Forskning Psykisk arbejdsmiljø
13   227

Verdens bedste job, som mange lærere ikke holder til

Et fantastisk og meget hårdt job. Misforhold mellem krav og resurser, mislykket inklusion, manglende tid til forberedelse. Det er lærerjobbet, når man spørger lærerne selv. Det har tre forskere gjort og fået svar fra 1232 lærere.

"Når verdens bedste job bliver for hårdt" hedder den undersøgelse, som tre forskere fra Københavns Professionshøjskole står bag. Undersøgelsen offentliggøres i dag og viser, at lærerne både elsker deres arbejde og har svært ved at holde til det. Arbejdspres, stress-sygemeldinger, glæden ved at undervise, relationen til eleverne og kollegerne og alt for lidt tid og meningsløse dokumentationsopgaver er nogle af ordene fra de mange lærere. Forskerne oplever, at der er meget store sammenfald mellem lærernes beskrivelser.

Artiklen fortsætter under banneret

Lærercitater fra undersøgelsen

"Jeg elsker mit arbejde, mine kollegaer og børnene. Jeg føler, at jeg har et arbejde, hvor jeg gør en forskel, og det betyder meget for mig. Det er hårdt at være lærer i folkeskolen. Ens hverdag handler om at gå på kompromis med ens faglighed. Det er stressende og hårdt, da man ofte føler, at man ikke slår til"

 ----

"Jeg har mærkbart for lidt tid til at håndtere superintelligente børn, inklusionsbørn og de møder, der hører dertil (netværksmøde, supervisionsmøder, psykologmøder osv.), omsorgssvigtede børn, almindelige børn…"

 ----

"Det er et rigtig dejligt arbejde, som jeg hver dag elsker at komme afsted til. Men har pga. presset været nødt til at gå ned i en deltidsstilling for ikke at være helt udkørt hver dag"

 ----

"Der er meget lidt fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Siden skolestart har jeg næsten dagligt talt med eller set kolleger græde, fordi det er så svært, og fordi der er en ledelse, der ikke bakker op og anerkender vores store arbejde"

 

Det er lektor, ph.d., Pia Rose Böwadt, docent, ph.d., Nana Vaaben og lektor Rikke Pedersen fra Ledelse, Organisation og Forvaltning på Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole, der står bag undersøgelsen. De har tidligere skrevet rapporterne "Hvorfor stopper lærerne i folkeskolen?" og "Først og fremmest elsker jeg at arbejde med børn - om studerendes valg af lærerlivet".

Undersøgelsen er ikke statistisk repræsentativ. Det er en kvalitativ undersøgelse, hvor 1232 lærere har svaret på en række åbne spørgsmål, som forskerne har sendt ud via folkeskolen.dk. Men svarene kommer fra folkeskolelærere fra hele landet og med en ligelig fordeling i forhold til anciennitet.

"Det har overrasket os, at så mange lærere har svaret bemærkelsesværdigt enslydende på åbne spørgsmål. De mange svar giver en risiko for, at mængder og procenter løber med opmærksomheden, men det som denne undersøgelse kan, er at vise hvordan folkeskolelærere oplever og beskriver deres arbejdsliv, når de får lov til at formulere sig med egne ord. Netop derfor kan den bruges løsningsorienteret til at forstå og arbejde med de forhold, der betyder noget for lærere", siger forskerne.

Lærerne er dedikerede til deres arbejde, de elsker at undervise børn, holder af samarbejdet med kollegerne og tror på folkeskolen som en vigtig institution i samfundet. Men samtidig beskriver de deres arbejde som hårdt og frustrerende, primært på grund af et stort tidspres. Mange beskriver, at tidspresset er så belastende, at de er nervøse for, om de kan holde til det, overvejer at søge væk eller er i fuld gang med at lede efter et andet job. Flere leder efter job i fri- og privatskole-regi på trods af, at de egentlig ikke går ind for disse skoleformer men mener, at folkeskolen er den vigtigste samfundsinstitution.

25 procent overvejer at søge væk

"Vi håber, at læserne af undersøgelsen vil fokusere på det indholdsmæssige frem for på tal, og at politikerne vil tænke løsningsorienteret. Undersøgelsen viser, at mange lærere oplever helt det samme på tværs af kommuner og anciennitet", siger Nana Vaaben.

Forskerne beskriver en dobbelthed i lærerarbejdet, som træder meget tydeligt frem. At lærerne er meget dedikerede til lærerjobbet, men at mange har svært ved at holde til det. Og at det er forbundet med skam, mindreværdsfølelse, stress og mistrivsel, når de ikke kan holde til presset og leve op til at være de lærere, de gerne vil være.

"Vi ser helt det samme billede ligegyldigt om der er tale om helt nye lærere, der har undervist i et år eller om der er tale om lærere med mange års anciennitet. Det er så stærkt et billede. De nye lærere har samme billede af, hvad det vil sige at være en god lærer, som de ældre har. Alle orienterer sig efter hvad en god skole er, at elev-lærer-relationen er meget vigtig, men at de hele tiden bliver nødt til at gå på kompromis med deres værdier i jobbet, fordi de ikke har tid nok", fortæller Pia Rose Böwadt.

"Vi ved fra andre undersøgelser, at når lærerne trives og har et godt arbejdsmiljø, så betyder det også meget for eleverne. Men det modsatte gælder også".

Derfor understreger forskerne, at hvis man vil forstå lærernes oplevelser og interesserer sig for, hvordan man kan fremme deres arbejdsmiljø, så er det vigtigt at forstå, hvor centralt det er for lærerne at lykkes i relationen til deres elever.

"Når vi har spurgt, hvordan lærerne har det, svarer de ofte hvordan deres elever har det, og det piner dem for eksempel, hvis de oplever, at et barn mistrives og de ikke føler sig i stand til at gøre noget ved det".

"Nogle vil måske mene, at vi har givet meget stemme til lærerne i denne undersøgelse, men man kan jo ikke bare sige, at lærerne oplever forkert", siger Nana Vaaben.

"Hvis man interesserer sig for deres arbejdsliv og arbejdsmiljø, er deres egne oplevelser jo helt centrale.  Og der er tale om et meget entydigt billede, hvor de på den ene side siger, at de elsker at undervise, men samtidig påpeger, at jobbet er utroligt hårdt og til tider opslidende".

Hele det relationelle arbejde er en kæmpe drivkraft for lærerne, og det er det for både de lærere, der bliver i folkeskolen, dem der stopper og for dem, der i det hele taget søger læreruddannelsen.

25 procent af dem, der har svaret på undersøgelsen skriver, at de overvejer at søge væk fra folkeskolen, på trods af at de holder så meget af folkeskolen. Mange overvejer at søge fri- og privatskoler, selv om det sker med grædende hjerter, fordi de går så stærkt ind for folkets skole. Forskerne har slet ikke spurgt til, om lærerne overvejer at søge væk - det er noget, de selv har valgt at skrive i deres besvarelser.

Tre paradokser i lærerjobbet

Forskerne sætter i undersøgelsen tre paradokser op i lærerarbejdet. Det første er lærergerningen mellem kærlighed og arbejdspres. Her er lærernes modsatrettede oplevelser, at jobbet både er meningsfuldt og meningsløst, tilfredsstillende og frustrerende, givende og hårdt.

Lærerne hylder folkeskolens mangfoldighed, men flere fortæller på den anden side, hvordan de overvejer en friskole til sig selv eller deres børn for at undgå lange skoledage og konsekvenserne af manglende resurser til inklusion.

Det er blandt andet mængden af opgaver, der presser - for mange lektioner, for mange elever i klasserne, for mange inklusionsbørn og for få resurser.

Paradoks nummer to er: "når to skolevirkeligheder modarbejder hinanden".

"Svarene i undersøgelsen tyder på, at lærernes syn på hvad en god skole og en god lærer er, ikke stemmer ret godt overens med folkeskolens organisatoriske rammer. Eller med andre ord: det er som om, at der er to skolevirkeligheder/forståelser, der bliver ved med at støde sammen. Den skolevirkelighed, som lærerne så at sige har inde i deres hoved og synes er den 'rigtige' eller ideelle, kolliderer med de organisatoriske rammer, de bliver mødt med. Ikke desto mindre bliver lærerne ved med at forsøge at praktisere skole på den måde, de synes, er rigtig, hvilket udløser et stort arbejdspres og store frustrationer, når det ikke lykkes", står der i undersøgelsen.

Lærerne oplever, at nogle uden for skolen kræver, at de bruger deres tid og fokus på noget andet end det, de selv synes er vigtigst og forsøger at praktisere. At de bliver bedt om at bruge tid på overflødige, nytteløse eller uladsiggørlige projekter. For eksempel er lærerne i undersøgelsen blevet bedt om at nævne positive og negative forhold i folkeskolen - og ingen har nævnt it, systemer og projekter som noget positivt, men primært som noget, der trækker tid og fokus væk fra det, lærerne oplever som deres kerneopgave, fortæller forskerne.

De to skolevirkeligheder er uforenelige, og lærerne oplever, at de ikke bare kan "sænke barren" og tilpasse sig. Fordi de i så fald mener at svigte deres kerneopgave, svigte børnene og ikke være "ordentlige" lærere.

Det tredje paradoks er: "at være et folkeskolemenneske, der alligevel overvejer at søge væk". Her fortæller lærerne, at de selv er overraskede over at være kommet dertil, at de overvejer at søge væk. De har egentlig ikke lyst til det, men de må samtidig erkende, at de har mistet arbejdsglæden, ikke længere kan finde mening i arbejdet, ikke kan leve med den dårlige samvittighed, som de føler over for børnene eller ganske enkelt ikke kan holde til arbejdspresset.

Forskerne skriver, at nogle af de nye lærere allerede efter et år eller to overvejer at kaste håndklædet i ringen. De gør det med præcis de samme overvejelser som de lærere, der har været i folkeskolen i 10 eller 25 eller 35 år.

Nogle går på deltid

9 procent af lærerne i undersøgelsen er generelt tilfredse med deres arbejde. De tilbageværende 91 procent fordeler sig med at udtrykke mere negative sider ved lærerjobbet eller ved gennemgående dobbelttydige udsagn - både positive og negative sider ved jobbet.

Omkring 60 procent har beskrevet, hvordan de mangler tid til forberedelse. Nogle af deltagerne i undersøgelsen fortæller, at de er gået på nedsat tid - enten efter en stresssygemelding eller for at klare hverdagen i folkeskolen.

Et af spørgsmålene i undersøgelsen er "Beskriv så godt du kan, hvad der trækker dit arbejde i negativ retning". Her har én lærer ud af 1232 skrevet "intet". Andre beskriver blandt andet misforhold mellem krav og resurser, dårlig samvittighed over for eleverne og manglen på forberedelsestid.

Mange forklarer under dette punkt, at det er kombinationen af flere forhold, der opleves som problematiske. Især beskriver de, at mange inklusionsbørn i klasserne kombineret med høje generelle klassekvotienter, mange lektioner og manglende resurser er problematisk. Det går ud over både eleverne, der skal inkluderes og alle de andre. Det betyder, at lærerne hurtigt oplever ikke at slå til.

En række svar handler også om at lærernes arbejde kompliceres af topstyring, dårlig ledelse, "smarte konsulenter" og andre "oppefra og udefra", der ikke kender nok til skolens hverdag.

Ønsker arbejdsro og tid

Øverst på lærernes ønskeseddel står forberedelsestid. Men også kortere skoledage til eleverne, færre lektioner, flere resurser til inklusion eller flere specialskoler. Og arbejdsro.

Flere fortæller, at de ønsker sig respekten for lærerjobbet tilbage. Lærerne er meget trætte af politikere, der vil gøre skolen til kampplads og konsulenter, der ikke ved nok om skolens hverdag - alle de mange projekter og dokumentation, som de skal bruge tid på i hverdagen. Tid, de ikke har.

Mange af lærerne udtrykker i undersøgelsen stor bekymring for folkeskolen. Der er betegnelser som "en synkende skude" og bekymring over, om man selv kan klare jobbet fremover og for de mange stressede og sygemeldte kolleger.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.286 andre er allerede tilmeldt