under banneret

Sådan lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil i et interview med folkeskolen.dk ovenpå dagens offentliggørelse af den endelige redegørelse for folkeskolereformen, der viser, at reformens mål for elevernes faglighed og trivsel ikke er indfriet.

"Jeg har ved tidligere lejlighed sagt, at folkeskolen har problemer i elefantstørrelsen. Elefanter spises nu gang bedst i bidder, fordi man har utrolig svært ved at gabe over hele elefanten på en gang. Det prøvede man, da man indførte folkeskolereformen, og det gav ikke noget kønt forløb, og ifølge følgeforskningen har det heller ikke givet noget godt resultat", siger ministeren til folkeskolen.dk.

Samarbejdsforum skal tage ét problem ad gangen

Sammen med skolens parter har ministeren i dag lanceret et initiativ med titlen 'Sammen om Folkeskolen', og herfra er budskabet blandt andet, at der - trods kritikken af reformen fra 2014 - ikke er behov for en ny folkeskolereform.  

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil skal initiativet fungere som et forum, hvor parterne kan spille ind med de udfordringer, de ønsker at finde løsninger på.

"Nu får vi nedsat et samarbejdsforum, hvor vi alle folkeskolens parter stille og roligt tager ét problem ad gangen. Her får vi analyseret i bund, får set på hinandens positioner og så får vi skabt nogle fælles løsninger på de problemstillinger, der har elefantstørrelse", siger hun.

Proces inspireret af forløbet hen mod en erstatning for nationale test

Hvad er det for et forløb, du forestiller dig med det nye samarbejdsforum? Kan samarbejdet allerede føre til ændringer efter sommerferien?

"I stedet for at lave én stor reform, hvor alt bliver kastet op i luften, tager vi ét emne ad gangen, og det vil være forskellige emner, vi hver især byder ind med, som vi synes er vigtige. Og så løser vi udfordringerne efterhånden, som vi har fået analyseret tingene grundigt til bunds".

"I virkeligheden forestiller jeg mig, at vi laver en proces lidt af a la den proces, vi har lavet i forhold til at lave et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem. Her har vi haft alle folkeskolens parter inde med alle Folketingets partier sammen med en gruppe forskere".

"Her har vi i fællesskab drøftet de forskellige perspektiver, der er på de nationale test, som jo har været en kampplads i årevis. Det har gjort os alle sammen klogere, og vi har fundet ud af, hvad der egentlig er det legitime i, hvad de andre siger".

"Det har gjort det muligt at få skubbet det hen et sted, hvor vi kan tage højde for alle de legitime indvendinger, der kan være på den ene eller anden side af den kampplads, der har været. Vi kommer videre med at forhandle om et nye evaluerings- og bedømmelsessystem i efteråret".

Hvem bestemmer, i hvilken rækkefølgen I tager fat på de forskellige problemer, parterne hver især byder ind med?

"Alle kan melde ind med emner til, hvad der er væsentligt at prioritere at drøfte. Det ligger i selve samarbejdsånden. For selvfølgelig vil det være sådan, at hvis man er en forældre-, elev-, leder- eller kommuneorganisation, så vil man have forskellige perspektiver på, hvad man ser som det første og vigtigste problem", lyder det fra ministeren.

Lektiers betydning har overrasket mest

Dagens redegørelse markerer det sidste punktum i det store følgeforskningsprogram, der har fulgt reformen. Programmet har ført til intet mindre end 57 rapporter. Alligevel er det ikke resultater fra følgeforskningen, ministeren peger på, da hun bliver bedt om at fortælle, hvad der har overrasket hende mest.

Her peger hun i stedet på den store internationale Timms-undersøgelse fra december, hvor 4. klasseselevers kompetencer i matematik sammenlignes. Den internationale sammenligning viste, at de danske elever klarede sig markant dårligere end i 2015 ved den seneste måling. Men det er ikke denne del, ministeren hiver frem.

"Undersøgelsen viste også, at skoler, der har bevaret lektier, både opnåede bedre faglige resultater, og det var endda også på tværs af børnenes hjemmebaggrund. Inden jeg så den undersøgelse, ville jeg have sværget, at lektier er enormt socialt skævt, fordi man har forskellige hjem. Jeg var ved at få kaffen galt i halsen. Det må vi så kigge på. Det har åbenbart været en utrolig dårlig ide at tage skolen ud af hjemmet", siger hun og peger på, at hun også hæfter sig ved, at der er en "kæmpe problemstilling omkring køn".

"Drengene keder sig i folkeskolen, og de mister skolemotivationen", påpeger ministeren.

Forventer snak om skoledagens længde

Man gjorde skoledagens længere blandt andet med begrundelsen om, at lektierne skulle ordnes i skoletiden. Åbner det her op for, at - i hvert fald nogle af elever, som du tidligere har udtalt - skal have mulighed for at lave noget skolearbejde derhjemme i skoletiden?

"Jeg mener, at det er to forskellige diskussioner. Lektierne er en selvstændig problemstilling, og den overrasker mig meget, særligt som Socialdemokrat. Jeg har altid sagt, at lektier er hamrende socialt skævt, fordi eleverne kommer fra forskellige hjem, og derfor er det en opgave, der skal ligge på skolen. Men hvis det viser sig, at jeg har taget fejl, så må vi da gå ind at kigge på, hvordan vi får skabt en skole, der i højere grad også er i hjemmet".

Ministeren understreger, at hun forventer, at skoledagens længde bliver en af de problemstillinger, der skal drøftes.

"Det skulle undre mig meget, hvis der ikke er et antal af organisationer og partier, der melder ind, at de gerne vil diskutere skoledagens længde. For mig har skoledagens længde handlet om at binde resurserne til folkeskolen, så det ikke fortsatte med at være et spareprojekt. Inden reformen var der et års forskel på, hvor mange timer et barn havde i den ene ende af landet sammenlignet med den anden ende".

"Skoledagens længde blev også justeret i 2019. Det vil sige, at det er et af de spørgsmål, man har været inde at kigge på, men mon ikke, at der vil være nogen, der bringer ind, at det er en af de ting, man bør drøfte igen".

Respektfuldt først at offentliggøre nu

Der er næppe nogen, der vil kalde det en overdrivelse at kalde redegørelsen om folkeskolereformen for længe ventet. Slutrapporten i følgeforskningsprogrammet blev præsenteret for offentligheden for mere end 16 måneder siden, og resultaterne i dagens redegørelse bygger på allerede offentliggjorte resultater fra blandt andet de nationale test.

Var det nødvendigt at vente så længe med at offentliggøre den endelige redegørelse?

"Ja. Der er flere, der har sagt, at det var respektløst overfor folkeskolen, at redegørelsen ikke var kommet endnu. Men dér vil jeg bare sige, at jeg ikke synes, at det ville være respektfuldt overfor folkeskolen at komme med denne her redegørelse og skulle have en debat om den på et tidspunkt, hvor halvdelen af sektoren var lukket ned. Dér tænker jeg, at sektoren havde brug for, at jeg som undervisningsminister brugte mine kræfter på at få det til at fungere under corona".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ