Elever med massivt fravær fylder igen i klagenævns årsrapport
Elever uden skolegang præger igen årsrapporten fra Klagenævnet for Specialundervisning. Det er især forældre til børn med autisme, som klager over, at skoletilbuddet ikke imødekommer barnets behov, men der også børn med ADHD og socioemotionelle vanskeligheder iblandt.
Igen i år sætter Klagenævnet for Specialundervisning fokus på elever med massivt fravær i sin årsrapport. Af de 180 sager, som nævnet tog stilling til på folkeskoleområdet i 2020, handler 25 om elever, som ikke var i skole.
Nævnet hæfter sig ved, at eleverne ofte havde et reduceret skema i en længere periode forud for, at de helt holdt op med at komme i skole.
"I de sager ses det ofte, at barnet opleves overstimuleret og belastet af at gå i skole på fuld tid. Skole og forældre er derfor blevet enige om, at barnet ikke skal følge et fuldt skoleskema for en periode", skriver nævnet.
Nedsat skema kan ikke erstatte tilbud om specialundervisning
Nedsat skema kan ikke erstatte tilbud om specialundervisning
I nogle sager reagerer barnet kun i hjemmet, hvorfor det her alene er på forældrenes foranledning, at der er sket en reduktion af barnets skoleskema.
På samme måde er der sager, hvor forældre og skole er enige om, at eleven skal visiteres til et mere vidtgående specialundervisningstilbud, men hvor de er uenige om, hvorvidt kommunens tilbud er det rette.
Kommuner fastholder, at elever skal gå i almen skole
Kommuner fastholder, at elever skal gå i almen skole
Klagenævnet behandlede i 2020 flere sager, hvor eleven gik i en almen folkeskole med støtte, men hvor det på trods af de tildelte støttetimer, undervisningsdifferentiering, holddeling og forskellige specialpædagogiske tiltag ikke lykkedes at bringe eleven i trivsel og udvikling.
"Barnet er efter en længere periode med reduceret skoleskema endt med ikke at komme i skole. Forældrene ønsker deres barn visiteret til en specialskole målrettet børn med lignende vanskeligheder, men kommunen visiterer til en specialklasse eller gruppeordning på en folkeskole", skriver nævnet sammenfattende om disse klagesager.
Kommunen begrunder det ofte med, at eleven ikke hidtil har modtaget undervisning i et mere vidtgående specialundervisningstilbud, og at eleven har evner og resurser i en sådan grad, at barnet kan have gavn af at have sin undervisning i et lille undervisningsmiljø i tæt tilknytning til almenmiljøet.
Skole og forældre ser forskellige reaktioner hos eleven
Skole og forældre ser forskellige reaktioner hos eleven
Klagenævnet har også behandlet sager med børn, der ikke er i skole, og hvor skole, kommune og forældre har forskellige oplevelser af, om barnets undervisningsbehov kan imødekommes i tilbuddet.
"På trods af forskellige oplevelser af barnets trivsel i skolen er der ofte blevet iværksat forskellige tiltag for i endnu højere grad at kunne imødekomme barnets behov og skærme det fra eventuel overstimulering i løbet af skoledagen. I de sager, klagenævnet modtager, har disse tiltag ikke i tilstrækkelig grad medført en stabil skolegang", skriver nævnet.
Det fremgår ikke af årsrapporten, hvordan de 25 klager over undervisningstilbuddet til elever med massivt fravær er faldet ud.
Du kan se årsrapporten via dette link:
