Josephine Møllenbach har undersøgt, hvordan netserien
Josephine Møllenbach har undersøgt, hvordan netserien "Skam" kan bruges til at arbejde med identitet og dannelse i danskundervisningen.

Prisvinder: Fiktion kan noget særligt, som kan bruges i et dannelsesperspektiv

Josephine Møllenbachs besættelse af netserien ”Skam” endte som et af årets tre prisvindende bachelorprojekter af de 53 projekter, der var indstillet fra professionshøjskolerne.

Publiceret
New mail

New mail

ET FLOT, UDVIKLINGSORIENTERETPROJEKT

3.prisen 2020 for årets bachelorprojekt fra læreruddannelsen gårtil Josephine Møllenbach for projektet " "Skam ­- med skam fåreleverne rødder og fødder". Juryen siger om projektet:

"Mange unge levede følelsesmæssigt og kropsligt med i det norskenetdrama Skam,  men på læringsplatforme i Danmark erserien blevet reduceret til opgaver i nabosprogsforståelse oganalysefærdigheder.

Det er ærgerligt, mener Josephine Møllenbach. Derfor har hunundersøgt, hvordan der i faget dansk kan arbejdes med Skamsom æstetisk tekst, så det styrker elevers identitetsdannelse. Etflot og udviklingsorienteret projekt".

Hun sad selv parat foran skærmen, når det næste afsnit af den norske ungdomsserie "Skam" blev tilgængeligt. Faktisk blev Josephine Møllenbach så opslugt af serien, at hun allerede på første år af læreruddannelsen aftalte med sin underviser, at når hun nåede til sit bachelorprojekt skulle det handle om "Skam", på den ene eller anden måde. Det udmundede i det prisvindende professionsbachelorprojekt "Skam ­- med skam får eleverne rødder og fødder", hvor hun undersøger seriens identitets- og dannelsespotentiale i danskfaget.

 "Jeg har selv været helt opslugt af "Skam". Det er en god fortælling, som virkelig har ramt mig følelsesmæssigt. Derfor tænkte jeg, 'hvorfor bruger vi ikke det i undervisningen?'", fortæller Josephine Møllenbach, som er uddannet fra læreruddannelsen i Vordingborg ved professionshøjskolen Absalon.

Hun undrede sig over, at læremidler, der inddrager "Skam", hovedsageligt fokuserer på sproglige færdigheder, og ikke på det store identitetspotentiale, som serien rummer.

"Jeg har også lært norsk af at se "Skam". Det er selvfølgelig en fin sidegevinst. Men jeg mener klart, at seriens største potentiale er, at den viser så mange forskellige måder at være menneske på. Den rummer en "god anderledeshed", så det giver mening af arbejde med serien ud fra et identitets- og dannelsesperspektiv", siger Josephine Møllenbach.

I serien møder eleverne både karakterer og situationer, som de kan spejle sig i, men de møder også karakterer, som ikke nødvendigvis ligner dem selv. Det er netop den blanding, der virker dragende på eleverne.

"Når jeg har interviewet eleverne, kan jeg høre, at de kan genkende sig selv i dele af serien, men at der også er elementer, hvor de siger 'ej, gjorde han det', eller 'det var vildt', og hvor de undrer sig. På den måde afspejler serien ikke bare den virkelighed, de selv kender, den udvider også deres horisont ved at vise mange forskellige karakterer og identiteter", fortæller Josephine Møllenbach. 

Måtte overgive sig til "Klovn"

I projektet afprøver Josephine Møllenbach et undervisningsforløb i en 9. klasse, hvor hun blandt andet spørger eleverne, om de kan nævne et stykke fiktion, som har gjort særligt indtryk på dem.

"Mange elever ville rigtig gerne tale om tv-serien "Klovn", som de synes var spændende, men også ubehagelig og pinlig. Først forstod jeg ikke, hvordan "Klovn" kunne gøre indtryk på eleverne på lige fod med "Skam", men så sagde min vejleder, at jeg simpelthen måtte undersøge, om der var nogen ligheder mellem de to serier, og det kunne jeg godt se, at der var", siger Josephine Møllenbach og fortsætter:

""Klovn" og "Skam" har det tilfælles, at de gennem æstetiske virkemidler er med til at skabe stor indlevelse hos seeren. Begge serier fremkalder en form for kropslig reaktion hos seeren".

En kringlet vej

Selvom Josephine Møllenbach fra begyndelsen vidste, at hendes projekt skulle handle om "Skam", var hun langt fra sikker på, hvad hun skulle fokusere på.

"Det var faktisk min vejleder, som gjorde mig opmærksom på, at jeg måske skulle undersøge identitets- og dannelsesperspektivet. Det er jeg ikke sikker på, at jeg selv var kommet frem til, men det gav jo virkelig god mening", siger hun.

"Den største udfordring var at behandle begreber som "identitet" og "dannelse". Det kan hurtigt blive lidt "fluffy", for hvad er dannelse egentlig? Det er jo ikke noget, man kan måle om eleverne har i en test. En gang imellem fortrød jeg, at jeg ikke bare havde skrevet om noget mere konkret, som for eksempel, hvordan man laver en god diktat", siger hun med et grin.

Fiktion ind i klasselokalet

Det er tydeligt, at prisvinderen er meget optaget af at få de gode fortællinger ind i klasselokalet.

"Fiktion kan bare noget helt specielt, fordi det kan opsluge os, så vi glemmer alt om global opvarmning for en stund, og kun fokuserer på den fortælling, vi oplever. Den kan vække nogle følelser og give en helt særlig oplevelse, som jeg synes har stort dannelsesmæssigt potentiale", siger hun.

"Det er vigtigt, at eleverne ikke bare lærer at læse og skrive i dansk. De skal også kunne reflektere over den verden, de er en del af, og en af folkeskolens opgaver er netop at understøtte elevernes dannelse".

Hun er glad for prisen, men synes også at det er lidt surrealistisk, at hun har modtaget en pris for sit arbejde.

"Jeg har siddet lidt i en corona-boble med mit projekt, så jeg har ikke helt forstået, at der nu også er andre mennesker end min vejleder og min mor, som har læst det. Men jeg tager prisen som et dejligt skulderklap", siger hun.

Josephine Møllenbachs undervisningsfag er kristendomskundskab, dansk og matematik, men for tiden underviser hun kun i matematik i udskolingen på Østerbroskolen i Nykøbing Falster.

Klogere på konkrete veje 

"Skolen skal bidrage til, at børn har det godt, og at de efter endt skolegang både har mod på og er i stand til at bidrage til samfundsfællesskabet. Det kræver, at de har haft mange erfaringer af at være værdifulde i reelle fællesskaber, hvor vi er sammen om noget betydningsfuldt, nemlig at blive klogere på hvad verden er og indeholder, og hvem vi selv er, og hvad vi indeholder". Årets tre prisvindende bachelorprojekter gør os klogere på konkrete veje i undervisningen, der kan understøtte, at dette lykkes. Derfor ønsker jeg ikke blot jer tillykke, men os alle", siger undervisningsforsker Louise Klinge i sin tale til prismodtagerne.

What do you want to do ?
What do you want to do ?

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Powered by Labrador CMS