"Hvis unge med ADHD+ skal have en chance for at udnytte deres potentiale og få uddannelse og job på lige fod med andre unge, kræver det en målrettet indsats på ungdomsuddannelserne", siger direktør Camilla Lydiksen.

Mestringsforløb skal give unge med ADHD bedre mulighed for at tage en ungdomsuddannelse

For mange unge med ADHD har folkeskolen ikke været den store succes, så de kan have svært ved at planlægge og strukturere skoledagen og indgå i gruppearbejde på en ungdomsuddannelse. Et nyt projekt skal hjælpe unge til at mestre udfordringerne.

Publiceret Senest opdateret

ADHD+

Cirka 80 procent med ADHD har også andre psykiatriske diagnoser.ADHD-foreningen betragter det som ADHD+:

  • Voksne med ADHD har fire til ni gange højere risiko for at haveangst, depression, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelse,skizofreni og/eller alkohol- og stofmisbrug i forhold til voksneuden ADHD.
  • For angst er der blandt kvinder med ADHD en prævalens på 29procent, hvor den er på syv procent blandt kvinder uden ADHD.

Svære livsvilkår

I Danmark har cirka 100.000 voksne og 60.000 børn ADHD.Forskning, undersøgelser og politiske redegørelser viser, at denenkelte har betydelig risiko for et liv langt fra kerneområder somuddannelse, arbejdsmarked og gode fællesskaber. Det skyldes blandtandet:

  • at mennesker med ADHD i gennemsnit får to-tre års kortereuddannelse.
  • at 67 procent af unge/voksne med ADHD er udenbeskæftigelse.
  • at mennesker med ADHD har sværere ved at holde fast i et job ogoplever oftere end andre at blive fyret.
  • at mennesker med ADHD i gennemsnit tjener 114.000 kroner mindreom året, har 4.000 kroner mindre netto til sig selv om måneden ogbruger fem gange så meget på medicin som sammenligneligegrupper.
  • at cirka 30 procent af unge/voksne med ADHD har modtagetkontanthjælp i halvandet år eller mere i perioden 2014 til2016.

Kilde: ADHD-foreningen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd taler for sig selv: Fem ud af ti 18-årige med ADHD er ikke i gang med en ungdomsuddannelse, og cirka seks ud af ti 25-årige har ikke gennemført en ungdomsuddannelse.

Næsten hver anden ung med handicap mangler en ungdomsuddannelse

Især unge med såkaldt ADHD+ er svære at støtte og fastholde i uddannelse. Det er unge, som også har psykiatriske diagnoser som angst, depression og bipolar lidelse. Det har op mod 80 procent med ADHD.

Derfor er det nødvendigt at gøre noget, mener direktør Camilla Lydiksen fra ADHD-foreningen.

"Hvis unge med ADHD+ skal have en chance for at udnytte deres potentiale og få uddannelse og job på lige fod med andre unge, kræver det en målrettet indsats på ungdomsuddannelserne. Skolerne skal have værktøjerne til at støtte eleverne, så de kan opleve succes og inklusion på uddannelsen", siger hun.

Unge med ADHD bliver spurgt til råds

ADHD-foreningen tager teten med et nyt projekt, hvor foreningen samme med Social- og Sundhedsskolen med afdelinger i Fredericia, Horsens, Vejle og Kolding og Aarhus Handelsgymnasium vil udvikle en metode, der kan give unge med ADHD+ bedre mulighed for at gennemføre uddannelsen.

"Vi vil først finde ud af, hvad der skal til for, at de unge kan gennemføre uddannelsen. De har blandt andet brug for viden om, hvordan de tackler skoledagen, arbejder i grupper og planlægger lektier, så de får dem lavet", siger Camilla Lydiksen.

ADHD-foreningen mødes første gang med skolerne i morgen. Derefter vil de bruge resten af året på at indsamle data om, hvad der skal til for at hjælpe unge med ADHD+. Her kommer ikke mindst de unge selv til at spille en stor rolle.

"Vi ved, at for mange har folkeskolen ikke været en succesoplevelse, men det kan være, at de unge peger på noget helt andet. Det kan være noget i hjemmet, at de har vanskeligt ved at bo selv eller noget helt tredje. Der kan let være noget, vi har overset", siger Camilla Lydiksen.

Det skal være let for andre skoler at lave mestringsforløb

Konkret skal der udvikles og gennemføres mestringskurser for unge ADHD+ ude på de enkelte ungdomsuddannelser, og det skal skolernes støttelærere opkvalificeres til at stå for.

"Vi regner med at have den første manual til et mestringsforløb klar, så vi kan prøve det ude på skolerne til januar med en ekstern evaluator på. Vi har travlt, for vi kan ikke blive ved med at se på, at så mange med ADHD ikke får en ungdomsuddannelse", siger Camilla Lydiksen.

Det er bevidst, at ADHD-foreningen arbejder sammen med en sosu-skole og et gymnasium.

"Vi vil udvikle et site på nettet med otte-ti mestringsstrategier, så støttelærere på andre skoler kan tilegne sig viden om, hvordan de kan lave et mestringsforløb på deres egen skole. Vores erfaring med mestring viser, at mennesker med ADHD eller lignende vanskeligheder kan blive langt bedre til at tackle alt det, der er en del af en hverdag. Derfor har vi både en praksisnær uddannelse som sosu og et gymnasium med i projektet, så forløbene kan sprede sig til både andre erhvervsuddannelser og andre gymnasier", siger Camilla Lydiksen.

Du kan læse rapporten fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om unge med handicap og ungedomsuddannelse via dette link:

Læs mere

Mange unge med handicap får ikke enungdomsuddannelse