»Hvem vil spille kæmpebanko?« Blæksprutterne er klar, når der skal vælges matematikværksteder.
»Hvem vil spille kæmpebanko?« Blæksprutterne er klar, når der skal vælges matematikværksteder.

Forbillede for reformen

Et fleksibelt skema, hvor det er årgangens pædagoger og lærere, der lægger dagen til rette, er kernen i den helhedsskole i en ghetto i Ishøj, der inspirerede Christine Antorini til reformen.

Publiceret

Kroner

Udgifterne til helhedsskolen Strandgårdskolen er ifølge BirgitLise Andersen en smule billigere per elev end ud­gifterne til skoleplus skolefritidsordning på de andre skoler i Ishøj. Ishøj ersamtidig en af de kommuner, der har de højeste folkeskoleudgifterper elev. Strandgårdskolen får ekstra resurser til dansk somandetsprog på grund af det store antal tosprogede elever ogyderligere et ekstra beløb til de elever, som i sprogvurderingenved skolestart viser sig at have særligt store sprogvanskeligheder.Og så bidrager skolens cirka 70 elever i gruppeordningen for børnmed forskellige handicap også til driften af de fælles faciliteteri form af for eksempel kantine, skolebibliotek ogvejlederfunktioner.

Kvadratmeter

Strandgårdskolens mange betonbygninger fra 1974 varnedrivningsmodne og elendigt isolerede. Som den billigst muligeløsning er bygningerne over de senere år blevet »strippet« helt indtil de betonkonstruktioner, der er støbt på stedet, og så er deblevet totalrenoveret både ind- og udvendigt. Der er masser affleksible kvadratmeter til rådighed overalt, fordi skole ogskolefritidsordning ikke er adskilt - helhedsskolen råder over detsamlede antal kvadratmeter hele dagen. Den er i øvrigt ogsåungdomsklub om aftenen med mange af lærerne som medarbejdere - detgør forældrene mere trygge ved at lade deres børn komme iklubben.

Sportsakademi

Hver tirsdag i skoletiden og hver fredag efter skoletid træner28 udvalgte Strandgårdskole-elever en stribe forskelligesportsgrene. De har søgt om optagelse i skolens sportsakademi ogindgået en kontrakt om at passe deres træning. De rejser rundt ilandet i deres sportsakademi-T-shirts og deltager isportsturneringer mod andre skoler. Og for nogle af dem er deteneste chance for at dyrke sport, fordi deres forældre ikke ertrygge ved at sende dem hen i en klub, de ikke kender til, menhellere end gerne vil lade dem dyrke sport i skoleregi.

Naturfagslærerne jagter stjernebilleder i stjernekigger-apps en fredag morgen. Møder i fagteam er fastlagt i det fælles skema, så årgangsteamenes skemalæggere kan tage hensyn til dem, når de planlægger.
Naturfagslærerne jagter stjernebilleder i stjernekigger-apps en fredag morgen. Møder i fagteam er fastlagt i det fælles skema, så årgangsteamenes skemalæggere kan tage hensyn til dem, når de planlægger.
Kamilla Vestergaard er både matematiklærer på 1. årgang og årgangens skemalægger, der uge for uge fordeler arbejdstiden for de syv voksne, som de 64 elever møder i løbet af ugen.
Kamilla Vestergaard er både matematiklærer på 1. årgang og årgangens skemalægger, der uge for uge fordeler arbejdstiden for de syv voksne, som de 64 elever møder i løbet af ugen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Husmøde? Det har jeg aldrig hørt om«.

Birgit Lise Andersen er lige så nysgerrig som journalisten. Det viser sig, at eleverne i mellemtrinshuset har ønsket et husmøde, hvor repræsentanter for klasserne kan drøfte fælles ønsker og problemer.

Skoleleder Birgit Lise Andersen viser rundt på Strandgårdskolen, og hun har ikke på forhånd kunnet tjekke skemaet og vælge, hvad hun vil vise. For Strandgårdskolen har fleksibelt skema. I den ene ende af mellemtrinshuset skal vi være meget stille. Det er tid til læsestund, og fordi den ene lærer er gået til husmøde, er der kun én til at holde øje med eleverne på 4. årgang, som har fundet kroge rundtom i og uden for klasselokalerne, hvor de sidder fordybet i hver sin bog.

Gennem en glasdør kan vi se en mindre gruppe elever fra 5. klasse, som ser nyheder for børn fra DR Ultra. Det gør de sammen med en af årgangens pædagoger, som efterfølgende afholder en hurtig hold mod hold-quiz om dagens nyhedsudsendelse.

»Det gør de vist hver dag«, siger Birgit Lise Andersen. »Det er et led i vores projekt om at udvikle elevernes begrebsverden«.

Overfor kæmper piger og drenge om ordet på det ugentlige klassemøde, hvor nogle drenge har bedt om at få pigernes opførsel i timerne på dagsordenen.

Ovre i det nyindrettede sciencehus sidder en gruppe lærere i et auditorium. Men ingen af dem kigger på forelæser eller smartboard. I stedet sidder de med nakken tilbage og stirrer opad på deres iPads. De holder sciencefagteammøde og diskuterer to forskellige stjernebilled-apps - skal de vælge »Starwalk« eller »Skyview«?

Lærere underviser, pædagoger underviser, elever holder møde, lærere holder møde. Det kan alt sammen finde sted samtidig en fredag morgen i skoletiden. Den fleksibilitet er kernen i den genrejsning af Strandgårdskolen, som Birgit Lise Andersen har stået i spidsen for, og som har inspireret undervisningsminister Christine Antorini til det, der er blevet til folkeskolereformen. Det er den skole, hun viser frem i tv, og derfor har Folkeskolen nu bedt om sin egen rundvisning.

Motiverede

»Vi arbejder meget med medansvar og medbestemmelse. De er ekstra motiverede, når de for eksempel selv har valgt værksted, men det er et langt, sejt træk. I 2. klasse - der kører det. Værkstedsarbejdet er en krævende arbejdsform, men den tilgodeser elevernes behov for at bruge deres krop, bruge deres hænder og veksle mellem at arbejde alene, i par eller grupper. Men det er en stor udfordring i starten, som stiller krav til elevernes selvstændighed, medbestemmelse, stillingtagen og deltagelse, og så vil de på sigt få en god indsigt i, hvilken arbejdsform der passer dem bedst«, fortæller de to matematiklærere.

De har været på Strandgårdskolen, stort set siden de blev færdiguddannet. Og de har lige sagt farvel til et hold praktikanter fra læreruddannelsen.

»I arbejder jo sammen, I er jo et team, sagde de til os. Det er åbenbart ikke en selvfølge andre steder, at man har teammøde hver uge, har fælles årsplan og planlægger alt sammen«, fortæller de. Praktikanterne var også overraskede over, at Strandgårdskolens lærere tager del i hinandens undervisning og bytter pausevagter, så Kamilla og Julie for eksempel havde mulighed for at holde et afsluttende frokostmøde med praktikanterne, mens nogle af kollegerne tog sig af eleverne.

Excel-ark

Kamilla Vestergaard er årgangens skemalægger. Hvert årgangsteam får 40 timer til skemalæggeren - Kamilla har dog 50, fordi hun er ny skemalægger, og fordi hun lægger skema for den eneste årgang med tre spor. Det foregår i et Excel-ark, hvor hun starter med at trække alle møder ind fra den fælles database. Også årgangsteamets egne møder skal nemlig ligge fast, fordi eleverne skal passes af voksne fra en anden årgang imens. Første punkt på ugens teammøde er skemaet, og når dansklærerne for eksempel har besluttet, at de gerne vil have et danskbånd fra klokken 10 til 14 tre dage om ugen fra uge to til uge fem, så sender de en mail til Kamilla. Hun har et budget over de lærer- og pædagogtimer, hun har til rådighed, og så fordeler hun, så alle fagtimer varetages af en linjefagsuddannet lærer. Oftest er der én voksen per klasse plus en »flyver«, som kan hjælpe til, hvor der er behov. Andre gange flere voksne til en halv årgang eller fire til holddeling på hele årgangen. Det beslutter teamet i fællesskab, og så er det Kamillas ansvar at få matematikken til at gå op. Ved sygdom kommer der en tilkaldevikar den første dag, og dernæst tager teamet over, så eleverne ikke får for meget spildtid med løse vikarer.

Tillidslogikken

Strandgårdskolens ledelse er stolt af at have stået model til folkeskolereformen, og Birgit Lise Andersen og souschef Kristian Evendt kan sagtens genkende deres skole i det, der er blevet det politiske resultat.

»Flere timer på en anderledes måde - det er det, vi gør«.

At der er sat tre enkle mål op for folkeskolen - at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, at den sociale arv skal brydes, og at tillid og trivsel kan styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis - ligner også fuldstændig udgangspunktet i Ishøj. I Ishøj blev målene dog til i et tæt samarbejde mellem byråd, forvaltning og skole.

»Det er tillidslogikken, vi gerne vil følge«, forklarer Kristian Evendt. »Vi sætter rammerne, og så er det de professionelle lærere og pædagoger i årgangsteamene, der formulerer de konkrete mål for eleverne, tilrettelægger processen og lægger skemaet. Vores rolle som ledelse er at skabe gode rammer og støttesystemer samt følge op på, om målene nås«.

Men kan I godt forstå, at lærerne oplever, at den tillid blev spoleret i foråret?

»Ja«, svarer Birgit Lise Andersen. »Og den tillid skal vi have retableret. Jeg oplever ikke, at lærerne her har mistet tilliden til os, men vi arbejder med det gennem meget grundige medarbejderudviklingssamtaler og pædagogiske aftener, hvor vi arbejder med for eksempel de Bonos tænkehatte. Vi gjorde på samme måde i 2007-08, hvor det mundede ud i, at rigtig mange lærere sagde, at 'hvis vi bare havde noget mere tid med elevene, så …'. Derfor søgte vi om at blive helhedsskole«, fortæller Birgit Lise Andersen.

Selv kæmper hun nu på kommunalt plan for, at Ishøj Kommune ikke begynder at lægge nye regler ind for, hvordan Strandgårdskolen skal tilrettelægge elevernes og lærernes tid. Der er budgetteret med, at hver lærer i Ishøj skal undervise tre lektioner mere ligesom de fleste andre steder i landet. Men fordi Ishøj til og med dette skoleår arbejder efter den gamle A05-arbejdstidsaftale med en fast timepulje til forberedelse, ser Strandgårdskolens lærere og ledelse ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og antallet af forberedelsestimer. Hverken at tre gange 45 minutter ekstra undervisning bør udløse ekstra forberedelsestid, eller at den ekstra undervisningstid kommer til at gå fra lærernes forberedelse.

»Det kan være, at det kommer til at betyde, at hver lærer kun kan være i ét fagteam. Det er det, vi skal i gang med at finde ud af«, siger Birgit Lise Andersen.

Powered by Labrador CMS