Når lektor og ph.d. Karna Kjeldsen fra lærerudannelsen på
Absalon taler med sine universitetskolleger i Sverige, bliver de ofte
forbløffede.
De bliver overraskede over, hvor stor betydning afgangsprøverne har for elevernes
fremtid herhjemme, og hvor lidt vi ved om, hvilken effekt de egentlig har på
selvsamme elever, samt hvordan prøverne spiller sammen med de mål og
indholdselementer, der er i faget.
Det har tre forskere sat sig for at lave om på. I fagene
samfundsfag, historie og kristendomskundskab vil forskerne opbygge en afgangsprøve-datasamling, som kan bruges til
forskning fremadrettet og samtidig give svar på en række ubesvarede spørgsmål,
siger Karna Kjeldsen:
”Vi ved meget lidt om, hvilken betydning prøverne har. Og
det vi ved, kommer fra små og fragmenterede undersøgelser”, siger hun og
uddyber:
”Vi har en formodning om, at prøverne i nogle fag afføder teaching to the test, og at mængden af prøver i kombinationen med, hvor meget
der er på spil for eleverne, skaber et stort pres for både elever og lærere.
Men om det er rigtigt, og hvordan det foregår, det ved vi meget lidt om”.
Skal spille ind i nye læreplaner
De tre forskere havde allerede tænkt sig at undersøge
afgangsprøve-området, før regeringen lancerede sit skoleudspil i oktober, der indeholdte det nu lancerede arbejde med nye læreplaner, og en åbning for muligheden for at skære i antallet af afgangsprøver.
De nuværende prøver er for lidt praktiske, for akademiske
eller meningsløse i nogle fag, har det for eksempel lydt fra
undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). Og så er der alt for meget prøvefokus i
udskolingen. I Danmark skal eleverne til 11 afgangsprøver, fire alene
i faget dansk. I Norge og Sverige er der to-tre afgangsprøver, og de har ikke
selvstændig betydning for, om eleverne kommer ind på en ungdomsuddannelse.
Det er derfor på sin plads, at der i løbet af arbejdet med
de nye læreplaner bliver samlet mere solid viden om afgangsprøvernes fokus og
virkning på eleverne, siger Karna Kjeldsen.
”Det er tilfældigt, at politikere erklærer, at prøveområdet
skal revurderes, og vi har ikke noget med det politiske at gøre. Men Stuk (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, redaktionen) er positive over for projektet, og
vi går da klart efter, at vores arbejde kan spille ind i de overvejelser, der
alligevel er i gang nu og de kommende år”, siger Karna Kjeldsen.
Forskningen er stadig ikke blevet fuldt finansieret, så
projektets varighed og omfang er usikkert, men de regner med at løbe projektet
i gang til sommer.
Hænger prøve sammen med fagets mål?
Forskerholdet vil indsamle prøvemateriale fra lærerne
og analysere, hvilke emner, temaer og taksonomiske niveauer, der er hyppige i de
forskellige fag.
I dag er der nemlig ikke noget sted, prøvematerialerne bliver
lagt ind, og der er derfor ikke styr på, hvad eleverne egentlig prøves i.
Derfor bliver forskerne i høj grad afhængige af, at lærerne vil dele deres
prøvematerialer.
Derudover vil forskerne forsøge at indsamle lærernes og
censorernes noter, spørgsmål og svar til prøven for at blive klogere på, hvad
lærer og censor lægger vægt på i bedømmelsen. Men også hvordan eleverne
reagerer og svarer på spørgsmålene.
”Her kan vi blive klogere på, om prøvesituationen og elevens
og lærerens fokus stemmer nogenlunde overens med de læreplaner, der gælder for
faget og de kompetencemål, som undervisningen tilrettelægges ud fra”, siger
Karna Kjeldsen.
Hun peger på, at man må stille nogle grundlæggende krav til
afgangsprøverne. Hun nævner eksempelvis, at de skal være valide – altså at det
eleverne prøves i også er det, vi vil have, at de skal kunne.
Samtidig skal elevernes besvarelser - også mundtligt – være relativt klart
og ensartet bedømt, hvilket handler om prøvens legitimitet og elevernes
retssikkerhed, siger Karna Kjeldsen.
Kan være svært at bedømme
Forskeren fortæller som eksempel, at der i
kristendomskundskab er stort fokus på elevernes egne holdninger og evnen til at
kunne tage stilling til religion og eksistens. Mens der i fag som historie og
samfundsfag er mere fokus på hårde fakta og analyseevner.
”Hvordan skal man bedømme elevernes holdninger til et
religionsspørgsmål? Hvad hvis de ikke lige har en holdning? Det kan hurtigt
blive meget lærerafhængigt og svært at bedømme. Samtidig kan det være svært for
eleverne at hitte rede på de mange forskellige videnskriterier i de forskellige
fag”, siger Karna Kjeldsen.
Hjælp forskerne med at blive klogere på prøver
Har du lyst til at medvirke i forskningsprojektet om
afgangsprøver i historie, samfundsfag og kristendomskundskab? Så send en mail
til kakj@pha.dk. Forskerne efterlyser lærere,
der vil:
- Deltage i interview og fortælle om deres
erfaringer, holdninger og oplevelser om afgangsprøverne.
- Vil dele afgangsprøvemateriale i et af de tre
fag, det kan være prøvens opgivelse eller noter fra selve prøven.
Hun håber, at forskningsprojektet vil hjælpe til at
få kastet lys over blandt andet problemstillingen med vage
bedømmelseskriterier.
”Vi vil gerne se, om vi kan få øje på nogle systemer og
mønstre i lærernes spørgsmål og elevernes svar, for så kan vi give nogle
kvalificerede bud på, hvor prøven eventuelt kan være udfordret. Det kan være, at fagets fokus i den øvrige skoletid er noget andet end det, eleverne oplever til
prøven. Det kan også være, det spiller fint sammen. Vi ved det bare ikke i
særlig høj grad”.
Forskerne forudser også, at der måske findes en sammenhæng
mellem de emner og temaer, eleverne trækker eller selv vælger og de karakterer,
de får.
”Det bliver spændende, om der er nogle fokusområder og
emner, som er mere populære og måske bedømmes bedre end andre temaer”.
