Lærere vil indhente det tabte i klassen

Elevernes sociale efterslæb i skolen bekymrer fagfolk lige så meget som det faglige tab. Lyt til lærernes bud på løsninger, når eleverne kommer tilbage, lyder det fra skolens aktører. De advarer politikerne mod at overbebyrde eleverne med ekstra opgaver. Skab i stedet mulighed for bedre undervisning.

Publiceret

SKAL EKSAMEN AFLYSES?

Danmarks Matematiklærerforening:

"Det er vigtigt, at man fortsætter med at planlæggeafgangsprøverne som normalt. Hvis eleverne snart kommer tilbage iskole, vil man kunne gennemføre som normalt. Det bliver et problem,hvis vi når hen mod april, for så bliver det svært at nå atudarbejde synopser med mere, som skal bruges til de mundtligeprøver".

Formand Jens Peter Christensen

Foreningen for Madkundskab:

"Vi anbefaler at gøre eksamen frivillig. Vi mener, man bør ladedet være op til skolelederne at tage beslutningen. I de tilfælde,hvor den fravælges, ophøjes standpunktskaraktererne tilprøvekarakter".

Formand Lone Carlson 

Sproglærerforeningen:

"Vi synes, at de skal have lov til at vise, hvad de kan, og fåen afslutning og prøve at gå til eksamen".

Formand Rita Mogensen

Den faglige forening Håndværk og Design:

"Der har været så mange aflysninger nu, at eleverne ikke harnået at få den træning, de har behov for i værkstedet til, at dekan opfylde formålsparagraffen i faget. Det peger i retning af enaflysning. Vi mener, man i stedet bør give en standpunktskarakter islutningen af juni, så elevernes motivation opretholdes, samtidigmed at der er ro til fordybelse i faget, når vi vender tilbage tilskolen igen".

Formand Irene Egeskov Andersen

Danmarks Fysik- og Kemilærerforening:

"Det mest fornuftige for mig vil være at sige, at vi dropper9.-klasseafgangsprøven i fællesfaglige naturfag og så konverterertiden, der skulle være brugt til eksamen, til undervisning".

Formand Erland Andersen

Foreningen af lærere i historie ogsamfundsfag:

"Vi anbefaler, at afgangsprøven gennemføres i videst muligtomfang. Det er vigtigt for eleverne at prøve at gå til prøve. Vianbefaler, at lærere og elever allerede 5. februar får at vide,hvilke fag der er udtrukket. Hvis nedlukningen varer ved, såanbefaler vi, at produktkravet bortfalder".

Bestyrelsesmedlem Christian Arnth Jørgensen

Religionslærerforeningen:

"Kristendomskundskab bør tages ud af puljen med udtræksfag tilsommer, så der ikke afvikles prøve i faget. For at fastholde enafgangsprøvekarakter foreslår vi, at man ophøjer den sidst afgivnestandpunktskarakter til prøvekarakter".

Formand John Rydahl

Musiklærerforeningen:

"Vi anbefaler, at eksamen aflyses. Vi anbefaler skolerne atafholde en prøveeksamen, men det skal være op til den enkelteskole".

Formand Karen Johansen

Danmarks Billedkunstlærere:

"Man tager simpelthen ikke faget alvorligt, hvis man tror, atman bare kan strikke en eksamen sammen, når eleverne har misset såmeget undervisning. Men hvis eleverne er tilbage for eksempel efterpåske, kan lærerne måske afholde en prøveeksamen, så de har etbedre grundlag at give karakter på".

Formand Lykke Andersen

Dansklærerforeningen:

"Årets eksaminer kan afvikles enten fysisk eller virtuelt, menkravene skal modereres, så der tages højde for, at eleverne harmistet en del undervisning".

Næstformand i folkeskolesektionen Ida Geertz-Jensen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ro på! Sådan lyder det enstemmigt fra DLF, de faglige foreninger og skolelederne i kølvandet på debatten om det faglige coronaefterslæb i folkeskolen.

Skolens aktører maner til besindighed og beder om, at man ikke ender med at presse en ensartet Christiansborgløsning ned over alle landets kommuner og skoler. I stedet bør man lytte til lærerne. Det fælles budskab fra de faglige foreninger og DLF er, at skolerne indtil videre for langt de fleste elever godt kan indhente den tabte undervisning. Når det gælder afgangseleverne, må der tages særlige hensyn.

"Vi skal passe på, at vi ikke går i panik. Eleverne har modtaget undervisning i perioden, og er man en elev, der har en del af sin folkeskoletid tilbage, kan man indhente det, man har mistet. Eleverne har lært noget med virtuel undervisning, og de har også hentet nye erfaringer, de ellers ikke ville have fået", siger formand for DLF Gordon Ørskov Madsen. Ligesom formænd fra de faglige foreninger mener han, at man må tage særlige hensyn til afgangseleverne.

"Både i forhold til eksamensafviklingen, for der er noget, man ikke har nået i tiden op til eksamen, og også i forhold til den ungdomsuddannelse, som den enkelte vil ind på efter folkeskolen".

"Deres mundtlighed er blevet rusten, fordi de ikke får brugt sprogene så meget. Og de mangler også nogle undervisningstimer, som de normalt ville få. Men dertil skal det også siges, hvis det er engelsk i de større klasser, så har de haft engelsk i mange år. Det er værre med de mindste, der begynder at have engelsk. Der er vildt meget forskel på, hvad lærerne giver af opgaver til de mindre elever", siger Rita Mogensen.

Bedre undervisning ­ - Ikke ekstra undervisning

Flere politikere ønsker hjælpepakker til skolen, der skal udløse mere undervisning til eleverne. Selv om penge altid er velkomne i skolen, er fagfolkene skeptiske over for, om flere timer er løsningen.

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, tror, at det bliver svært at skaffe flere lærerkræfter:

"Min vurdering er, at vi ikke har ledige lærere. Så selv om vi får flere penge, kan vi ikke ansætte flere lærere. Og de lærere, vi har, har vi kørt rovdrift på. Så vi kan ikke pålægge dem ekstra arbejde. Jeg tror også, vi vil ødelægge børnenes motivation, hvis de skal i skole i weekender og eftermiddage og sommerskole".

Den opfattelse deler flere formænd for de faglige foreninger - også matematiklærernes formand, Jens Peter Christensen:

"Sommerskole er ikke vejen frem. Vi må ikke gå i 'opgavepanik' og bare give dem en masse opgaver, når de kommer tilbage. Jeg tror mere på, at de skal have bedre undervisning, varieret undervisning og spændende undervisning, når de kommer i skole igen. De skal væk fra skærmen, bevæge sig, ud og måle ting, så de selv er med til at indsamle de tal, de skal arbejde med".

Det bliver også svært at finde flere kvalificerede fysik/kemi-lærere, og det hjælper ikke at skrue op for timeantallet, mener Erland Andersen.

"Nogle dage er utrolig lange for eleverne. Hvis de så også skal sidde om aftenen eller i weekender, så kan man sætte spørgsmålstegn ved udbyttet af det. Jeg mener, man bør droppe eksamen og lave undervisning. Det vil eleverne få meget mere ud af. Det nytter ikke, at de går mere i skole. Flere timer er en skrivebordsløsning".

Sproglærerforeningens formand, Rita Mogensen, er enig: "Når eleverne kommer tilbage, har de stort behov for noget socialt. Så skal man ikke bombardere dem med ekstratimer i fagene, for det kommer der ikke noget godt ud af".

I det hele taget overskygger bekymringen for elevernes sociale efterslæb generelt bekymringen for det faglige.

"Socialt efterslæb er vigtigere at tage fat på end det faglige. Vi skal være opmærksomme på, at det er voldsomt udfordrende for nogle af vores elever, at de ikke kan være sammen med andre. Nogle af de mindste elever skal måske til at lære at gå i skole igen - forfra. Men det faglige, de måtte være kommet bagud med, det har vi indhentet, inden de forlader folkeskolen", siger Søren Eriksen fra Dansklærerforeningen.

Skolelederformand: Lyt til de fagprofessionelle

Claus Hjortdal advarer mod hurtige politiske løsninger.

"Ingen ved, hvor stort efterslæbet er. Det kommer an på, hvor meget sygdom man har haft. Det kommer også an på, hvad eleverne har fået ind", siger han og peger på, at lærerne har mange redskaber, der kan hjælpe eleverne.

"Vi har værktøjer, der gør, at vi kan vurdere, hvordan vi gør det. Eleverne er meget motiverede, når de kommer tilbage. I 5.-6. og 7. bliver det lettere. I 9. klasse lidt sværere. Men med turboforløb og mindre grupper kan vi godt nå at indhente en del af det. Så er der nogle fag, hvor vi ikke når det, eksempelvis i idræt og de praktisk-musiske valgfag", siger Claus Hjortdal.

DLF-formand Gordon Ørskov er enig i, at der ikke er brug for hurtige og uigennemtænkte løsninger fra politisk side lige nu.

"Vi ved ikke, hvor længe de skal blive hjemme endnu. Vi må indgå i et tæt samarbejde om, hvordan vi kommer videre", siger lærernes formand og understreger, at der er stor forskel på, hvad eleverne mangler, når de kommer tilbage til skolen.

"Vi kan ikke finde en løsning, der passer alle steder. Når vi er på den anden side af det her, er det vigtigt, at vi får etableret fællesskabet og det sociale sammen med undervisningen. Der er nogle børn, som er meget ramt af det her, og som ikke trives særlig godt lige nu. De skal samles op i undervisningen. Der har de brug for fællesskabet og deres lærere".

Powered by Labrador CMS