Alle tre skriftlig danskprøver i 9. klasse bliver gennemført, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

Ministeriet: 9.-klasser skal op til alle prøverne i dansk

Har du også været i tvivl om, hvor mange prøver, 9.-klasseeleverne skal op til? Undervisningsministeriet oplyser nu til folkeskolen.dk, at eleverne skal til både dansk skriftlig fremstilling og til læse- og retskrivningsprøven.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I en bred politisk aftale fredag blev en stor del af sommerens prøver aflyst, og det blev meldt ud, at 9. klasse kun skulle op til fire prøver -  dansk (mundtlig og skriftlig), engelsk (mundtlig) og matematik (skriftlig). Matematikprøverne med og uden hjælpemidler ligger altid i direkte forlængelse af hinanden - i år tirsdag den 4. maj. Men i dansk er skriftlig fremstilling helt adskilt fra læse- og retskrivningsprøven. Skriftlig fremstilling er altid årets første prøve - i år mandag den 3. maj, og så ligger læse- og retskrivningsprøven efter hinanden onsdag den 5. maj. Så blandt dansklærerne bredte forvirringen sig efter udmeldingen fredag:

"Det vil klart give mest mening, hvis man afholder prøven i skriftlig fremstilling", sagde næstformand i Dansklærerforeningens folkeskolesektion Ida Geertz-Jensen forleden til folkeskolen.dk/dansk

Dansklærer om aflyste prøver: Fantastisk nyhed at kunne give eleverne

Men det er alle tre skriftlige danskprøver, der bliver gennemført, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet nu til folkeskolen.dk - skriftlig fremstilling, læsning og retskrivning foruden den mundtlige danskprøve.