Forskning

"Man har kigget på arbejdstiden og sagt: De underviser jo kun så og så meget, og de har forberedelsestid. Man har set alt det 'udenom' som noget andet end undervisning. Jeg ville jo sige, at det er en del af det at undervise at skabe betingelser for, at børn kan lære", siger Tilde Mardahl-Hansen, adjunkt ved University College 
lillebælt og ekstern lekter ved 
roskilde Universitet.

Forskere: Lærerens faglighed bliver underkendt

Politikere, forskere og eksperter opfinder enkle løsninger på skolens problemer. Men de forstår ikke, hvor kompleks hverdagen er, og glemmer at spørge lærerne, lyder det fra forskere i stort, nyt projekt om skolens hverdagsudfordringer.

Publiceret

HVOR VED DE DET FRA?

Charlotte Højholt forsker i børns liv på tværs af forskelligelivssammenhænge, for eksempel institutioner, skoler, familier, ogmed professionelles samarbejde om børnene. Tilde Mardahl-Hansenforsker i skoleliv, lærerfaglighed og inklusion.

I det overordnede projekt, »Konflikter om børns skoleliv«, harotte forskere set på skolens udfordringer fra forskellige vinkler.Charlotte Højholt har været forskningsleder. Tilde Mardahl harsammen med Ida Schwartz set specifikt på lærerfagligheder.Projektet er finansieret af Forskningsrådet for Kultur ogKommunikation, og resultaterne præsenteres i en bog og på enkonference 25. april på Roskilde Universitet.

SÅDAN KAN MAN ARBEJDE BEDRE MEDSKOLENS KONFLIKTER

• Tage udgangspunkt i, at konflikter ikke skyldes fejl, men atlærerarbejdet har mange sider, og at der selvfølgelig er konflikt iog om det. Lærerfaglighed knytter sig netop til at foreneumiddelbart modsætningsfyldte hensyn.

• Styrke den nysgerrige og udforskende del af fagligheden -undersøge problemer på nye måder og få øje på forbindelsen mellemuforløste konflikter og problemer. Flytte fokus fra enkeltpersonertil betingelser for deltagelse.

• Stå ved den viden, I som lærere har fra hverdagslivet - dengiver mulighed for at forbinde konfliktuelle perspektiver - både iklassen og om klassen som for eksempel i forældresamarbejdet og idet tværfaglige samarbejde.

Folkeskolen Forskning

Folkeskolen Forskning er støttet af en udviklingspulje i DLF somled i Lærerforeningens satsning på forskningsformidling tillærerne

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi er trætte af eksperter, der mener, at alt handler om samarbejde. Den melding hørte Tilde Mardahl-Hansen fra flere lærere, da hun begyndte at observere deres arbejde. Hun undrede sig.

»Indtil jeg pludselig sad til et kursus med en konsulent fra kommunen, hvor lærerne skulle høre klassisk musik og tegne det samarbejde, de kunne drømme om med pædagoger. Man troede, det var løgn, for deres problem var jo, at de slet ikke var der samtidig med pædagogerne. De politiske ambitioner tog slet ikke højde for problemerne og betingelserne i lærernes hverdag«.

Sådan fortæller adjunkt ved University College Lillebælt Tilde Mardahl-Hansen, som er fulgt i hælene på fire lærere i sit ph.d.-projekt om lærerens professionalisme.

Lærerne bliver trætte i ansigterne, fordi de arbejder i en meget kompleks hverdag, men oplever, at de løsninger, som de får præsenteret, kun tager hensyn til en enkelt del af virkeligheden.

Politikere og skoleforskere vil gerne skille alting ad, så det kan analyseres, stilles op som modsætninger og løses enkeltvis. Skyldes problemet det faglige, det sociale, læreren eller eleven? Men det er ikke muligt at skille tingene ad, når man er lærer og står mellem 28 elever med forskellige behov og i ryggen har krav og ønsker fra forældre, ledelse, kolleger, politikere og sin egen faglighed.

»Udefra kan det være let kun at have øje for et enkelt barn eller et enkelt område. Jeg har haft lyst til at sige: Er I klar over, at det er en tsunami af opgaver og aktiviteter, som en lærer er engageret i hver dag. Og samtidig kan læreren ikke lykkes med alting, fordi det er så konfliktuelt, og fordi hverdagens mylder ikke er noget, der kan retoucheres væk eller ses bort fra«, siger Tilde Mardahl-Hansen.


Et nyt blik på konflikterne

En del af baggrunden for forskningsprojektet har været, at de otte forskere ville se udfordringerne fra alle vinkler for at undgå bare at skubbe aben videre.

»Det har betydet, at vi næsten har følt os placeret nede i konflikterne, når vi har mødtes«, griner Charlotte Højholt. »Men det har også betydet, at vi har fået blik for, at måden at løse udfordringerne på kun kan være et bedre samarbejde, et nyt blik på konflikterne og en anden måde at tale om dem på. Det er det, vi håber at kunne bidrage med«.

Forskerne har ikke fundet nogle enkle løsninger. Og det er netop en del af pointen, at skolevanskeligheder er meget komplekse, så det er en illusion at tro, at der findes enkle løsninger på dem.

»Vores bud er at undersøge konflikterne på nye måder - i et tæt samarbejde med jer, der kender hverdagslivet. Lærernes viden bliver ofte underkendt i problemløsningen i forhold til diagnostik og test. Det har også noget at gøre med vores problemtænkning - når vi siger problem, siger vi også hurtigt hvor og hvem? Så det handler også om at holde op med at placere skyld«, siger Charlotte Højholt.

Frem for at stille tingene op som enten-eller må man arbejde med betingelser for samarbejde.

Og så huske at spørge lærerene, hvad deres udfordringer består i, i stedet for at forsøge at løse problemerne uden at kende hverdagens kompleksitet.

»Løsningerne kan ofte slet ikke lade sig gøre i hverdagen på grund af noget helt lavpraktisk, som hvem der er til stede på hvilke tidspunkter. Og hvad med tiden - har I set på, hvor meget det betyder?« spørger Ann-Louise Fischer.

»Tiden er afgjort vigtig. Det handler om betingelser, rådighed og fleksibilitet og bidrag fra andre. Læreren skal ikke være udleveret til modsætningsfyldte krav fra forældre, elever og politikere, men kunne udføre det kreative udviklingsarbejde, de i situationerne og i samarbejde med eleverne vurderer er væsentligt«, siger Charlotte Højholt og uddyber:

»Vi vil alle gerne udvikle betingelser for, at lærere kan lære vores børn noget mere. Men så skal vi måske tænke over betingelserne for at have handlekraft og råderum og forene nogle hensyn«.

Ekstra spot på lærerne

Tilde Mardahl-Hansen og Charlotte Højholt mener ikke, at de har opdaget helt nye udfordringer i skolen.

»Men det er, som om tingene bliver sat på spidsen, fordi der er så mange, der vil noget med skolen. Høj faglighed, fuld inklusion og så videre. Det er nogle dobbeltheder, som altid har været der, men betingelserne er sværere, og konflikterne bliver intensiveret, fordi der politisk er mere spot på. Og der er meget opmærksomhed om lærernes arbejde. Det tror jeg ikke, der var for 30 år siden på samme måde«, siger Charlotte Højholt.

»Det får mig tilbage til det med den undervurderede lærerfaglighed. For det er jo det arbejde, de udfører hver dag, som bliver overset. Og det bliver også underkendt i måden, man stiller betingelser på for eksempel til forberedelsestiden. Man har kigget på arbejdstiden og sagt: De underviser jo kun så og så meget, og de har forberedelsestid. Man har set alt det 'udenom' som noget andet end undervisning. Jeg ville jo sige, at det er en del af det at undervise at skabe betingelser for, at børn kan lære«, siger Tilde Mardahl-Hansen.

Hun mener, at man bør se det hele - forberedelse, mødeaktivitet og gårdvagtstjans - som en del af undervisningen, fordi det har så utrolig stor betydning for undervisningen.

»Undervisning er ikke bare det, der sker i undervisningslokalet. Alt det andet er det, der skaber forudsætninger for, at det kan være god undervisningspraksis«.

Powered by Labrador CMS