Her er regeringens skoleudspil
Der skal være dobbelt så mange valgfagstimer i udskolingen som i dag, og så skal der ikke længere være bindinger på, at sparede resurser fra kortere skoledage skal bruges i undervisningen. Sådan lyder 2 af 35 elementer i regeringens skoleudspil.
”Der skal være mere tid til praktisk og kreativ undervisning. Det kræver flere investeringer i folkeskolen. Det er regeringen klar til”.
Sådan skriver SVM-regeringen i sit skoleudspil, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) onsdag morgen har præsenteret på Mosedeskolen i Greve på den københavnske vestegn.
I alt består udspillet af 35 mere eller mindre konkrete bud på tiltag i skolen (se en oversigt over alle tiltag nederst i artiklen).
I forhold til ambitionmen om en mere praktisk og kreativ undervisning er der planer om nye og opdaterede faglokaler og flere valgfagstimer.
Regeringen er klar til at sætte 2,6 milliarder af over de tre år 2025, 2026 og 2027 til at lave bedre faglokaler.
Ifølge regeringen bør de store i elever i 7.-9. klasse desuden have dobbelt så mange valgfagstimer. Regeringen vil indføre ét nyt valgfag i form af teknologiforståelse. Derudover lægger regeringen op til, at skolerne kan lave lokale valgfag og nævner selv muligheder som ”drama, juniortræneruddannelse i samarbejde med de lokale idrætsforeninger, kinesisk eller særlige talenthold i fx naturfag i samarbejde med det lokale gymnasium”.
Lidt kortere skoledage
Flertalsregeringen foreslår også at skære en smule i skoledagens længde ved at fjerne ca. 190 klokketimer fra elevernes samlede undervisningstid i løbet af hele deres skoleliv. Det svarer til cirka en halv time om ugen pr. klassetrin. Timerne skal tages fra den understøttende undervisning.
"Der lægges op til, at tiden til understøttende undervisning reduceres med 8, 16, og 36 timer om året i hhv. indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen", skriver regeringen.
Skolerne skal samtidig - som det har været muligt siden corona - kunne fjerne op til al understøttende undervisning. Denne mulighed foreslår regeringen at gøre permanent i stedet for som i dag, hvor det har været en mulighed, som Folketinget har forlænget med et år ad gangen.
Penge skal kunne bruges mere frit
Til gengæld foreslår regeringen som noget nyt, at det ikke længere skal være et krav, at de ’sparede’ resurser fra kortere skoledage skal bruges inde i undervisningen et andet sted på skemaet.
For hvor den sparede lærer- eller pædagogresurse fra de skrottede timer i dag skal bruges et andet sted i undervisningen - til timer med to voksne eller til mulighed for holdundervisning - foreslår regeringen nu at give ”øget frihed til lokalt at beslutte, hvad de frigjorte resurser skal anvendes til”.
Resurserne skal nu også kunne bruges til indkøb af materialer, kompetenceudvikling eller i sfo’en, nævnes det i udspillet.
Nogle af pengene kommer fra understøttende undervisning
Der har været spænding om, hvor mange ekstra penge regeringen ville være klar til at tilføre skolerne.
Udover engangsbeløbet til nye faglokaler indeholder udspillet de allerede kendte penge til intensive læringsforløb til de fagligst svageste elever – et beløb på 35 millioner næste år stigende til 500 millioner fra 2028.
Regeringen vil desuden "omprioritere" en fjerdedel af de nuværende resurser til understøttende undervisning til andre elementer i skolen.
Ifølge regeringen vil "folkeskoleområdet" samlet blive tilført 800 millioner mere end i dag i 2029, hvis alle tiltagene bliver indført.
Skal vise mere respekt for lærernes autoritet
I udspillet skriver regeringen desuden hensigtserklæringer som, at man vil arbejde for, at ”folkeskolen skal have fokus på kerneopgaven”, og at ”vi skal vise en højere grad af tillid og respekt for lærernes og pædagogernes autoritet, faglighed og professionelle dømmekraft”.
Det indebærer blandt andet konkret, at regeringen vil slanke de nuværende læringsmål ved at fjerne 90 procent af de nuværende bindende og vejledende mål, og at læreplanerne skal ændres.
Derudover vil man fjerne kravene fra folkeskolereformen om 45 minutters daglig bevægelse, at skolerne skal lave lektiehjælp og faglig fordybelse og at 95 procent af undervisningen skal varetages af en lærer, der er uddannet til at undervise i det givne fag.
Uddannelse og job som 'rigtigt' fag
Regeringen vil også indføre et nyt fag i form af 'uddannelse og job', som ellers i dag er et timeløst obligatoriske emne i skole på niveau med fx det timeløsefag sundhed, seksualundervisning og familiekundskab (SSF).
"Målet med det nye fag uddannelse og job er, at eleverne blive klogere på egne styrker og ønsker samt på de muligheder, uddannelsessystemet og arbejdslivet byder på", skriver regeringen, som samtidig foreslår, at det skal være obligatorisk for alle elever at deltage i erhvervspraktik i enten 7., 8. eller 9. klasse.
Ikke konkrete på afgangsprøverne - endnu
Udspillet indeholder også en række initiativer, der endnu ikke er konkrete. Det handler blandt andet om afgangsprøverne. Regeringen vil gerne lave flere forsøg med ”praktiske prøver” samt drøfte ”prøvetrykket”.
Mere konkret betyder det, at man foreslår at ”udvide det eksisterende forsøg med mere praktiske prøveformer for at øge fokus på praktiske kompetencer og færdigheder ved folkeskolens prøve”.
Og så vil man i Sammen om skolen ”drøfte, om og hvordan prøvetrykket kan lettes”.
På samme vis er regeringen heller ikke konkret på, hvad der skal til for, at de mindste får en bedre skolestart i børnehaveklassen, men ambitionen er, at der skal være ”bedre og færre overgange i indskolingen”.
Læreplanen for børnehaveklassen skal ændres, så børnehaveklassen ”bliver et overgangsår mellem dagtilbud og skole”, og at det første år i skolen skal have fokus på ”at etablere et klassefællesskab, hvor eleverne fx lærer at vente til, det er deres tur, række hånden op eller lege sammen i frikvarteret”.
Regeringen skriver, at man vil afvente anbefalinger fra Rådet for Børns Læring, før man vil være klar med til ”at tage stilling til, hvilke initiativer der kan igangsættes”.
Børne- og Undervisningsministeriet skriver i en nyhed på ministeriets hjemmeside, at Mattias Tesfaye efter efterårsferien vil "gå i dialog med praktikere, parter og interessenter i og omkring folkeskolen samt partierne i folkeskoleforligskredsen", og at de første forhandlinger forventes at starte i begyndelsen af 2024.
