Skolen skal sættes fri og der skal entreprenørskab på skemaet. Det er nogle af mærkesagerne for lærer Henrik Halle, Alternativet.
Skolen skal sættes fri og der skal entreprenørskab på skemaet. Det er nogle af mærkesagerne for lærer Henrik Halle, Alternativet.

Alternativet: Udvikling giver mest mening, når det spirer nedefra

Sæt skolerne fri. Det er en mærkesag for lærer Henrik Halle, der stiller op til valget 18. juni for Alternativet. Der skal være nogle klare rammer for, hvad eleverne skal kunne efter 9. klasse, men den enkelte skole må i arbejdet tage udgangspunkt i de elever, forældre og personale, den har. Reformen presser, og arbejdstidsloven har smadret folkeskolen, mener han.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Arbejdstidsloven er i færd med at smadre folkeskolen, mener lærer og tillidsrepræsentant Henrik Halle, Alternativet. Og det går heller ikke særlig godt med folkeskolereformen.

"Jeg møder en del pressede kolleger som tillidsrepræsentant. Der er gode elementer i folkeskolereformen - så som at vende nogle ting på hovedet, tidlig sprogstart og bevægelse for sundhedens skyld - men rammevilkårene gør det stort set umuligt at gennemføre reformen", siger han.

"Der er ikke sat tid af til at gennemføre alle de initiativer, der ifølge reformen skal sættes i værk".

Henrik Halle mener ikke, at lærernes arbejde passer ind i en 8-16 norm. Han efterlyser fleksibilitet.

"Det er fint med et årsværk og med tilstedeværelsen, men lærerjobbet er altså ikke et industriarbejde. Det er sjældent defineret fra klokken 8 til 16, og der mangler i høj grad fleksibilitet. Der er alt for mange opgaver til lærerne på for lidt tid".

Han arbejder som lærer på Toftegårdsskolen i Faaborg.

Henrik Halle mener, at udvikling spirer bedst nedefra, når de involverede i skolen føler ejerskab til tingene.

Han understreger, at skolerne selvfølgelig ikke må blive for forskellige, men at hver skole må tage udgangspunkt i de elever, skolen har, de forældre og personale, der er, og så hvor skolen ligger. Der må ikke blive så store forskelle, at man kan tale om a- og b-skoler, men der er nu en gang forskel på skolerne. Derfor er det vigtigt, at udviklingen sker nedefra.

"En anden mærkesag for mig er at der kommer iværksætteri på skemaet. At skolerne uddanner eleverne til at skabe et job ikke til at tage et job. Eleverne skal være entreprenører og tage kontrol over deres liv. De skal lære at skabe en virksomhed og skabe en event - ting, der giver mening. Og gerne med tanke på bæredygtighed - indenfor miljø, energi og det sociale område", siger Henrik Halle.

"Tydelige læringsmål er et fint værktøj - ingen tvivl om det, men jeg synes, vi har glemt det hele menneske i folkeskolereformen. Glemt dannelsen - det kulturelle og det menneskelige".

Han går klart mere ind for dannelse end for nationale test og målinger, hvor man sammenligner lande med hinanden.

"Det vigtigste er elevernes progression og hvordan de lærer nyt. Multiple choice-test og selvrettende prøver giver et urealistisk billede af eleven"

Han trives selv med bæredygtighed, økologiske bær i haven, lidt højbede og solceller på taget. Dog har nogle af højbedene måtte vige for hans børns ønske om plads til at spille fodbold i haven. På længere sigt vil han gerne bo på en lille gård og dyrke flere afgrøder selv.

Nogle klemmes i inklusionen

Nogle klemmes i inklusionen

Henrik Halle svarer i folkeskolen.dk's kandidatprøve, at han er større tilhænger af frivillighed end tvang, når det gælder lektiehjælp i skolen. Eleverne er trætte efter den lange skoledag og kan ikke nødvendigvis lære nyt.

Inklusionen ser han også som en stor udfordring i folkeskolen.

"Jeg mener ikke, at alle børn trives i folkeskolen. Mangfoldighed er en styrke, og det er godt at møde forskellige mennesker i skolen, men der er altså børn, der bliver klemt i inklusionen. Man gør nogle en bjørnetjeneste, og inklusionen virker på mange måder mere som en spareøvelse end som et ønske om at tage udgangspunkt i det enkelte barn".

Relationsarbejdet er ekstremt vigtigt for god undervisning, mener Henrik Halle, og han efterlyser større fokus på relationsarbejdet i skolen.

"Læreruddannelsen giver ikke nok. Da jeg selv var færdiguddannet, skulle jeg lige bruge de første par år på at lære at overleve i jobbet. Det tager noget tid. Classroommanagement har man meget brug for, og nye kolleger efterlyser stadig den slags i læreruddannelsen. Derfor ser jeg gerne, at læreruddannelsen bliver femårig. Det vil også hæve lærernes renommé".

Powered by Labrador CMS