Undervisningsministeren bekræfter i en mail til folkeskolen.dk, at kompetencemilliarden, som blandt andet skal sikre en linjefagsdækning i folkeskolen på 95 procent i 2020, kun må bruges til at betale for kursusudgifter. 

Men de lærere, der er på kursus, kan i sagens natur ikke undervise hjemme på skolen samtidig, og dermed skal timerne dækkes af kolleger eller vikarer.

Linjefagsdækning halter bagefter 

Danmarks Lærerforening frygter derfor, at mange andre lærere på årgangen bliver presset til at påtage sig kollegaens timer i deres forberedelsestid. Alternativt må skoler og kommuner droppe at sende sine lærere på efteruddannelse, fordi der ikke er råd til vikardækning.

"Jeg er bange for, at nogle kommuner vil løse det her ved at lade de fastansatte lærere dække hinandens timer. Dermed får lærerne, som allerede har meget lidt tid til forberedelse af egen undervisning, endnu mindre tid", siger Bjørn Hansen, der er formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF.

"Derfor siger vi, at politikerne må finde resurserne til, at skolerne kan betale for vikarer. Alternativt kan regeringen bløde op på milliarden til kompetenceløft, men det vil så gå ud over graden af linjefagsdækning, så det er ikke den bedste løsning. Vi vil selvfølgelig helst have flere penge til at løse problemet", siger han.

Spørgsmål til og svar fra Christine Antorini

KL kan ikke genkende DLF's udlægning

Hos Kommunernes Landsforening er de fortrøstningsfulde. Milliarden til kompetenceløft skal nok blive brugt, og KL mener ikke, der er for meget pres på lærere, der skal dække hinandens timer. Det siger chefkonsulent i KL's Center for børn og uddannelse, Henrik Casper.

"Det billede af, at der er pres på lærerne, fordi de skal dække ind for hinanden, kan jeg ikke genkende. Med de penge, der er afsat, har vi nu mulighed for at give lærerene mere uddannelse", siger han.

"Kommunerne er i færd med at lægge en plan for, hvordan indsatsen for videreuddannelse skal ske de kommende år, og det er klart vores opfattelse, at kommunerne vil prioritere de midler, der er sat af til formålet, så målet om linjefagskompetence opnås. Alle midlerne vil blive brugt".

I mindst én kommune findes der eksempler på, at lærere ikke er blevet sendt på efteruddannelse, fordi kommunen ikke har råd til at dække med vikartimer. Hvad mener I om det?

"Jeg har ikke kendskab til den konkrete sag. Det, der jo er pointen, er, at der vil være forskelle fra år til år på, hvordan kommunerne sørger for videreuddannelsen. Det er en længevarende indsats".

Bjørn Hansen fra DLF vurderer, at op mod 80 procent af kommunerne vil komme i bekneb med at få dækket lærernes timer med vikartimer, men det afviser Henrik Casper.

"Det må stå for deres egen regning, det kan jeg ikke genkende. Vores indtryk er, at det her er en opgave, som kommunerne er meget optaget af, og derfor vil der ske et løft af lærernes kompetencer".

"Der kan et opstå et behov for vikardækning, det er klart. Men omfanget af det behov varierer fra kommune til kommune. Øgede vikarudgifter kan finansieres på forskellige måder. For eksempel kan kommuner vælge at omprioritere videreuddannelsen og målrette den på linjefagsuddannelse".

Udvalg: Linjefag har første prioritet

Henrik Casper vil ikke forholde sig til, om 'omprioritering' betyder besparelser på andre videreuddannelsesområder end de, der er møntet på linjefagskompetence.

Milliarden til kompetenceudviklingen af lærerne må kun bruges til at betale kursusudgifter. I for eksempel Frederikssund og Københavns Kommune er der ikke budgetteret med vikardækning, så hvor skal pengene til vikardækning komme fra?

"Kommuner opererer meget forskelligt med deres vikarkonto, og trækket på den kan ske af forskellige årsager - for eksempel til at dække for lærere på videreuddannelse".

Ballerup: Kommune har ikke råd til at sende alle af sted

I Ballerup Kommune har der været tilfælde af, at lærere ikke kom på kursus, fordi det var for dyrt for kommunen at dække med vikartimer.

"Vi er ligeglade med, om kommunen har råd til det. Lærerne skal have ordentlige vilkår. Men når nogle ikke bliver sendt af sted, så giver det problemer med at nå målet om linjefagsdækning", siger Morten Refskov, der er formand for lærerkredsen.

Kredsen og kommunen har nu indgået en aftale, hvor lærere på længerevarende efteruddannelseskurser enten bliver dækket ind af eget lærerteam eller af vikarer. Aftalen sikrer, at lærere, der dækker hinandens timer, ikke bliver overbebyrdet, fortæller Morten Refskov.

"Undervisningstimerne vil i nogle tilfælde blive dækket af resten af teamet, men vi har en lokalaftale med en øvre grænse for lærernes undervisningstimer", siger han.

Folkeskolen.dk følger op med eksempler på kommuner og skoler, som er ramt af problemstillingen. Skriv gerne til os og fortæl, hvordan det er på din skole.