Udvalg: Linjefag har første prioritet

Et partsudvalg med DLF, KL, BUPL, FOA, skolelederne og regeringen har sat pejlemærker op for anvendelsen af den milliard kroner over syv år, som er afsat til efteruddannelse. Parterne er enige om, at opkvalificering hen i mod, at lærerne er fagligt kvalificeret til de fag, de underviser i, har første prioritet.

Publiceret

otte pejlemærker

1. Kompetenceudvikling i folkeskolensfag.
2. Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivseli fokus.
3. Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner.
4. Lav en kommunal kompetenceplan i en inddragende proces.
5. Følg op på skolernes kompetenceudvikling ogundervisningskompetencedækning.
6. Arbejd systematisk med kompetenceudvikling.
7. Sæt fokus på medarbejdernes engagement i læringen.
8. Tilrettelæg kompetenceudviklingen, så den har størst muligeffekt på elevernes læring og trivsel.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DLF skal være med til at udforme lærernes efteruddannelse

"Målet er, at alle lærere har undervisningskompetence i de fag, som de underviser i. Udbuddet af efteruddannelse skal styrkes, så vi udnytter de muligheder for smidig opkvalificering til formel undervisningskompetence i folkeskolens fag, som den nye læreruddannelse indebærer", siger uddannelsesminister Morten Østergaard i en pressemeddelelse om udvalgets pejlemærker.

På forhånd er det i økonomiaftalen mellem regeringen og KL aftalt, at kommunerne skal dokumentere, at milliarden anvendes til sit formål, og man løbende følger op på udviklingen i antallet af timer, der læses af lærer med undervisningskompetence i det pågældende fag. Kommunerne er forpligtet til at udarbejde en lokal kompetenceplan. Her lægger det centrale partsudvalg op til at, at man også lokalt kan nedsætte et partsudvalg med repræsentanter for lærere og pædagoger.

Ambitioner for lærernes faglighed sænkes igen