»Godt at se dig«.

Malte kommer ind på Rastepladsen med en lille kikkerttaske over skulderen og en plasticpose i hånden. De to AKT-lærere Jørgen Møller og Michael Ulv Christensen hilser ham straks velkommen.

»Hvad er det, du har i posen?«

Malte tager forsigtigt en dinosaur i pap ud i flere stykker. I posen er der vat, så papstykkerne ikke bliver beskadiget. Malte fortæller løs om, hvordan han samlede T-Rex, at den ikke hang helt sammen, fordi han fik hovedet til at vende nedad og halen opad. Han læser højt fra samleanvisningen.

Jørgen Møller giver ham en lille egyptisk faraohund, som én har stillet som gave til Malte.

»Sådan en kender jeg godt. Det er en faraohund«. Malte forklarer og holder den lille figur.

De to AKT-lærere og Malte bliver enige om, at T-Rex og hunden kan stå her på en hylde i køkkenet. Og en af dagene når der er tid, skal de sammen samle dinosauren. De to dyr kan være begyndelsen til en lille udstilling.

»Kan du have en god dag, Malte!«

»Tak i lige måde«, siger Malte og går over i sin klasse i indskolingen.

Det er nyt, at Malte kommer på Rastepladsen. Planen er, at han skal begynde sin skoledag med et kvarter her og også slutte dagen med ti minutter på Rastepladsen.

»Malte har svært ved at kapere nogle af de ting, han oplever. Svært ved at håndtere dem, så vi har talt med hans lærer og besluttet, at han skal have en fast struktur i en periode. Han kommer let i konflikt og kan ikke se sin egen andel i konflikten. Det betyder, at han fortæller om den i en noget giftig form derhjemme«, siger Jørgen Møller.

Ordningen ser allerede efter nogle dage ud til at give Malte noget ro i skolehverdagen.

Maltes lærer Birthe Jørgensen fortæller, at han har fået et Rastepladskort. Det betyder, at der i klassen ligger et stykke papir, hvor der står Rastepladsen på. Hvis Malte har behov for det i løbet af dagen, kan han give kortet til læreren og gå på Rastepladsen. Hun kan også give ham kortet og sende ham derover.

»Det er, for at han kan få en god dag. Vi kan se, at hvis der er sket noget på skolevejen, bliver han let ophidset over småting, som vi ikke kan forstå, eller han lukker sig inde«, fortæller Birthe Jørgensen.

»Nu kan han få læsset af, så problemerne ikke bliver forstørret. Han starter og slutter dagen derovre, og det giver forhåbentlig noget ro. For mig som lærer hjælper Rastepladsen meget. Vi skal inkludere flere og flere elever, men jeg er uddannet til at undervise, så jeg er ikke altid god til disse problemer. Derfor er det godt at kunne få hjælp af AKT-lærerne, som har styr på det. De kan også give mig gode råd«, siger hun.

Rastepladsen er ingen straffeforanstaltning. Det ville ødelægge hele kulturen. Det er ikke et sted, hvor eleverne får skældud. De skal mødes anerkendende og venligt, ligegyldigt om de kommer akut eller efter aftale.

»Vi skal se på, om det handler om dårlig opførsel eller om, at eleven ikke kan handle anderledes. Hvis det handler om dårlig opførsel, kan det være, at barnet skal på skolens kontor i stedet. Og at forældrene skal ind over«, forklarer Michael Ulv Christensen.

AKT-lærerne kan lytte til elevens oplevelse af en konflikt, de kan hjælpe med at få ro på, og eleven vil aldrig opleve, at de er en del af konflikten. De er altid tredjepart.

Hvis det handler om en elev, der for eksempel har kaldt sin lærer en »møgso«, så vil det bedste være, at eleven samme dag får mulighed for at sige undskyld til læreren.

Flere af de elever, som AKT-lærerne har kontakt til, bruger Rastepladsen som en pause. Et sted, man kan få fred. En sofa, man kan slænge sig på, eller mulighed for et spil på computeren. Ved bordet i køkkenet er der også altid basis for en snak med Jørgen og Michael.

»Vi er i stand til at tage meget i opløbet. Vi forsøger at være foran konflikten«, fortæller de.

Fire indskolingsdrenge gik på et tidspunkt på Rastepladsen for at lære at gå i skole. Projektet varede i seks uger.

»Det kan være nødvendigt at ekskludere nogle elever i en periode. Men vi udarbejder en handleplan, og målet er altid inklusion«, siger Jørgen Møller.

De fire drenge kunne ikke få skoledagen til at fungere, og de var heller ikke vant til at gøre, hvad de voksne sagde.

»Vores vinkel var, at de selv havde valgt fællesskabet fra. Vi lavede skolestue her. Vi arbejdede med dem og lærte meget af børnene og om de voksne«, siger Michael Ulv Christensen.

Både voksne og børn havde det svært i klassen, så AKT-lærerne arbejdede også med hele klassen og med lærerne.

»Det kan ikke diskuteres, at børnene skal lære at høre efter. Men lærerne havde også brug for nogle redskaber. Vi brugte en test, hvor lærerne skulle give alle børn i klassen en farve og udarbejde et relationsskema. Hvorfor tricker en bestemt elev dig? Fortæl mig tre gode ting om den elev. Det handler om at flytte fokus. Når læreren fortæller, at drengen gerne vil hjælpe med at hente bøger, så er det en vej til at ændre fokus. Det hele handler om at skabe gode relationer mellem børn og voksne. Man kan ikke integrere noget, der er negativt udtalt«, forklarer Jørgen Møller.

De fire drenge blev sluset ind i klassen over et par uger, hvor AKT-lærerne var med. Desuden holdt lærerteam og AKT-lærere møder.

Projektet sluttede for to år siden, og drengene har ikke derefter besøgt Rastepladsen.

»Vi skal passe på ikke at blive et særligt sted«, siger Jørgen Møller.

På Rastepladsen er formålet altid at være en del af Nordre Skole og ikke at ende som en skraldespand. AKT-lærerne kommer i klasserne, samarbejder med kollegerne og kan for eksempel gå med til en skole-hjem-samtale, hvis en lærer er nervøs for at være alene med en aggressiv forælder.

»Som underviser har man følelser i klemme, og forældre kan angribe på ens personlighed, men vi kan være den rolige tredjepart«, siger Jørgen Møller.

De to lærere undrer sig over, at AKT-funktionen på nogle skoler kan være på få timer.

»Her arbejder vi målrettet med AKT. Man kan ikke lave en aktiv indsats med få årlige timer«.

AKT er relationspædagogik. Det handler om at skabe relationer - til elever, forældre, kolleger.

På Nordre Skole taler man om, at Rastepladsen skal være et dynamisk tilbud, der ændrer sig efter behov.

AKT-lærerne går rundt med en mobil, så de kan tilkaldes akut, hvis der er brug for det.

»Målet er, at ingen børn eller voksne skal have en dårlig dag. Vi skal have en time eller dagen til at fungere. Nogle skal vi lægge skinner ud for, andre har brug for en pause. Hvis noget er skidt derhjemme, er det ikke sikkert, vi kan gøre noget ved det, men vi kan være faste støtter her. Og så skal vi have relationer ind i hjemmet, ellers dur det ikke«, forklarer Jørgen Møller.

»Tidligere havde eleverne trygheden i de faste systemer i skolen, men med projektarbejde og andre undervisningsformer er skolen blevet mindre lærerstyret. Nogle børn oplever skolen som kaos, og børn med dia­gnoser har svært ved at være i dét rum«.

»Fokus har ændret sig fra drengene til pigerne de seneste otte år, sådan som vi oplever det. Vi ser mange flere piger, der har svært ved at gå i skole nu og ved at have en relation til 23 i en klasse«, fortæller Michael Ulv Christensen.

AKT-lærerne forklarer, at drengene kan have glæde af at have en mentor, at få en pause og gå en tur, og hvis de er skoletrætte, hjælper et praktiksted et par uger meget.

»Pigerne er i følelsen og skal hjælpes dér. De skal hjælpes ud af den. Pigekonflikter kan vokse enormt, uden at man som mand opdager det«, siger Michael Ulv Christensen.

De to lærere fortæller, at pigerne har præstationsangst over for hinanden, og at de kan have meget brug for at tale med nogle voksne. En kvindelig pædagog og en kvindelig lærer på skolen er ofte med i arbejdet, når det handler om konflikter mellem piger.

Et par elever kommer ind og sætter sig ved computerne. Deres klassekammerater har tysk nu, og de læser lektier i stedet.

Mikkel fortæller, at han har det svært med læsning og skriftlige arbejder. Derfor har han ikke tysk i år.

»Jeg kommer her fire timer om ugen, når de andre har tysk. Men jeg er også kommet her tidligere for at tale med Jørgen og Michael. Man kan tale med dem, hvis man har nogle problemer derhjemme. De lytter ekstremt meget til en og har tid, og de bliver ved med at lytte, til man er færdig med at få hjælp«, fortæller han.

Mikkel får stort set læst alle sine lektier her hver uge. |

Nogle af børnenes navne er ændret i artiklen.

På Rastepladsen kommer elever, der har AKT-problemer. Eller dem, der har brug for en snak. Der er lektiecafe om eftermiddagen, hvor nogle elever har aftaler om at komme. De to AKT-lærere sender en sms til deres forældre eller lærer, hvis de ikke dukker op, og registrerer, hvilke lektier de har arbejdet med. Elever, der ikke har valgfag i tysk, kommer for at arbejder med lektier i de timer, deres kammerater har tysk.

Rastepladsen er en del af Nordre Skole. Formålet er støtte og inklusion. Målet er, at alle børn og voksne skal have en god skoledag. De to AKT-lærere kommer hver dag på lærerværelset på Nordre Skole. De kommer i klasserne og sparrer med kollegerne. Jørgen Møller har alle sine timer her, mens Michael Ulv Christensen har halvdelen af sine timer i skolen og resten her. Han har dog lige fået nyt job som SSP-konsulent i Ribe.