"Der er inflation i testresultaterne, jo mere du tester og underviser hen mod test, jo bedre vil eleverne klare testene. Men det siger ikke noget om, hvad de faktisk kan", siger Simon Malkenes.

Norsk lærer advarer: Følg ikke vores dødsspiral af test, tusinder af læringsmål og frit skolevalg

Simon Malkenes, lærer og lektor, har afsløret ubehagelige sandheder om Oslos skolesystem. Han advarer mod, at man kopierer kommunens lederuddannelse og mener at målstyringen ødelægger den nordiske skoletradition.

Publiceret

Osloskolen

Osloskolen kaldes hele skolevæsenet under Utdanningsetaten iOslo Kommune. Det omfatter barneskolen fra 1. til 7.klasse (svarende til dansk børnehaveklasse-6. klasse,ungdomsskolen fra 8.-10. klassetrin (svarende tildansk 7.-9.) samt videregående (svarende til danskeungdomsuddannelser).

Simon Malkenes var tidligere gymnasielektor på Ulsrudvideregående Skole i Oslo og er i dag folkeskolelærer på HaugeSkole i Bremanger Kommune i Vestnorge.

 

Svensk forsker: Danmark er ikke ifare

Den svenske skoleekspert Per Kornhall mener ikke, at man kantale om en egentlig nordisk skolemodel. Danmark, Norge og Finlandhar beholdt en stærk offentlig skole. Danmark har flere friskoler,mens Finland og Norge fortsat er næsten helt kommunalt drevet, doger Oslo gået et skridt videre med det frie skolevalg og penge, derfølger barnet. Sverige afviger meget fra de andre nordiske landeved at markedsgøre skolerne, så en del nu ejes af virksomheder, somtjener penge på at drive dem.

"Sverige er blevet skrækeksemplet, så selv om der er strømningeraf New Public Management i de andre nordiske lande, er man ikkegået så langt. Selv Finland havde ved sidste valg røster, der talteom frit valg, men det blev kørt tilbage. Jeg ser ikke tegn på, atDanmark er på vej i nogen ekstrem retning. Der er tendenser ifolkeskolereformen, som jeg mener, man bør holde øje medideologisk, men de danske lærere er så stærke, og man værner såstærkt om dannelsestraditionen også politisk, at jeg ikke tror, atdet er på vej den retning".

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Norge - og i særdeleshed Oslo - har prøvet en del skoletiltag af før Danmark. De har haft skiftende varianter af frit skolevalg i 25 år. De indførte nationale test et par år før os. Og de har - igen særligt i Oslo - også indført læringsmålstyring i lidt mere ekstrem form med fx 5.000 læringsmål, som lærerne skal dokumentere, at de følger time for time.

Skolevæsenet i Oslo - - har haft gode testresultater, og bl.a. derfor valgte Københavns og Aalborg Kommune sidste år at sende en sine skoleledere til Norge på Oslos skolelederuddannelse.

Det synes den norske lærer Simon Malkenes dog er en virkelig dårlig ide. Han har siden 2014, hvor han skrev sin første bog, fungereret som en slags skolens whistleblower i Norge.  I år udkom hans anden bog "Det Store Skoleeksperiment", og hans afsløringer har været medvirkende til, at Oslos skolechef måtte gå af.

"Der er store problemer i Oslo, fordi det, som er blevet fremstillet som en succes, har vist sig  - når man har gravet i det - at være det modsatte. Der er to hovedfaktorer. Det ene er, at man har indført test based accountability, så lærere, skoleleder og skole er ansvarlige for elevernes testresultater. Og det andet er det frie skolevalg, som har før skolerne ind på konkurrencemarkedet", fortæller han.

Historien om Osloskolen har været, at de to faktorer skulle gøre, at børnene lærte mere, og at de sociale forskelle blev udlignet. Det kunne man se på stigende testresultater. Men Simon Malkenes' research viser et andet billede.

"Der er inflation i testresultaterne, jo mere du tester og underviser hen mod test, jo bedre vil eleverne klare testene. Men det siger mindre om, hvad de faktisk kan".

Simon Malkenes kan godt se ideen i at have overordnede formål med undervisningen. Men her taler vi om, at der kommer kontrollanter, der fører tilsyn med, om børnene har fået oplyst målene.

"Det er juristerne, der vil have skriftlig dokumentation, så lærerene skal hele tiden dokumentere, at de gør det loven siger. Men det betyder, at undervisningen ikke længere kun er pædagogisk, og børnene får mindre ud af det. Det er en skummel afsporing af skolen, fordi du flytter formålet i klasseværelset fra pædagogik til juridiske styringsmekanismer".

Og så anbefaler han, at man får fokus tilbage på undervisning i stedet for præstation.

"Vi skal have legen tilbage, så børnene kan komme ud i skoven og opdage. Man skal tage udgangspunkt i barnets fysiologiske udvikling og ikke se på dem som små voksne. Når man konstant presser præstationerne længere ned i alder, tvinger man dem til ting, som de ikke er modne til, så de mislykkes konstant, og det rammer selvbilledet og psyken og giver stress".

Han mener grundlæggende, at de nordiske skoler skal tilbage til den kontinentale dannelsestradition, hvor man lader børnene udvikle sig i deres eget tempo i stedet for den angloamerikanske early intervention, hvor man forventer, at børn på bestemte trin skal kunne noget bestemt, og hvis de ikke kan det, så intensiverer man presset på det, de ikke kan.

"De taler om school effectiveness, - om at få mest output for pengene. Og her bliver læreren et problem, for lærerne forstår barnet og er sammen med dem og taler på vegne af barnet. Men det er også vores pligt. Vi skal tale børnenes sag - også hvis det betyder, at 'skolefabrikken' kommer til at fremstå mindre effektiv". 

Powered by Labrador CMS