Læreplaner

”Det her arbejde er nok det mest vitale element i folkeskolen', siger rektor for UC Syd Alexander von Oettingen, der bliver en af to formænd for ekspertgruppen, der skal komme med anbefalinger til de kommende fagplaner.
”Det her arbejde er nok det mest vitale element i folkeskolen", siger rektor for UC Syd Alexander von Oettingen, der bliver en af to formænd for ekspertgruppen, der skal komme med anbefalinger til de kommende fagplaner.

Fagfornyelse: Skolen har været målstyret siden 00'erne – nu skal vi tilbage til kernen på en ny måde

I fremtiden skal skolens styres efter fagplaner, og det markerer et skifte fra mere end 20 år med et stort målfokus, lyder det fra den ene af de to formænd, der skal stå i spidsen for fagfornyelsen.

Publiceret Senest opdateret

Onsdag lød det officielle startskud for det længe ventede arbejde med at lave nye planer for fagene og reducere antallet af mål i skolen.

Nu ved vi, at fremtidens planer for skolens undervisning i fagene får titlen Folkeskolens Fagplaner, og at statsminister Mette Frederiksen (S) annoncerede markante barbering af antallet af fælles mål for fagene bliver ét af seks pejlemærker for den ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til udarbejdelsen af nye fagplaner.

Ekspertgruppen bliver ni mand stor, og i front for gruppen står både rektor for UC Syd Alexander von Oettingen og områdechef for grundskole i Danmarks Evalueringsinstitut Lise Tingleff Nielsen.

Folkeskolen har talt med den ene, Alexander von Oettingen, om, hvad det er for et arbejde, der nu går i gang.

”Det her arbejde er nok det mest vitale element i folkeskolen. For det handler om, hvad der skal være repræsenteret i skolens indhold og dermed, hvad der er skolens dannelsesindhold til den næste generation”, lægger han ud.

Et helt nyt mindset for styringen af skolen

Alexander von Oettingen gør det hurtigt klart, at overgangen fra Fælles Mål til fagplaner bliver en meget stor forandring af måden, skolen styres på.

”Fra 1970'erne og frem var politikerne interesserede i skolens indhold. Det skiftede med Pisa-resultaterne i 00’erne, og siden har skolen været styret efter, hvad eleverne skulle lære og ikke, hvad undervisningen skulle bestå af. Det mindset bliver nu udskiftet, så vi igen skal til at interesse os for, hvad der er skolens og fagenes kerneindhold”, siger han.

De 6 pejlemærker for de nye fagplaner

1. Planerne skal formuleres ud fra folkeskolens formål og skal understøtte få, præcise mål, som skal sikre progression. Det samlede antal af mål må ikke overstige 10 procent af de nuværende mål.

2. Planerne skal beskrive fagets kernestof og understøtte, at eleverne stilles lige ved skoleskift og ved overgang til videre uddannelse og arbejde.

3. Planerne skal være skrevet i et letforståeligt, pædagogisk sprog, som understøtter plads til både at fordybe sig i fagenes teoretiske grundlag og deres praktiske anvendelse

4. Planerne skal understøtte den løbende evaluering af elevernes viden og færdigheder samt den endelige afslutning af faget.

5. Planerne skal udvikles med omfattende inddragelse af folkeskolens parter, eksperter og praktikere.

6. Planerne skal udarbejdes og implementeres i sammenhæng med et udviklingsprogram.

Ifølge dagens udmelding skal ekspertgruppen finde inspiration i de faghæfter, som lærerne arbejdede efter fra 1976 og frem og de læreplaner, som i dag findes på landets gymnasier.

Alexander von Oettingen understreger dog, at de kommende fagplaner ikke bliver et fuldstændigt farvel til en skole, der interesserer sig for mål. 

”Vi skal ikke bare smide læringsmålstænkningen ud, men vi skal skabe en ny balance, hvor vi kigger meget mere på, hvad der er det vigtigste i fagene. Det skal vi så samtidig kombinere med, at vi skal have langt færre mål. For det er de alt for minutiøse mål, der lammer skolens arbejde på indholdssiden og fjerner muligheden for fordybelse”, siger han.

Fremover skal det være indholdet, som skaber en retning for skolen og for, hvilke måder der undervises på, tilføjer han.

”Det handler eksempelvis om, hvordan indholdet frembringer mere praksisfaglighed og fordydelse”, siger han.

Statsministerens udmelding skal ikke tages for bogstaveligt

Statsministeren har udtalt, at der skal fjernes 9 ud af 10 de nuværende mål. Betyder det, at 10 procent af de nuværende kommer til at stå tilbage, eller skal der formuleres helt nye mål?

”Jeg tolker statsministerens udtalelse som en måde at gøre opmærksom på, at der skal ske noget ret drastisk. I ekspertgruppen skal vi så drøfte, om vi bare skal fjerne 90 procent af de nuværende mål, eller om vi skal tænke anderledes”, siger han og fortsætter:

”Jeg tror mest på, at det handler om at tænke grundlæggende anderledes, så der bliver skabt en sammenhæng mellem fagplanerne og mål. Og jeg tolker det også sådan, at hverken stats- eller undervisningsministeren bagefter kommer og tæller, præcist hvor mange mål vi har, når vi er færdige med arbejdet”, siger han.

Er 3½ år nok?

De nye fagplaner skal ifølge planen være klar om 3½ år til brug fra skoleåret 2027/28. Alexander von Oettingen og ekspertgruppen skal sidst på året i år aflevere de anbefalinger, som skal danne rammen for det efterfølgende arbejde med at lave de konkrete fagplaner.

Er det tid nok, når vi hører, at de har brugt rigtig mange år i Norge på deres fagfornyelse?

”Det er et godt spørgsmål. Vi har brug for meget tid, og det har Norge i den grad brugt. De har brugt så meget, at de måske undervejs lidt mistede overblikket over formålet. Omvendt kan man også have for lidt tid. Jeg ved ikke, om man har fundet den rette balance her”.

Han fortæller, at planen er, at ekspertgruppen også skal komme med forslag til pilotprojekter og eksperimenter rundt omkring i langt, så der løbende bliver indhentet erfaringer.

De 9 personer i ekspertgruppen

  • Alexander von Oettingen, rektor, UC Syd - formand
  • Lise Tingleff Nielsen, områdechef for grundskole, Danmarks Evalueringsinstitut - formand
  • Ane Qvortrup, professor, Syddansk Universitet
  • Dennis Hornhave, undervisnings- og udviklingsansvarlig hos Skoletjenesten Kolding/Kolding Stadsarkiv
  • Helle Bjerg, skoleleder, Skolen på Grundtvigsvej, Frederiksberg Kommune
  • Ida Geertz-Jensen, lærer, Slotsparkens Friskole, Jægerspris
  • Lene Tanggaard, rektor, Designskolen Kolding, professor ved Aalborg Universitet
  • Peter Staun Kastholm, Direktør, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser
  • Thomas Illum Hansen, forskningschef, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Alle skoler bliver næppe inviteret med

Af onsdagens pressemeddelelse kunne det læses, at alle landets skoler inviteres ”til at give deres input”. 

Det skal dog nok heller ikke tages helt så bogstaveligt, lyder det fra Alexander von Oettingen.

”Vi har ikke lagt os fast på en form endnu, men det vigtigste er, at vi ikke arbejder i en lukket boble, og så afleverer vi på et tidspunkt noget til ministeren, som så efterfølgende sætter nogle fagbobler i gang. Og til sidst ligger der så nogle fagplaner ude på skolerne i 2027. For så får lærerne pludselig bare stukket noget i hænderne. Det vil næppe blive oplevet som en hjælp til lærerne”, siger Alexander von Oettingen og fortsætter:

”Kunsten bliver at inddrage lærerne hr. og fru Hansen ude på skolerne på en måde, hvor de ikke direkte er med på en måde, hvor vi er i direkte kontakt med os, men at de løbende har mulighed for at blive informeret om arbejdet”, siger han.

Hvorfor er I to i spidsen for ekspertgruppen?

”Det handler om opgavens kompleksitet, og jeg tror, at det er meget velvalgt. Lise Tingleff bidrager meget med en stor erfaring, blandt andet fordi hun har været en del af fagfornyelsen i Norge. Så det skaber en langt større bredde i arbejde, at vi er to i spidsen”, siger han.

Det skal ekspertgruppen også komme med anbefalinger til

· Om de nuværende obligatoriske emner og tværgående temaer fortsat skal indgå i fagplanerne - og i givet fald hvordan.

· Sammenhængen mellem indholdet i fagplanerne og folkeskolens test og prøver med henblik på videre drøftelser af prøvetryk og prøveformer i Sammen om Skolen.

· Sammenhængen mellem fagplanerne og læremidler, herunder hvordan der kan opnås en bedre balance mellem analoge og digitale læremidler.

· Tilrettelæggelsen og gennemførsel af et udviklingsprogram.

Powered by Labrador CMS