Folkeskolereform
9   16

Her er den endelige redegørelse for folkeskolereformen

Resultaterne efter seks år med reformen viser, at resultatmålene med folkeskolereformen endnu ikke er indfriet, konkluderer den endelige redegørelse for reformen.

Ingen af reformens resultatmål er indfriet ved afslutningen af det program, der har fulgt reformen. Sådan konkluderer børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i den endelige redegørelse af folkeskolereformen.

Dagens redegørelse har været længe ventet, fordi Pernille Rosenkrantz-Theil gang på gang har udskudt offentliggørelsen.

Artiklen fortsætter under banneret

"Der er fortsat udfordringer i folkeskolen. Desværre. Jeg tror, at vejen frem er, at vi politikere sætter os sammen med parterne i folkeskolen - og ser, hvilke knapper vi skal skrue på - og gør det med respekt for alt det gode, der sker i skolen. Folkeskolen har ikke brug for en ny, stor reform", udtaler Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelese. 

Det er sjette og sidste gang, at en siddende undervisningsminister offentliggør en statusrapport, der tager udgangspunkt i reformens resultatmål, der er bundet op på de nationale test og trivselsmålingerne.

Reformens delmål

- Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

- Andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik skal stige år for år.

- Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.

- Elevernes trivsel skal øges

Indholdet er redegørelsen kan næppe overraske. De bygger nemlig på allerede offentliggjorte testresultater fra test sidste forår, der på mange måder var en usædvanlig testperiode.

For testene blev udført kort efter skolernes første genåbning, og det var samtidig første og eneste gang, at testene kun blev gennemført af et repræsentativt udsnit af landets folkeskoleklasser.

Nogle resultater er gået tilbage

Men trods en usædvanlig testperiode var resultaterne mere eller mindre de samme som de foregående år: ingen af reformens resultatmål er indfriet - nu seks år efter reformen.

Pernille Rosenkrantz-Theil slår fast, at resultaterne i læsning og matematik for de fleste klassetrin har været "stabile eller haft svag tilbagegang" siden reformen. Ministeren peger på, at især andelen af elever med gode resultater i læsning er faldet.

Målene med reformen var, at mindst 80 procent af eleverne skulle være gode til at læse og regne i de nationale test, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skulle stige år for år, og at andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skulle reduceres år for år.

Ingen af delene er opfyldt. For flere af resultaternes vedkommende kommer man længere og længere væk fra målet.

Samlet udgør delmålene fordelt på klassetrin 26. Af dem er 25 endnu ikke indfriet, fremgår det af redegørelsen. Kun i læsning på 2. klassetrin er der et enkelt indfriet mål.

Her er der en stigning på én procentpoint i andelen af elever, der scorer allerdygtigst i læsning, og det er nok til, at målet vurderes her at være indfriet.  

I matematik i 3. klasse kan der dog spores en lille fremgang i andelen af elever med gode resultater, men det er ikke nok til at nå målet på 80 procent.

Kommer samme dag som nyt initiativ

Det var også et af politikernes mål med reformen, at folkeskolen skulle blive bedre til at mindske betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater.

Men her må ministeren også konstatere, at elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau fortsat har stor betydning for eleverne resultater i de nationale test.

Offentliggørelsen af den endelige redegørelse kommer samme dag, som ministeren sammen med organisationerne omkring skolen sammen lancerer initiativet 'Sammen om skolen'.

Initiativet blev lanceret her til morgen i en kronik i Berlingske, hvor de skriver, at der ikke er brug for nye, store reformer af skolen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ