Anders Bondo lægger op til , at Lærerforenigens kongres skal invitere til samarbejde om folkeskolen. Først skridt bliver et Skolemøde med udgangspunkt i det folkeskoleideal, som kongressen ventes at vedtage i morgen.
Anders Bondo lægger op til , at Lærerforenigens kongres skal invitere til samarbejde om folkeskolen. Først skridt bliver et Skolemøde med udgangspunkt i det folkeskoleideal, som kongressen ventes at vedtage i morgen.

DLF vil kalde politikerne til 'Skolemøde'

Lad os indkalde de centrale politikere fra Christiansborg og KL til et Skolemøde, hvor vi kan drøfte, hvordan vi kan samarbejde om at løse de udfordringer, som alle erkender må og skal løses. Sådan lød Anders Bondos udspil til Lærerforeningens kongres i dag.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I sin beretning ved indledningen til tre dages konges i København i dag, fortalte lærerformand Anders Bondo Christensen, at han og hovedstyrelsen vil præsentere forslag til et dagsmøde - et Skolemøde i forbindelse med, at kongressen efter planen i morgen skal vedtage Danmarks Lærerforenings folkeskoleideal.

"I folkeskolen er elevernes muligheder ikke forudbestemt af køn, etnicitet, social baggrund eller kultur. Gennem den undervisning, eleverne modtager i folkeskolen, bliver de indført i samfundets kulturer og værdier i og gennem tiden. De møder en kulturel mangfoldighed og får udvidet deres udsyn og horisont. Og så får de en forståelse for, at kultur ikke er noget statisk, men at de sammen med andre selv er med til at skabe vores kultur", sagde Anders Bondo i sin beretning.

"I forslaget til folkeskoleideal er det netop sådan nogle helt grundlæggende værdier ved folkeskolen, som vi ønsker at sætte ord på. Vi ønsker at give professionens bud på et folkeskoleideal. Og vi vil herigennem gerne invitere til en bred samfundsdebat om, hvorfor vi holder skole. Hvad er målet med folkeskolen?"

"Stort set alle peger på manglende mulighed for at give eleverne en ordentlig undervisning som hovedårsagen. Med regeringens fokus på lærernes mulighed for at kunne give alle elever en undervisning af høj kvalitet har de derfor fat i kernen til løsning af rekrutteringsudfordringen", sagde Anders Bondo.

"Vi har stor viden om, hvad god undervisning er. Det har vi sammen med ministeriet formidlet i en række fælles pejlemærker. Nu må vi omsætte det til konkrete handlinger. Jeg tillader mig at lade mig inspirere af ministerens velkomstbrev til alle lærere og ledere: Ord rækker ikke, der skal handling til!"

Milliarden

Milliarden

Anders Bondo glædede sig i sin beretning over, at regeringens tre støttepartier Radikale Venstre, Enhedslisten og SF har  stillet krav om en milliard til folkeskolen ved de aktuelle finanslovsforhandlinger - det svarer alt andet lige til 1800 lærerstillinger.

"1800 stillinger lyder måske ikke af meget, når vi sætter det i relation til de massive stillingsnedlæggelser, vi allerede har været igennem. Alligevel skal der her fra kongressens talerstol lyde en stor ros til de tre partier og en endnu større opfordring til regeringen og alle de øvrige partier om at bakke forslaget op".

Men Anders Bondo pegede også på andre indsatser end flere resurser til folkeskolen:

"Vi må gøre brug af yderligere to håndtag. Det ene er at se på de opgaver, som skolen skal løse. Samtidig med, at antallet af lærere er blevet markant reduceret, er omfanget af opgaver steget betydeligt. Det har uundgåeligt påvirket kvaliteten af undervisningen negativt til skade for elevernes udbytte. Det har derfor været en forkert prioritering, når kvantiteten af undervisningen er sket på bekostning af kvaliteten. Prioriteringen kan direkte aflæses i udgiften pr. undervisningstime, der er faldet med hele 22,5 procent. Det element må nødvendigvis også indgå i det samarbejde, vi skal etablere".

"Det tredje håndtag, vi sammen må tage i anvendelse, er en prioritering af de resurser, folkeskolen bruger i dag. Antallet af lærerstillinger i folkeskolen er reduceret med hele 16 procent, udgifterne til folkeskolen er - man fristes til at sige heldigvis - ikke faldet i nær samme omfang. Bevidst eller ubevidst er der altså sket det, at det særligt er antallet lærere, der har stået for, når der skulle findes besparelser. Folkeskolens grundydelse er og bliver undervisning. Det hænger ikke sammen med, at det særligt er lærerkræfterne, der er blevet sparet på. Vi bliver derfor nødt til at se på den prioritering, der er sket af skolens resurser". påpegede Anders Bondo i sin tale til kongressen.

Powered by Labrador CMS