Trods forskellige oplevelser af elevens trivsel i skolen er der ofte blevet iværksat forskellige tiltag for at imødekomme barnets behov i de sager om fravær, klagenævnet modtager. Men tiltagene har ikke i tilstrækkelig grad medført en stabil skolegang.
Trods forskellige oplevelser af elevens trivsel i skolen er der ofte blevet iværksat forskellige tiltag for at imødekomme barnets behov i de sager om fravær, klagenævnet modtager. Men tiltagene har ikke i tilstrækkelig grad medført en stabil skolegang.

Elever med massivt fravær fylder igen i klagenævns årsrapport

Elever uden skolegang præger igen årsrapporten fra Klagenævnet for Specialundervisning. Det er især forældre til børn med autisme, som klager over, at skoletilbuddet ikke imødekommer barnets behov, men der også børn med ADHD og socioemotionelle vanskeligheder iblandt.

Publiceret

Færre har klaget

  • Samlet set modtog Klagenævnet for Specialundervisning 269klager på folkeskoleområdet i 2020. Det er 28 klager færre end i2019, hvilket svarer til et fald på ni procent.
  • I alt afsluttede klagenævnet 282 sager på folkeskoleområdet.Når nævnet kan afslutte flere sager, end det modtager, skyldes det,at klager modtaget sidst på året typisk bliver behandlet åretefter.
  • Af de 282 afsluttede sager blev de 180 realitetsbehandlet iklagenævnet. Det betyder, at en jurist i nævnet har vurderet, atsagen hører til i klagenævnet, og at klageren ikke har trukketklagen tilbage inden nævnsmødet.
  • I 2020 stadfæstede nævnet kommunens afgørelse i 52 procent aftilfældene. Kommunerne fik altså medhold i hver anden sag. Det eret lille fald fra 55 procent i 2019.
  • Det betyder dog ikke, at flere klagere fik medhold. Her sketeder et fald fra på et procentpoint - fra 34 procent i 2019 til 33procent i 2020.
  • Til gengæld hjemsendte klagenævnet flere sager til nybehandling og afgørelse i kommunerne. Det sker for eksempel, hviskommunen har truffet afgørelse om eleven på et utilstrækkeligtgrundlag.

Klageårsager

På folkeskoleområdet ser årsagerne til klagerne i 2020 sådan herud:

  • Afslag på mere end ni timers støtte: 5 procent
  • Afslag på mindst ni timers støtte: 26 procent
  • Afslag på specialklasse: 24 procent
  • Afslag på specialskole: 43 procent
  • Uden for kategori: 2 procent

Elevensvanskeligheder

Klagenævnet har modtaget flest klager fra forældre til børn meddisse vanskeligheder:

  • Autisme: 72
  • ADHD/ADD: 26
  • Generelle indlæringsvanskeligheder: 17
  • Dysleksi: 13
  • Socioemotionelle vanskeligheder: 12 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Igen i år sætter Klagenævnet for Specialundervisning fokus på elever med massivt fravær i sin årsrapport. Af de 180 sager, som nævnet tog stilling til på folkeskoleområdet i 2020, handler 25 om elever, som ikke var i skole.

Nævnet hæfter sig ved, at eleverne ofte havde et reduceret skema i en længere periode forud for, at de helt holdt op med at komme i skole.

"I de sager ses det ofte, at barnet opleves overstimuleret og belastet af at gå i skole på fuld tid. Skole og forældre er derfor blevet enige om, at barnet ikke skal følge et fuldt skoleskema for en periode", skriver nævnet.

Nedsat skema kan ikke erstatte tilbud om specialundervisning

Nedsat skema kan ikke erstatte tilbud om specialundervisning

I nogle sager reagerer barnet kun i hjemmet, hvorfor det her alene er på forældrenes foranledning, at der er sket en reduktion af barnets skoleskema.

På samme måde er der sager, hvor forældre og skole er enige om, at eleven skal visiteres til et mere vidtgående specialundervisningstilbud, men hvor de er uenige om, hvorvidt kommunens tilbud er det rette.

Kommuner fastholder, at elever skal gå i almen skole

Kommuner fastholder, at elever skal gå i almen skole

Klagenævnet behandlede i 2020 flere sager, hvor eleven gik i en almen folkeskole med støtte, men hvor det på trods af de tildelte støttetimer, undervisningsdifferentiering, holddeling og forskellige specialpædagogiske tiltag ikke lykkedes at bringe eleven i trivsel og udvikling.

"Barnet er efter en længere periode med reduceret skoleskema endt med ikke at komme i skole. Forældrene ønsker deres barn visiteret til en specialskole målrettet børn med lignende vanskeligheder, men kommunen visiterer til en specialklasse eller gruppeordning på en folkeskole", skriver nævnet sammenfattende om disse klagesager.

Kommunen begrunder det ofte med, at eleven ikke hidtil har modtaget undervisning i et mere vidtgående specialundervisningstilbud, og at eleven har evner og resurser i en sådan grad, at barnet kan have gavn af at have sin undervisning i et lille undervisningsmiljø i tæt tilknytning til almenmiljøet.

Skole og forældre ser forskellige reaktioner hos eleven

Skole og forældre ser forskellige reaktioner hos eleven

Klagenævnet har også behandlet sager med børn, der ikke er i skole, og hvor skole, kommune og forældre har forskellige oplevelser af, om barnets undervisningsbehov kan imødekommes i tilbuddet.

"På trods af forskellige oplevelser af barnets trivsel i skolen er der ofte blevet iværksat forskellige tiltag for i endnu højere grad at kunne imødekomme barnets behov og skærme det fra eventuel overstimulering i løbet af skoledagen. I de sager, klagenævnet modtager, har disse tiltag ikke i tilstrækkelig grad medført en stabil skolegang", skriver nævnet.

Det fremgår ikke af årsrapporten, hvordan de 25 klager over undervisningstilbuddet til elever med massivt fravær er faldet ud.

Du kan se årsrapporten via dette link:

Læs mere

Klagenævnets årsrapport 2020

Powered by Labrador CMS