Josefine Rask og Aviaja Imbæk fik dannelsesprisen for deres bachelorprojekt, hvor de tager afsæt i filosoffen Hanna Arendts univers. Stefan Ting Graf motiverede prisen.
Josefine Rask og Aviaja Imbæk fik dannelsesprisen for deres bachelorprojekt, hvor de tager afsæt i filosoffen Hanna Arendts univers. Stefan Ting Graf motiverede prisen.

Prisvindere: Vi vil have lærerprofessionaliteten tilbage

De to projekter, der undersøger skolens dannelsesbidrag, er meget forskellige. Men både i bachelorprojektet og det pædagogisk diplomprojekt viser modtagerne af dannelsesprisen, at lærerne skal have den professionelle frihed tilbage

Publiceret
Annette Lindebæk Bjørnholt fik dannelsesprisen for et pædagogisk diplomprojekt om faget engelsk.
Annette Lindebæk Bjørnholt fik dannelsesprisen for et pædagogisk diplomprojekt om faget engelsk.

DANNELSESPRISEN

Lærerprofession.dk's særpristildeles i 2020-2022 for et bachelorprojekt fra læreruddannelsenog/eller et diplomprojekt fra skoleområdet, der analyserer ogdiskuterer grundskolens muligheder for og udfordringer med atbidrage til elevernes dannelse.

Om bedømmelsesgrundlaget står der påsitet:

"Dannelse er en livslang proces, ogskolen bidrager til elevernes dannelse gennem undervisning. Menhvad er dannelse, og hvordan kan og skal den foregå i enklimapresset, globaliseret, teknologifikseret og kapitalistiskverden? Og hvad skal og kan være skolens dannelsesbidrag i enhverdag, hvor undervisning i fagene og arbejdet med at opfyldefolkeskolens formål presses af krav om målstyring og ensidigfokusering på læring?"

Dommerne er:

  • Birgitte Bagger, lærer, studerende på DPU Aarhus,
  • Esben Christensen, højskolelærer, Vallekilde Højskole,
  • Katja Gottlieb, lærer, formand Dansklærerforeningensfolkeskolefraktion,
  • Stefan Ting Graf, docent, UCL Erhvervsakademi ogProfessionshøjskole,
  • Lise Sandahl Matthisson, adjunkt, læreruddannelsen i Jelling,UCL,
  • Thomas Aastrup Rømer, lektor, DPU, Aarhus,
  • Lene Tanggaard, rektor Designskolen Kolding,  
  • Mia Hesselberg-Thomsen, ph.d.-studerende, DPU, Emdrupborg,
  • Kristian Yilmaz, lærer, studerende på DPU, prisvinder2020,
  • Thorkild Thejsen, projektmedarbejder,Lærerprofession.dk.

I 2022 indtræder 2021-prismodtagerne idommerkomiteen: lærer Aviaja Imbæk Stjernstrøm, Josefine Rask Damog Anette Lindebæk Bjørnholt.

Særprisen sponsoreres af LBForsikring

GODE PROJEKTER

Lærerprofession.dkpræsenterer og offentliggør hvert år de bedsteprofessionsbachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedstepædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet, som er indstillet afeksaminatorer og censorer.

Uafhængige dommere - lærere,skoleledere, undervisere fra læreruddannelsen, forvaltningschefer,forskere og modtagerne af sidste års priser - finder hvert år deprojekter, der tildeles priser. Ud over de generelle priser uddelesder også en specialpris og en fagbladet Folkeskolens prisfor fornem formidling.

Lærerprofession.dk drives ifællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen /folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring,Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag ogSinatur-hotellerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Dannelsesbegrebet er et hyldet og forkætret begreb. Det dukker op til overfladen igen og igen, ligesom en bold man forsøger at trykke ned under vandet. Det er som om, vi har brug for begrebet, som redningskrans: et begreb, hvor vi søger at samle det centrale og grundlæggende ved opdragelse og uddannelse", sagde Stefan Ting Graf, da han fredag motiverede dommerkomiteens valg af modtagere af Lærerprofession.dk's særpris om skolens dannelsesbidrag.

Hvor der i 2020 kun blev uddelt en særpris for et bachelorprojekt, havde dommerne i år peget på både et bachelor- og et diplomprojekt.

Dannelse i skolen og i læreruddannelsen

Dannelsesbegrebet er så mangetydigt, at det næsten kan blive brugt til hvilket som helst formål. Man kan tordne mod styring, kontrol og begrænsende rammer. Man kan tale om dannelse for at fremme det æstetiske, at lægge vægt på det sociale, at løse fremtidens store udfordringer og kriser, at bidrage til udvikling af robusthed i en farlig og usikker verden, og så videre, sagde Stefan Ting Graf.

Denne mangetydighed kunne man beklage, men måske er det begrebets styrke. For når dannelsesbegrebet er åbent for fortolkning, er det også fremtidssikret, fortsatte han.

"I lyset af den tiltagende uddifferentiering af pædagogiske praksis, pædagogisk uddannelse og pædagogisk forskning, uddannelsespolitiske og uddannelsesadministrative diskurser i mange, parallelle og relativ uafhængige subdiskurer, kan begrebet forhåbentligt holde sammen på de mange dagsordener".

Dannelsesbegrebet kan måske invitere os alle ind i kampen om, hvad opdragelse og uddannelse går ud på, hvad den bør indeholde og hvad den bør føre til.

Men åbenheden skal ikke forveksles med relativisme à la anything goes. Det er snarere omvendt, sagde Stefan Ting Graf:

"Begrebet skal invitere til at skærpe argumenterne og de forskellige udlægninger og forståelser. Vi er med andre ord inviteret til at granske disse forskellige dannelsesbegreber og afveje deres argumenter for og imod hinanden. Det kræver beskæftigelse med begreber og teorier i dybden, og det er afgørende, at vi anstrenger os at blive klarere i tanke og tale".

Det er blandt andet derfor, Lærerprofession.dk uddeler dannelsesprisen. Lærere og lærerstuderende har brug for en begrundet og professionel forståelse af dannelsens grundlag og muligheder i undervisning og skole.

Det vi også betegner som almendannelse, for dannelse foregår ikke kun i skolen, men i mange arenaer og livslangt, understregede Ting Graf.

Tag professionaliteten tilbage

Årets ene særpris gik til lærer Anette Lindebæk Bjørnholt, som i sit pædagogiske diplomstudium på professionshøjskolen Absalon har undersøgt dannelsespotentialer i faget engelsk, og som foreslår konkrete ændringer af prøvebestemmelser i faget som en vigtig rammesætning for, at undervisningen i højere grad kan inddrage dannende indhold med mulighed for fordybelse.

I projektet dokumenterer Anette Lindebæk, at engelsklærere har tendens til at prioritere sproglige færdigheder frem for et bredere kulturelt indhold, som ellers fremhæves i undervisningsvejledningen. Da det valgte indhold tenderer til først og fremmest at blive hentet fra elevernes livsverden, kan der komme til at mangle en større selvoverskridelse.

Anette Lindebæk giver en overbevisende argumentation for og bud på en revision af prøvegrundlaget i engelsk, som ville muliggøre et fagsyn, hvor indholdsvalg understøtter elevernes overskridelse af egen horisont, refleksivitet og meningsskabelse.

I en tid, hvor mange ikke-professionelle forsøger at styre skolen, er Anette Lindebæk Bjørnholts projekt i bund og grund et eksempel på, "at en lærer forsøger at tage sin professionalitet tilbage ved indirekte og uopfordret at rådgive ministeriet. Projektet handler ikke kun om dannelse i skolen, men er samtidig udtryk for en begrundet professionel stillingtagen med almen relevans", sagde Stefan Ting Graf.

Læs mere om Anette Lindebæks diplomprojekt:

Aviaja Imbæk og Josefine Rask har fået øje på en meget grundlæggende problemstilling og er derved selv på vej som politiske mennesker og betragter skolen som en del af samfundet, sagde Stefan Ting Graf.

"Som min rektor på Odense Lærerseminarium Bent Nielsen sagde, en lærer skal også kunne 'læse' sit samfund", sagde Ting Graf og læste det Arendtcitat op, som Aviaja Imbæk Stjernstrøm og Josefine Rask Dam har taget udgangspunkt i:

"We must decisively divorce the realm of education from others, most of all from the realm of public, political life".

Både bachelorprojektet og det pædagogiske diplomprojekt viser, at der er lærerstuderende og lærere, "som tager deres professionelle agency tilbage. Det er der brug for", sluttede Stefan Ting Graf.

Læs mere om Aviaja Imbæk og Josefine Rasks bachelorprojekt:

 

Powered by Labrador CMS