"Hvis nogle fra Randers lytter med: Loven gælder også for jer” Det er en lovovertrædelse, når Randers Kommune ikke længere vil visitere elever i indskolingen til specialundervisning, mener SF’s handicapordfører. Undervisningsministeren hæfter sig ved små ord i kommunens handleplan og deler ikke umiddelbart bekymringen.
På Mias skole er der hverken råd til nok lærere, museumsbesøg eller pap til juleklip Det har store konsekvenser for elevernes faglige udvikling og trivsel, når der igen og igen bliver sparet på skoleområdet. Det mener størstedelen af lærerne i en ny stor undersøgelse.
Vender det nu? Se, om din eller nabokommunen investerer i folkeskolen i 2025 51 procent af landets kommuner har budgetteret med flere midler til folkeskolen næste år, viser en rundspørge til DLF’s kredse. Det er glædeligt, at flere kommuner er klar til at investere i folkeskolen, lyder det fra DLF’s formand.
Jysk kommune indfører loft på 24 elever i de nye skoleklasser Som noget nyt må der over hele landet max være 26 elever i børnehaveklassen. Men i en jysk kommune er politikerne blevet enige om at sænke loftet endnu mere.
Aarhus løfter folkeskolen med 460 mio. kr. Det er penge nok til at gøre en forskel, og budgetparterne har lovet yderligere løft de kommende år, fremhæver rådmand Thomas Medom, efter at et byrådsflertal i nat indgik budgetforlig. OPDATERET med kommentar fra Århus Lærerforening.
Besparelser på vej: Marlene frygter sønnen tvinges i almindelig skole Der er lagt op til besparelser på specialskolerne i Randers, og de kan blandt andet ramme Marlene Møllers syv-årige søn, Storm.
Skoleborgmester: Budgetpartier glemmer at fortælle om ubetalte regninger Et flertal i København har fundet 156 mio. kr. ekstra til skolerne næste år, men Københavns Lærerforening er bekymret over planen om at lægge de københavnske midler til mellemformer mellem special og almen ud på de enkelte folkeskoler. Og borgmesteren advarer om, at grønthøsterbesparelser kan være på vej.
Trods velfærdsmilliarder er mange byråd netop nu på jagt efter skolebesparelser Endnu engang ligger der tykke sparekataloger foran politikerne, når næste års budgetter skal lægges. For almenskolen kan blive ramt af besparelser, selvom kommunerne formentlig samlet set vil bruge flere penge på velfærd i 2025, vurderer en professor.
Massive besparelser i sigte på skolerne i Randers Randers Byråd skal spare 140 millioner. Det kommer til at koste lærerstillinger, vurderer den lokale lærerkreds.
Frustration i Aarhus: Har kun fundet halvdelen af de penge, skolerne mangler De senere måneder har borgmesteren lagt op til, at folkeskolerne skulle tilføres 100 mio. kr. ekstra om året. Men da han i dag fremlagde sit budgetforslag, var der kun det halve beløb.
Mangler næsten 100 millioner: Nu er der penge på vej til Aarhus’ skoler I Aarhus har skolerne længe kæmpet med økonomien. Selv efter en indsprøjtning på 57 millioner kroner i foråret mangler skoleområdet stadig næsten 100 millioner. I byrådet er der nu bred opbakning til at skolerne skal have flere penge.
Lærerforflyttelser: ”Som lærer føler man sig vraget” Lige nu gør kommunerne op, hvilke skoler, der har brug for flere lærere, og hvilke der må sige farvel til lærere. Det griber de meget forskelligt an. I København er læreruddannede mere udsatte for at blive forflyttet end ikke-læreruddannede.
Tesfaye om pressede budgetter: Vi skal have greb om udgifterne til specialtilbud Undervisningsministeren forstår godt, at skolebestyrelserne i Aarhus protesterer, når de oplever, at skolernes budgetter ikke hænger sammen, men peger på, at ansvaret for folkeskolen ligger hos kommunerne.
Mangler over 100 millioner: Skolebestyrelser i Aarhus nægter at godkende budgettet Vi kan ganske enkelt ikke tage ansvar for så stort et underskud, siger Cecilie Harrits, forperson for Skole og Forældre i Aarhus.
Fagforeninger vil have ansvar placeret efter budgetchok Pædagogers og læreres foreninger i hovedstaden retter i en fælles udtalelse skarp kritik mod forvaltningen. De efterspørger en redegørelse for, hvordan budgettet kunne gå fra balance til at mangle 40 millioner på få uger.
København: 1½ måned efter budgettet skal skolerne spare 23 mio. kr. Børne og ungdomsudvalget i København har netop fået at vide, at antallet af børn i specialtilbud er vokset yderligere svarende til 40 mio. kr. næste år. 23 millioner skal dækkes af de københavnske folkeskoler.
Besparelserne bliver bare ved: Udsigt til nedskæringer i tre ud af fire kommuner I omtrent tre ud af fire kommuner tegner det til nedskæringer på skoleområdet næste år, viser en spørgeskemaundersøgelse i Lærerforeningens lokale kredse. Udsigten til forringelser har flere steder ført til demonstrationer og protester.
Besparelser rammer ø-lærere: ”Det er svært at udvikle, når man er ved at afvikle” Igen i år er der udsigt til besparelser på skoleområdet på Bornholm, som blandt andet indebærer skolesammenlægning og højere klasselofter. Det har fået lærere og pædagoger til at sende et fælles opråb til politikerne.
Alternativet: Konservative vildleder om Københavns skolebesparelser Almenområdet betaler stadig for specialområdet i de københavnske skoler, mener Emil Sloth Andersen, som sidder i Borgerrepræsentationen for Alternativet. Han kalder det for ’falsk markedsføring’ af børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, når han siger noget andet.
Budgetforlig i København: Merbevilling til skoleområdet dækker ikke stigende udgifter Børne- og Ungdomsforvaltningen har udsigt til et merforbrug for en kvart milliard på grund af bl.a. stigende udgifter til specialundervisning og til tandpleje til unge. Forligspartierne afsatte i aftes 194 mio. kr. i 2024 og i alt 1,3 mio. ekstra over fire år til børne- og ungdomsområdet.
Skoler skrotter vikartimer for at spare: Far frygter lærerløse timer Økonomien i Rødovre Kommune er så presset, at politikerne har besluttet en drastisk spareplan for resten af året.
Lokale lærerkredse advarer: Nye besparelser rammer skolerne i år Det vil ikke være muligt at holde budgetterne på skoleområdet i en tredjedel af kommunerne, vurderer de lokale lærerkredse. Lærernes formand kalder den økonomiske situation for en ”bombe under folkeskolen".
Politiker i sparedilemma: ”Jeg har jo selv været det inklusionsbarn, alle går og taler om” Over hele landet svinger kommunalbestyrelser sparesablen over skolebudgettet. I Slagelse ved kommunalpolitiker Christopher Trung Paulsen på egen krop, hvad det vil sige at have en aspergerdiagnose. Alligevel stemmer han for et budget, som gør vilkårene ringere.
København: Besparelser på specialundervisning rulles tilbage I et budgetforlig uden overborgmesterens parti Socialdemokratiet får børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager opfyldt sit ønske om penge til at merituddanne lærere uden læreruddannelse, og besparelser på specialundervisningen rulles tilbage.
Bornholms skoler kan miste to-voksen-ordning næste år Venstre og Socialdemokratiet har ikke taget pengene til to-voksen-ordninger i de bornholmske skoler med i budgetaftalen for 2022. Det bekymrer Bornholms Lærerforening efter tre år med ordningen: "Gennem hele perioden med tovoksenordningen har vi oplevet, at det har skabt bedre læringsmiljøer for eleverne og bedre arbejdsmiljø for de bornholmske lærere.", siger formand Signe Ballegaard Schmidt i Bornholms Tidende.
Trods millioner til flere lærere: Vejen vil skære 10 lærerjob Selvom Folketinget har afsat penge til flere folkeskolelærere, og Vejen Kommune har modtaget 3,4 millioner kroner til formålet, har byrådet netop førstebehandlet et budget, hvor man sparer 5 millioner på skoleområdet.
Kalundborg skal bruge 11 millioner kroner mere på specialundervisning Øget behov for specialundervisning koster Kalundborg Kommune en merugift på 11 millioner kroner om året. Direktionen peger på, at politikerne kan finansiere udgiften med inklusionsmidler, men det advarer formand for Kalundborg Lærerkreds Lone Varming imod. ”Der er flere børn i dag, som har problemer med angst, selvskade og skolevægring”, siger hun til avisen Sjællandske.
Aalborg om satsning på co-teaching: Vi har allerede lærere med specialpædagogiske kompetencer Politikerne i Aalborg vil indføre co-teaching i indskolingen, men hvor finder man 50 nye lærere med specialpædagogiske kompetencer, som co-teaching kræver? Vi har dem allerede, lyder det fra både skolechef og lærerkreds. Ellers er de parate til at gå på kompromis.
Flere lærere: Aalborg investerer massivt i co-teaching i de små klasser I Aalborg vil politikerne investere 92 millioner kroner i at ansætte flere lærere og indføre co-teaching i 1.-3. klasse i kommunens 50 folkeskoler. "Vi investerer massivt. Co-teaching er genialt", mener den lokale skolerådmand.
Tre ud af fire skolebestyrelser mener, økonomien er for stram næste år Tre ud af fire skolebestyrelsesformænd mener, at der er for få penge på skolens budget det kommende skoleår i forhold til de opgaver, som skolen er pålagt, viser en undersøgelse fra skolebestyrelsernes forening Skole og Forældre. Klasser deles om læremidler, lejrskoler er sparet væk, og bare en enkelt længerevarende sygemelding er nok til, at skolens budget går i minus, lyder det fra skolebestyrelsesformændene.
Kommunerne bruger mellem 71.000 og 113.000 per skoleelev Budgettet per skoleelev svinger fra cirka 71.000 kroner i Stevns Kommune til cirka 113.000 kroner på Langeland, viser Altingets opgørelse af de kommunale budgetter for i år. 46 kommuner har skruet ned for skolebudgettet, 51 har sat det op og en enkelt fastholdt. Dertil kommer dog finanslovsbevillingen til ekstra folkeskolelærere.
Ministeren lover drøftelser om at sikre, at skolen ikke stjæler sfo'ernes penge Ifølge en undersøgelse fra BUPL har sfo'erne mistet væsentligt mere end de 1,2 milliarder kroner om året, der blev besluttet med folkeskolereformen i 2014. På et samråd i dag ville ministeren ikke komme nærmere ind på, om hun vil være med til at øremærke flere penge til fritidstilbuddene.
Lærerformand: Del pengekassen op i to Formand for Gribskov-Halsnæs Lærerkreds, Michael Bie Andersen, kritiserer Gribskovs nye model for den økonomiske styring af folkeskolerne. Han mener, at pengekassen bør deles op i to - en til specialområdet og en til almenområdet. "Det er tæt på politisk ansvarsfralæggelse, fordi man går ind og siger, at opgaverne skal løses for en vis sum penge uden at forholde sig til mulighederne for, om det reelt kan lykkes", siger han til Frederiksborg Amts Avis.
København: Tosprogethed skal ikke udløse penge til skolen Københavns Kommune er ved at udarbejde en budgetmodel, hvor skoler tildeles penge efter deres forældres socio-økonomiske status, og ikke efter om der tales dansk i hjemmet eller ej. Ændringen kan blive problematisk, siger Københavns Lærerforening.
Lærermillioner på spil i kommunale budgetforhandlinger Finanslovspartierne har sat 400 millioner af til flere lærere i kommunerne i 2021. Slaget om pengene står i disse uger i kommunernes budgetforhandlinger. I Aarhus er pengene sikret, mens der er mere usikkerhed om de ekstra lærerstillinger i Tønder.
Gladsaxe afsætter ekstra millioner til rengøring på skoler i 2021 I Gladsaxe Kommune har man i budgettet for 2021 afsat 15 millioner kroner ekstra til rengøring i skoler og daginstitutioner. Også rengøringsorganisationen skal styrkes med 600.000 kr. om året, og så sætter politikerne en analyse i gang, som skal hjælpe med at opnå det rigtige rengørringsniveau. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse. Gladsaxe har hidtil fortsat de rengøringsstandarder, man indførte, da samfundet gradvist genåbnede.
Enigt byråd i Holbæk vil dele skolerne op igen Et enigt byråd i Holbæk Kommune fortsætter den økonomiske styrkelse af folkeskolen. I det netop vedtagne budget afsættes 35 mio. kr. esktra til skolen, og samtidig kommer et forslag til ny skolestruktur, hvor den nordvestsjællandske kommune får 11 selvstændige skoler frem for de nu fire store sammenlagte skoler.
Aarhus: Penge til at holde fast i gode corona-erfaringer i folkeskolen "Budgetforliget giver et skub til folkeskolen i rigtig retning. På den ene side har vi sikret, at det varige løft til flere medarbejdere på 34 mio. kr. om året kommer skolerne til gode og ikke kommunekassen", siger rådmand Thomas Medom (SF) i en pressemeddelelse. "På den anden side afsætter vi yderligere otte millioner kroner om året til at fastholde og bygge på de gode erfaringer fra corona-tiden med kortere skoledage, flere kendte voksne i skolerne, flere to-voksentimer og mindre børnegrupper".
Københavns Lærerforening: Intet godt nyt for folkeskolen i næste års budget Ifølge Københavns Lærerforening er der ikke noget at hente i næste års budget for folkeskolen. Københavns Rådhus har afsat penge til etableringen af nye skoler i stedet for en bedre lærernormering. Det ærgrer man sig over i KLF. "Vi så under corona, hvor givende det var for eleverne at være i mindre hold. Derfor så jeg gerne, at man også afsatte midler til normeringen i folkeskolen",siger formand Lars Sørensen på KLFnet.dk.
I København sættes der penge af til specialklasser og byggeprojekter Et bredt flertal af politikerne på Københavns Rådhus blev i går enige om næste års buget. Og der er sat penge af til både specialklasser og byggeprojekter. Det betyder at specialklasserækken ved Skolen på Strandboulevarden udvides, og at der bliver sat penge af til to nye skoler i Vejlands Kvarter og i Nordhavn. Derudover skal faciliteterne på de nuværende skoler forbedres blandt andet med skoleidrætshal ved Nørre Fælled Skole og madskole på Blågård Skole.
Aarhus: 10 ekstra specialklasser presser økonomien Der er oprettet 148 specialklasser på de aarhusianske folkeskoler i år mod 138 sidste år, og andelen af elever, der går i et specialtilbud stiger. Kommunen har nu kig på de såkaldte mellemformer mellem specialundervisning og almindelige klasser.
Holbæk vil tilbage til en struktur med mange mindre skoler Kommunalbestyrelsen i Holbæk forhandler lige nu om et kvalitetsløft til skolerne og lægger nu også op til ny skolestruktur - men ikke på den sædvanlige sparemåde. "De store skoler er blevet for store, for uigennemskuelige. Politisk ønsker vi mere nærhed, og en folkeskole, som børnene og forældrene virkelig oplever, er deres skole", skriver borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) på Facebook og lægger også op til, at den enkelte skole ikke skal stå med det økonomiske ansvar, hvis en elev har brug for et specialtilbud.
Lego-donation til legende undervisning i Billund Byrådet i Billund har takket ja til en donation på 25 millioner kr. fra Lego Fonden til at udvikle konceptet Playful Learning på alle kommunens skoler.
Efter corona: Kolding-politiker vil styrke folkeskolen markant Formand for børne- og uddannelsesudvalget, Kristina Jørgensen (DF) vil løfte børne- og skoleområdet markant med blandt andet mere personale inspireret af positive erfaringer fra, hvordan nogle ting har fungeret i forbindelse med genåbningen efter corona-nedlukningen - herunder undervisning på mindre hold. "Der er ingen tvivl om, at der mangler hænder på skolerne, ligesom der ikke er nogen tvivl om, at tolærerordninger er en god ting#, siger formanden for Kolding Lærerkreds, Anders Petersen, til JydskeVestkysten.
Hedensted: Små skoler koster mange millioner ekstra Elevtallet spænder vidt på de 21 folkeskoler i Hedensted Kommune. Nu viser en ny skoleanalyse, at det hvert år koster 18 mio. kr. at bevare en decentral skolestruktur i kommunen. Analysen baserede på tal ffra KL. Selvom der kan spares penge ved at gøre skolerne større, er lukninger ikke et tema for læringsudvalget i Hedensted. "Vi kigger på en masse områder, men skolelukninger er ikke et af dem", siger Ole Vind (V), formand for læringsudvalget, til Vejle Amts Folkeblad.
Holbæk Lærerkreds advarer mod kortsigtede handleplaner Holbæks folkeskoler har igen overskredet budgetterne. For at forhindre dette i fremtiden har kommunens børne- og skoleudvalg bestemt sig for at lave handleplaner for at få rettet op. Men den lokale lærerkreds mener, politikerne overser de overordnede udfordringer: "Selv med en øget økonomisk tildeling, så ligger bevillingerne til at drive folkeskole for i Holbæk Kommune stadig milevidt fra de sjællandske kommuner, vi sammenligner os med – på den negative måde", skriver formand Hans Junker i kredsens nyhedsbrev.
Ekstra millioner på vej til skolerne Mindst hver tredje skole får tilført ekstra penge til renovering og byggeprojekter i år. Regeringen har fjernet anlægsloftet, der normalt lægger låg over den kommunale økonomi, og det har mange kommuner skyndt sig at udnytte.
Næstved: 20 fyret på jobcenteret for at få råd til skole 20 medarbejdere på Jobcenteret i Næstved har mistet deres job. Byrådet i Næstved Kommune har nemlig besluttet, at Jobcenteret skal spare 25 millioner kroner i 2020, fordi politikerne hellere vil bruge pengene på skole- og børneområdet, skriver Sjællandske.
Hvad er problemet med budgetlovens serviceloft? Dagens valgklip med Kjell 5: budgetlovens serviceloft
Hvordan kan fagbevægelsen sætte dagsorden? Er der noget, vi har lært ved folketingsvalget i foråret, er det, at en bevægelse, der organiserer bredt, kan være dagsordensættende på den politiske scene., som fx klimadagsordenen ved folketingsvalget.
Albertslund: Minimumsnormeringer i dagtilbud koster på skoleområdet Albertslund Kommune har besluttet at spare 65 millioner kroner. Samtidig vil kommunen sikre minimumsnormeringer i daginstitutioner. Hvis man tager fra de 6-18-årige og giver til de 0-5-årige, har man ikke løftet børneområdet, lyder kritikken fra den lokale lærerforening.
