Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye havde et lokale på Mosedeskolen i Greve sydvest for Købenahvn som kulisse for dagens præsentation af regeringens folkeskoleudspil.

Foto: Jesper Knudsen

Her er regeringens skoleudspil

Der skal være dobbelt så mange valgfagstimer i udskolingen som i dag, og så skal der ikke længere være bindinger på, at sparede resurser fra kortere skoledage skal bruges i undervisningen. Sådan lyder 2 af 35 elementer i regeringens skoleudspil.

Sebastian Bjerril Journalist

Publiceret onsdag 11. oktober 2023 - 09:07 Senest opdateret tirsdag 07. november 2023 - 12:21

”Der skal være mere tid til praktisk og kreativ undervisning. Det kræver flere investeringer i folkeskolen. Det er regeringen klar til”.

Sådan skriver SVM-regeringen i sit skoleudspil, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) onsdag morgen har præsenteret på Mosedeskolen i Greve på den københavnske vestegn.

I alt består udspillet af 35 mere eller mindre konkrete bud på tiltag i skolen (se en oversigt over alle tiltag nederst i artiklen).

I forhold til ambitionmen om en mere praktisk og kreativ undervisning er der planer om nye og opdaterede faglokaler og flere valgfagstimer.

Regeringen er klar til at sætte 2,6 milliarder af over de tre år 2025, 2026 og 2027 til at lave bedre faglokaler.

Ifølge regeringen bør de store i elever i 7.-9. klasse desuden have dobbelt så mange valgfagstimer. Regeringen vil indføre ét nyt valgfag i form af teknologiforståelse. Derudover lægger regeringen op til, at skolerne kan lave lokale valgfag og nævner selv muligheder som ”drama, juniortræneruddannelse i samarbejde med de lokale idrætsforeninger, kinesisk eller særlige talenthold i fx naturfag i samarbejde med det lokale gymnasium”.

Udspillet

SVM-regeringen har inddelt udspillet i fem overskrifter:

• Frihed under ansvar

• Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever

• Mere indflydelse til skolebestyrelserne

• Et styrket lærerværelse

• Stærkere fællesskab i klassen

Hent hele udspillet: Forberedt på fremtiden II: 'Frihed og fordybelse - et kvalitetsprogram for folkeskolen' (pdf)

Lidt kortere skoledage

Flertalsregeringen foreslår også at skære en smule i skoledagens længde ved at fjerne ca. 190 klokketimer fra elevernes samlede undervisningstid i løbet af hele deres skoleliv. Det svarer til cirka en halv time om ugen pr. klassetrin. Timerne skal tages fra den understøttende undervisning.

"Der lægges op til, at tiden til understøttende undervisning reduceres med 8, 16, og 36 timer om året i hhv. indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen", skriver regeringen.

Skolerne skal samtidig - som det har været muligt siden corona - kunne fjerne op til al understøttende undervisning. Denne mulighed foreslår regeringen at gøre permanent i stedet for som i dag, hvor det har været en mulighed, som Folketinget har forlænget med et år ad gangen.

Penge skal kunne bruges mere frit

Til gengæld foreslår regeringen som noget nyt, at det ikke længere skal være et krav, at de ’sparede’ resurser fra kortere skoledage skal bruges inde i undervisningen et andet sted på skemaet.

For hvor den sparede lærer- eller pædagogresurse fra de skrottede timer i dag skal bruges et andet sted i undervisningen - til timer med to voksne eller til mulighed for holdundervisning - foreslår regeringen nu at give ”øget frihed til lokalt at beslutte, hvad de frigjorte resurser skal anvendes til”.

Resurserne skal nu også kunne bruges til indkøb af materialer, kompetenceudvikling eller i sfo’en, nævnes det i udspillet.

Nogle af pengene kommer fra understøttende undervisning

Sådan så det ud, da regeringstoppen gjorde folkeskolen til et topmøde: Hvad laver vi her?

Der har været spænding om, hvor mange ekstra penge regeringen ville være klar til at tilføre skolerne.

Udover engangsbeløbet til nye faglokaler indeholder udspillet de allerede kendte penge til intensive læringsforløb til de fagligst svageste elever – et beløb på 35 millioner næste år stigende til 500 millioner fra 2028.

Regeringen vil desuden "omprioritere" en fjerdedel af de nuværende resurser til understøttende undervisning til andre elementer i skolen.

Ifølge regeringen vil "folkeskoleområdet" samlet blive tilført 800 millioner mere end i dag i 2029, hvis alle tiltagene bliver indført.

Skal vise mere respekt for lærernes autoritet

I udspillet skriver regeringen desuden hensigtserklæringer som, at man vil arbejde for, at ”folkeskolen skal have fokus på kerneopgaven”, og at ”vi skal vise en højere grad af tillid og respekt for lærernes og pædagogernes autoritet, faglighed og professionelle dømmekraft”.

Det indebærer blandt andet konkret, at regeringen vil slanke de nuværende læringsmål ved at fjerne 90 procent af de nuværende bindende og vejledende mål, og at læreplanerne skal ændres.

Derudover vil man fjerne kravene fra folkeskolereformen om 45 minutters daglig bevægelse, at skolerne skal lave lektiehjælp og faglig fordybelse og at 95 procent af undervisningen skal varetages af en lærer, der er uddannet til at undervise i det givne fag.

Uddannelse og job som 'rigtigt' fag

Regeringen vil også indføre et nyt fag i form af 'uddannelse og job', som ellers i dag er et timeløst obligatoriske emne i skole på niveau med fx det timeløsefag sundhed, seksualundervisning og familiekundskab (SSF).

"Målet med det nye fag uddannelse og job er, at eleverne blive klogere på egne styrker og ønsker samt på de muligheder, uddannelsessystemet og arbejdslivet byder på", skriver regeringen, som samtidig foreslår, at det skal være obligatorisk for alle elever at deltage i erhvervspraktik i enten 7., 8. eller 9. klasse.

Ikke konkrete på afgangsprøverne - endnu

Udspillet indeholder også en række initiativer, der endnu ikke er konkrete. Det handler blandt andet om afgangsprøverne. Regeringen vil gerne lave flere forsøg med ”praktiske prøver” samt drøfte ”prøvetrykket”.

Mere konkret betyder det, at man foreslår at ”udvide det eksisterende forsøg med mere praktiske prøveformer for at øge fokus på praktiske kompetencer og færdigheder ved folkeskolens prøve”.

Og så vil man i Sammen om skolen ”drøfte, om og hvordan prøvetrykket kan lettes”.

På samme vis er regeringen heller ikke konkret på, hvad der skal til for, at de mindste får en bedre skolestart i børnehaveklassen, men ambitionen er, at der skal være ”bedre og færre overgange i indskolingen”.

Læreplanen for børnehaveklassen skal ændres, så børnehaveklassen ”bliver et overgangsår mellem dagtilbud og skole”, og at det første år i skolen skal have fokus på ”at etablere et klassefællesskab, hvor eleverne fx lærer at vente til, det er deres tur, række hånden op eller lege sammen i frikvarteret”.

Regeringen skriver, at man vil afvente anbefalinger fra Rådet for Børns Læring, før man vil være klar med til ”at tage stilling til, hvilke initiativer der kan igangsættes”.

Børne- og Undervisningsministeriet skriver i en nyhed på ministeriets hjemmeside, at Mattias Tesfaye efter efterårsferien vil "gå i dialog med praktikere, parter og interessenter i og omkring folkeskolen samt partierne i folkeskoleforligskredsen", og at de første forhandlinger forventes at starte i begyndelsen af 2024.

Elementer i udspillet

Frihed under ansvar

• Mulighed for kortere skoledage til alle skoler

• Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning

• Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner

• Serviceeftersyn af kvalitetstilsynet med folkeskolerne

• Afskaffelse af minimumstimetal i historie

• Samarbejdsprogram med KL om regel og procesforenklinger

• Frihedskampagne om eksisterende frihed og fleksibilitet i folkeskoleloven (regeringen vil tage initiativ til en fælles frihedskampagne med folkeskolens parter, som skal bidrage til, at beslutninger om undervisningen og folkeskolens praksis tages så tæt på medarbejderne, eleverne og deres forældre som muligt)

• Afskaffelse af den obligatoriske projektopgave i 9. klasse

Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever

• Juniormesterlære i udskolingen - (alle elever i 8.-9. klasse vil få mulighed for et praktisk orienteret forløb tilrettelagt med én til to dage på en virksomhed i stedet for at følge folkeskolens almindelige undervisning i disse dage. Alternativt skal elever, der ønsker et andet skoleforløb, tilbydes én til to dage ugentligt på en erhvervsskole, FGU eller den kommunale ungdomsskole. Der etableres en særskiltafgangsprøve til juniormesterlære. Det er hensigten, at denne afgangsprøve skal give adgang til erhvervsuddannelser. Den vil dog ikke være adgangsgivende til de gymnasiale uddannelser)

• En markant investering i bedre faglokaler

• Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen

• Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen - (teknologiforståelse skal gøres til et nyt valgfag i 7.-9. klasse, og så skal teknologiforståelse indgå som et element

i udvalgte, eksisterende fag i 1. til 9. klasse)

• Anbefalinger for skærmbrug i fritidstilbud og grundskole

• Uddannelse og job som nyt fag i 7.-9. klasse og erhvervspraktik til alle

• Forsøg med praktiske prøver og drøftelse af prøvetrykket

Et styrket lærerværelse

• Bedre muligheder for meritlæreruddannelse og skolebaseret læreruddannelse, herunder Teach First-lignende ordninger

• Bedre videreuddannelsesmuligheder for lærere - Professionshøjskoler og universiteter udvikler bedre videreuddannelsesmuligheder for lærere. Initiativet vil blive udfoldet i sammenhæng med regeringens kommende reformspor om de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.

• Bedre mulighed for at inddrage civilsamfundet og frivillige foreninger i skolen - Regeringen ønsker at give kommunerne bedre muligheder for at inddrage frivillige foreninger, så de fx kommer til at spille en større rolle i skolen. Det vil regeringen drøfte med folkeskolens parter i Sammen om Skolen med afsæt i gode erfaringer fra fx Ældre Sagens frivillige skolevenner.

• Psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger

• Kompetenceudvikling i specialpædagogik og klasseledelse – (regeringen vil arbejde for at indgå en aftale med kommunerne om, at kompetenceudvikling af lærere og pædagoger de kommende år skal fokusere på at styrke kompetencer i specialpædagogik og klasseledelse under hensyntagen til øvrige lokale behov. Ambitionen er, at langt flere lærere og pædagoger skal have kompetencer til at håndtere børn med blandt andet ADHD og autisme)

Stærkere fællesskab i klassen

• Bedre og færre overgange i indskolingen og styrkelse af klassefællesskabet (læreplanen for børnehaveklassen skal derfor understøtte, at børnehaveklassen bliver et overgangsår mellem dagtilbud og skole. Et år, som har fokus på at etablere et klassefællesskab, hvor eleverne fx lærer at vente til, det er deres tur, række hånden op eller lege sammen i frikvarteret. Rådet for Børns Læring, som rådgiver børne- og undervisningsministeren, har igangsat en undersøgelse af, hvordan overgange kan organiseres i løbet af indskolingen, så børnene oplever et sammenhængende og trygt indskolingsforløb. På baggrund af blandt andet rådets anbefalinger ønsker regeringen at tage stilling til, hvilke initiativer der kan igangsættes.)

• Sænket klasseloft i 0.-2. klasse

• Bedre mulighed for udsat skolestart

• Intensive undervisningsforløb i små hold for de mest udfordrede elever

• Drøftelser af Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR)

• Udarbejdelse af anbefalinger fra Vidensenhed for børn og unge med særlige behov

• Uddannelse af flere elever som undervisningsmiljørepræsentanter

• Etablering af en Trivselskommission

Mere indflydelse til skolebestyrelserne

• Bedre praksis for brug af Aula (regeringen vil tydeliggøre, at skolebestyrelserne kan fastsætte principper om lokal praksis for digital kommunikation, fx via Aula, så kommunikationen i højere grad understøtter et godt skole-hjem-samarbejde. Regeringen vil samtidig drøfte med KL, hvordan kommunerne kan være med til at understøtte en bedre lokal praksis for brugen af Aula i forbindelse med samarbejdsprogrammet om regel- og procesforenklinger.)

• Afskaffelse af centralt krav om 45 minutters bevægelse

• Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse

• Flere frihedsgrader til landdistriktsskoler - (regeringen foreslår, at det skal være muligt på små skoler i landdistrikter at overstige det almindelige loft over antal elever pr. klasse (klasseloft) og at fravige bindinger i forbindelse med konvertering af den understøttende undervisning med henblik på at nedbringe højere udgifter pr. elev på små skoler. Formålet med initiativet er at give større fleksibilitet til at kunne opretholde små skoler i landdistrikter)

• Ret til at deltage i skoleudviklingssamtaler - (i dag er det alene et krav, at skolelederen deltager i skoleudviklingssamtalen med kommunen. Det ønsker regeringen at ændre. Derfor foreslår regeringen, at kommunalbestyrelsen fremover skal invitere skolebestyrelserne med i de årlige skoleudviklingssamtaler. Det skal sikre, at skolebestyrelsen – og dermed forældrene - får en stemme ved bordet og får mulighed for at bidrage med deres perspektiver på skolens udvikling)

• Repræsentation af det lokale erhvervsliv - (der indføres krav om, at kommunalbestyrelsen skal reservere 1-2 pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger)

• Kompetenceudvikling målrettet skolebestyrelsernes arbejde

Kilde: Forberedt på fremtiden II: 'Frihed og fordybelse - et kvalitetsprogram for folkeskolen'