"Hvis vi skulle have fortsat hver for sig, ville enhederne blive ret små, og det ville have været svært at lave klasser", siger skoleleder Poul Erik Hansen.

Specialskole nedlægges som konsekvens af inklusion

Inklusionen koster to specialskoler i Kalundborg så mange elever, at den ene nedlægges, og de resterende elever, lærere og pædagoger samles på den anden. Det giver god mening at samle kræfterne et sted, vurderer skolelederen, som oplever, at skepsissen blandt forældre og personale er overvundet.

Publiceret Senest opdateret

TO ANDRE SPECIALSKOLER NEDLÆGGES

I alt nedlægges tre specialskoler til sommer. UdoverTejbjergskolen i Kalundborg Kommune drejer det sig omBækgårdsskolen i Skjern og Den kommunale Specialskole i Farsø.

I Farsø fortsætter eleverne i specialklasser på Farsø Skole, ogi Ringkøbing-Skjern Kommune flyttes eleverne til Rindum Kjærgaard iRingkøbing, som også er en specialskole.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der bliver brug for færre pladser på Tejbjergskolen og Svallerup Skole, når tre folkeskoler i Kalundborg opretter inklusionscentre fra næste skoleår. Derfor nedlægges Tejbergskolen, og de resterende elever samles på Svallerup Skole.

Vestjyske elever mister deres specialskole og får op mod 50 kilometer i skole

"Nogle af vores elever skal gå i et af de tre inklusionscentre. Det er elever, hvor vi skønner, at de kan klare sig med mindre støtte, end de får hos os i dag", fortæller Poul Erik Hansen, der har været leder af Tejbjergskolen siden 1. marts og også skal være leder af den kommende Svallerup Skole.

Personalet reduceres med en tredjedel

Begge skoler underviser elever med ADHD og autisme fra 0. til 6. klasse. De to skoler har 80 pladser til sammen, men fra 1. august skæres det ned til 54 pladser på Svallerup Skole. Skolen lægger dog ud med 56 elever.

 

"Vi har samme elevtype, så det giver god mening at samle kræfterne et sted, også fordi der kun er syv-otte kilometer mellem de to skoler. Hvis vi skulle have fortsat hver for sig, ville enhederne blive ret små, og det ville have været svært at lave klasser", siger Poul Erik Hansen.

Personalet reduceres med en tredjedel. De fleste af de lærere og pædagoger, som ikke skal med på den samlede Svallerup Skole, flytter til de tre skoler, der opretter inklusionscentre.

"Den samlede specialskole får ti lærere og 13 pædagoger, hvoraf fem lærere og syv pædagoger kommer fra Tejbjergskolen. Jeg følger med som skoleleder, mens den nuværende skoleleder på Svallerup Skole fortsætter som viceskoleleder", fortæller Poul Erik Hansen.

Lærere og pædagoger følte sig som ofre

 Poul Erik Hansen kom til som skoleleder, efter at beslutningen om at samle eleverne på Svallerup Skole var taget. Men han kom til at mærke efterdønningerne.

Skoleledere på specialskoler: God ide at nedlægge vores skoler

"Personalet var meget skeptisk. Det gav noget uro, som også skyldtes, at mange skulle forflyttes med den usikkerhed, det giver. Det var lidt af en opgave, men medarbejdere var heldigvis gode til at skille tingene ad. De reagerede imod beslutningen om, at Tejbjergskolen i princippet bliver nedlagt, men de har været gode til at sige, at det ikke er mig, de var sure på, men at de føler sig som ofre i et politisk spil", siger Poul Erik Hansen.

Fusionen forberedes med fællesmøder

Nu er der sat navn på, hvem der bliver forflyttet, og de har været ude at besøge deres nye skoler. Samtidig er de lærere og pædagoger, som skal blive på specialskolen, begyndt at planlægge det nye skoleår i deres team.

Specialskoler glæder sig til at rykke i større rammer

"Vi forbereder fusionen med fællesmøder mellem personalet på de to skoler. Vi har allerede haft to møder og skal have et igen i næste uge. Det er to kulturer, som mødes, så vi har allieret os med en konsulent, som skal holde et kursus for os i ugen op til, at eleverne kommer fra sommerferie. Det er den måde, jeg håndterer det på", siger skolelederen.

Eleverne tager flytningen i stiv arm

Til at begynde med var Tejbjergskolens forældre også skeptiske. De var blandt andet bekymret for, om Svallerup Skole kunne rumme deres børn, og der blev arrangeret et møde mellem dem og det politiske udvalg og forvaltningen.

"Vi har også forældrene til åbent hus i Svallerup, og skepsissen ser ud til at være landet. Vi tager mange udeting med fra vores legeplads, og vi har håndværkere på, så skolen bliver indrettet, så vi kan være der. Vi får blandt andet indrettet to pavilloner til faglokaler", fortæller Poul Erik Hansen.

To specialskoler lægges sammen uden dramatik

Eleverne fra Tejbergskolen besøger Svallerup Skole holdvis sammen med deres forældre, så de kan se lokalerne og møde deres nye klassekammerater.

"Vi havde en journalist fra det lokale dagblad med på et besøg, og da hun interviewede nogle af vores elever, sagde de, at de var glade for, at de skulle flytte. De tager det i stiv arm, efterhånden som de ser deres nye skole", siger Poul Erik Hansen.

Når det blev Tejbjergskolen, der skulle nedlægges, skyldes det, at den bor til leje, mens kommunen selv ejer Svallerup Skole.

Stor forskel på hvor godt fusionsskoler fungerer