Det bliver svært for lærerne at overholde ikke at være mere end fem samlet ad gangen, hvis man åbner skolerne for børnehaveklasse til og med 4. klasse, mener Pia Jessen.
Foto: Thomas Arnbo
Lærere: Husk, at ansatte også kan smitte hinanden
Små børn smitter mindre og har det sværere med fjernundervisning end de store. Derfor skal de tilbage i skole hurtigst muligt, anbefaler en ekspertgruppe. Men en genåbning for de små vil betyde trængsel på lærerværelserne, lyder flere læreres bekymring.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Børn udgør en mindre smitterisiko end voksne, men det betyder ikke, at de slet ikke smitter.
Når regeringen vælger at hjemsende folkeskolens mindste klasser, skal det derfor ses som et udtryk for, hvor bekymrende man anser den aktuelle situation for at være, når det kommer til udbredelsen af den nye mutation af coronavirus.
Sådan lød det fra direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm på pressemødet tidligere på ugen, hvor restriktionerne blev forlænget til den 7. februar, så skolerne alligevel ikke skal åbne på mandag.
At hæve forsamlingsforbuddet fra fem til ti personer har mellemprioritet i ekspertgruppens anbefalinger.
Pia Jessen er med på, at forsamlingsforbuddet ikke gælder på skoler, men hæfter sig alligevel ved rækkefølgen på listen. Hun mener ikke, at man kan overholde at være maksimalt fem voksne samlet, hvis skolerne åbner for børnehaveklasse til og med 4. klasse.
"Det kommer vi sandsynligvis til at overstige, hvis hele indskolingen skal tilbage. Det håber jeg virkelig, der er taget højde for i anbefalingerne, når det kommer til det sundhedsmæssige", siger hun.
Norsk hypotese: Lærere smitter hinanden
Norsk hypotese: Lærere smitter hinanden
I december eksploderede smittetallet blandt ansatte i grundskolen, og selvom stigningerne blev mindre efter nedlukningen, ligger lærere fortsat højt i branchestatistikkerne fra Statens Serum Institut.
Det samme ses i Norge - undersøgelserne viser, at mindre børn smitter meget lidt, men også at lærere ligger højt i smittestatistikkerne.
Overlæge i Folkehelseinstituttet Margrethe Greve-Isdahl siger til mediet Utdanningsnytt, at instituttet har nogle hypoteser og nu undersøger, hvordan det kan hænge sammen.
Dels kan det være udtryk for, at man - særligt i Oslo, hvor smittetrykket har været højt længe - sammenligner dem, der har været på arbejde hele tiden med erhvervsaktive, der har siddet hjemme og arbejdet.
"Men det kan også have noget med arbeidssituationen for lærere og ansatte i børnehaver og skoler at gøre. Vi må finde ud af, om smitteværnet mellem kolleger har været godt nok. Eftersom corona- og børne-studiet viser, at de børn, som de ansatte underviser, i mindre grad smitter andre, så kan fundene i de to studier til sammen tyde på, at øget forekomst blandt ansatte for eksempel kan skyldes, at de voksne smitter hinanden. Der kan også være forhold uden for skolen, som er vigtige".
Smitteudbrud i personalegruppen
Lis Zacho er lærer på Lindevangskolen i Frederiksberg Kommune, hvor der har været smitteudbrud i personalegruppen. Hun undrer sig over, hvor lidt det fylder i debatten om at genåbne skolerne, at lærerne er nervøse for at smitte hinanden.
I ugerne efter efterårsferien overhalede lærerne resten af befolkningen i gennemsnittet af antal smittede. Indtil da lå de under gennemsnittet for resten af danskerne.
Læs mere
Læs hele ekspertgruppens rapport her
Utdanningsnytt.no
Nyeste brancheopdelte smittetal fra Statens SerumInstitut