Befolkningsudvikling 6-15-årige 2019-2049
Befolkningsudvikling 6-15-årige 2019-2049

Folkeskolen står over for et boom i elevtallet

Ti procent flere børn mellem seks og 15 år. Sådan tegner den demografiske udvikling sig de næste tyve år. Det giver al mulig grund til at passe på både skoler og lærere i de kommende år.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det kan være fristende at nedlægge skoler og afskedige lærere, i takt med at elevtallet falder med 42.000 frem mod 2027. Men derefter vender udviklingen, og i 2042 vil der være 65.000 flere elever end i dag. Det viser den nyeste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik.

De kraftige udsving udfordrer kommunerne, mener lektor emeritus Henrik Toft Jensen fra Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.

»Kommunerne må diskutere, om de skal nedlægge skoler i den første periode for derefter at oprette skoler. Temaet i den diskussion er, hvad der er pædagogisk og økonomisk mest forsvarligt, plus hvad der tjener lokalsamfundet bedst«, siger Henrik Toft Jensen, der forsker i regionalgeografi.

Det er ikke uden omkostninger at nedlægge skoler for en kortere periode.

»Bygningerne glider ud af den kommunale drift, og også skoleledelsen, lærerne og hele setuppet omkring skolen forsvinder. At holde liv i en skole med faldende elevtal kan ses som en investering, så man ikke skal opfinde skolen på ny«, siger Henrik Toft Jensen.

Udsigten til stigende børnetal bør ikke komme bag på kommunerne, mener chefforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Vi har vidst siden anden verdenskrig, at der kommer oldebørn fra de store generationer omkring besættelsen. Men flere børn betyder større udgifter til folkeskolen. Samtidig får vi 20.000 flere ældre om året, så kommunerne får to store udfordringer samtidig. Men kommunerne får næppe tilført flere resurser. Opgaverne vokser, men det gør pengene ikke«, siger han.

Prognose med usikkerheder

Kommunerne kender antallet af skolestartere fem-seks år i forvejen. Men længere frem indeholder befolknings­prognosen usikkerheder, som den enkelte kommune kan have svært ved at tage højde for. For eksempel kan flyttemønsteret ændre sig.

»København vokser med 10.000-12.000 indbyggere om året af to årsager: Der fødes flere børn per voksen, og byen har stor indvandring. Men til- og fraflytningen er gået lige op i de seneste tre-fire år, hvor den for ti år siden lå på plus 4.000. Børnefamilier flytter igen til forstadskommunerne eller længere ud på Sjælland, og så bliver det disse kommuner, som skal tage hånd om børnene«, siger Henrik Toft Jensen.

Også friskolerne udgør en joker. På den ene side kan de optage flere elever, når børnetallet stiger, men der vil være en naturlig grænse for, hvor mange de har plads til, mener Claus Hjortdal.

»Mit bud er, at vi vil se en svag stigning i, hvor mange procent der går i friskole. Men det vil ikke vare ved, for især i de store byer har skolerne svært ved at bygge til«, siger han.

Der er ingen snuptagsløsninger på de dilemmaer, der følger med den demografiske udvikling, understreger Roger Buch fra journalisthøjskolen.

»Borgmestre og skoledirektører kan med god grund bekymre sig for, hvordan de skal få skolevæsnet til at hænge sammen. Men det skal lykkes, og det vil kommunerne også få det til, for børnetallet stiger lidt ad gangen«.

Også KL er optimistisk: »Svingende børnetal er et vilkår, vi er vant til at håndtere lokalt. Det samme gælder for sikringen af de nødvendige og kompetente hænder«, siger Thomas Gyldal Petersen.

Powered by Labrador CMS