Bachelorprojekt Udeskole
2   37

Bachelor: Udeundervisning kan motivere eleverne, men der skal være klare rammer

Eleverne kan få større forståelse af faget, hvis undervisningen flyttes ud af klasseværelset. Det kræver planlægning og tydelige instrukser, siger Nanna Therkildsen

"Jeg lærer meget bedre, når vi kommer ud af klassen", siger en elev og en anden tilføjer:
"Det er meget nemmere at forstå undervisningen, når jeg kan se tingene for mig".

I sin 3. årspraktik tog Nanna Therkildsen eleverne med på en byvandring i den gamle by i Hjørring i forbindelse med et forløb om lokalhistorie. På baggrund af sine erfaringer og elevernes udtalelser, ønsker hun at hun at undersøge, hvad der gør udeundervisning relevant at bruge i historieundervisningen.

"Hvilke potentialer og udfordringer har udeskoleundervisning i historie i forhold til den almindelige klasseundervisning, og hvordan kan jeg fremme elevernes motivation for historiefaget ved brug af udeskole på mellemtrinnet samtidig med, at undervisningen lever op til fagets rammer, faglige formål og planlægning i praksis?", spørger Nanna Schelde Therkildsen i problemformuleringen til sit professionsbachelorprojekt til læreruddannelsen i Hjørring ved Professionshøjskolen Nordjylland.

Et lærebogsstyret fag

Flere undersøgelser viser, at elever finder historieundervisningen i skolen både kedelig og uinteressant. Eleverne ser det som et lærebogsstyret fag, der bygger på "den gamle historie". De har svært ved at forholde sig til det, fordi det ligger udenfor deres nærmiljø og mange år tilbage, siger Nanna Therkildsen.

"Et af de kedeligste fag i skolen", siger en elev. "Et fag, hvor vi altid laver det samme".

En del undersøgelser peger på, at elever lærer mest, når der sker noget usædvanligt i undervisningen eller når den foregår i andre læringsrum end klasseværelset, siger hun.

Udeskole

Nanna Therkildsen tager i projektet udgangspunkt i observation af et udeskoleforløb på Lindholm Høje og sit eget undervisningsforløb, som hun gennemførte i sin praktik. Hun har også interviewet lærere og elever på mellemtrinnet.
Udeskole er regelmæssig undervisning udenfor for klasserummet, som ligger i forlængelse af den daglige undervisning på skolen, siger hun. Udeundervisningen skal planlægges didaktisk af læreren og skal ikke kun tænkes som en 'pause' fra den almindelige undervisning.

Nanna Therkildsens forløb handler om lokalhistorie i Hjørring og er bygget op efter inde-ude-inde-modellen. Eleverne lærer om lokalhistorie gennem læsning og andre aktiviteter i klasseværelset og oplever derefter Hjørring by, hvor deres sanser og oplevelser er i fokus.

Udeskoleundervisning har nogle klare potentialer i forhold tl den almindelige klasseundervisning, mener hun. "Eleverne gør sig egne erfaringer, er aktive i processen og mærker historieundervisningen på egen krop. Det fanger deres opmærksomhed og interesse".

Gode projekter

Lærerprofession.dk    præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist her:
- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år tre projekter til præmiering. Læs om formålet og se dommerkomiteerne her:
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen.
- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring og Sinatur-hotellerne.


Tydelige instrukser

Artiklen fortsætter under banneret

Læreren skal have et klart billede af, hvad turen værk fra skolen skal bidrage med. Inde-ude-inde-modellen inddeler undervisningen i flere faser, hvor der løbende kobles teori og oplevelser på.
Eleverne i Nanna Therkildsens undersøgelse giver udtryk for, at udeundervisning skal hænge sammen med undervisningen på skolen, fordi det gør oplevelsen mere relevant og betydningsfuld, end hvis de ingen forhåndsviden har om emnet før turen.

Ved hjælp af inde-ude-inde modellen kan eleverne få mere ud af turen, fordi de kan bygge på deres forhåndsviden. Når de bagefter skal arbejde videre med emnet, har de konkrete, praktiske erfaringer at trække på.

"Undervisningen havde ikke givet samme mening for mig, hvis vi havde siddet inde i klassen", siger en elev. "Jeg tror, jeg havde glemt det, lige så snart du havde fortalt det. Altså nu når jeg kan huske det, du fortalte derude, så kunne jeg jo lave opgaverne, når vi kom hjem", siger en elev.

Læreren skal stilladsere elevernes arbejdsproces og konkretisere opgaverne for at fastholde eleverne i at være aktive. Læreren skal være tydelig i sine instrukser, for uderummets frihed giver en risiko for, at eleverne gør andre ting, end det de har fået besked på, siger Nanna Therkildsen.
"Hvis de ikke har helt klare strukturer over, hvad der skal forgå hvornår, så har de en tendens til at flagre og blive distraheret".

Historiens røde tråd

Nanna Therkildsen bruger Louise Klinges forskning, der viser, hvordan lærerens relationskompetence kan styrke elevers motivation og engagement i undervisningen ved at opfylde tre psykologiske behov: selvbestemmelse, kompetence og samhørighed.

Eleverne skal kunne se mening med undervisningen, for at de engagerer sig i den. Undervisningen skal have forbindelse til deres virkelighed. De har brug for at blive set og hørt og føle sig værdsatte som de er og det understøttes ved, at læreren giver dem mulighed for undrende spørgsmål, spontane ytringer og valgmuligheder.

Lindholm Høje Museet har to store udstillinger - en om vikingernes liv på Lindholm Høje og en anden om oldtiden omkring Limfjorden. Før eleverne kom til Lindholm Høje havde eleverne valgt, hvad de gerne ville i løbet af dagen, og de var så blevet inddelt i hold efter deres valg. De havde en forventning til, hvad de skulle lave, og fordi de selv havde valgt, var det nemmere at engagere dem i opgaverne.
"Når jeg underviser i udeskole handler det ofte om at finde en rød tråd i historien, hvilket giver eleverne større mulighed for at forstå aktuelle tilstande i historisk kontekst", siger en af lærerne.

Historieundervisningen skal ikke kun handle om, hvad der er sket, men også om at koble det til nutiden og det kan man blandt andet gøre ved at lade eleverne undersøge tingene på egen hånd, så undervisningen bliver mere håndgribelig. Udeundervisning gør det nemmere for eleverne at koble fortid til nutid, fordi de undersøger noget i praksis og derfor bedre kan se fortiden med andre øjne, mener Nanna Therkildsen.

Krop og kreativitet

Eleverne har brug for at føle sig kompetente for at kunne håndtere de udfordringer, de står overfor. Hvis eleven ikke føler sig kompetent overfor den stillede opgave vil motivationen falde. Opgaverne må ikke stille overstige deres faglige forudsætninger, men eleverne har brug for at blive udfordret, og det kan skel igennem kreativ udfoldelse, variation, bevægelse eller åbne og undersøgende opgaver. Her må læreren træde tilbage og skabe rum for elevernes udfoldelse.

"… jeg oplever tit herude på Lindholm Høje, at de elever, som døjer med det faglige på hjemskolerne, de shiner ofte herude, og det er jo lidt synd, når man tænker på, at de måske kunne have haft nogle flere positive skoleoplevelser, hvis bare de fik lov til at komme en smule mere ud i undervisningen", siger en lærer.

Elever, som normalt har svært ved almindelig boglig undervisning, bliver nemmere inddraget og motiveret med udeundervisning. Den boglige del af historie skubbes i baggrunden, fordi det handler om at bruge kroppen og sin kreativitet. De kan blive udfordret gennem bevægelse og mere åbne og underesøgende opgaver og føle at de mestrer dem, siger Nanna Therkildsen.

Fokus på sammenhold
Eleverne har brug for at føle sig værdifulde i et fællesskab. Hvis de drages positivt ind i de sammenhænge, de indgår i, vil de bidrage mere i undervisningen og agere mere venligt og hjælpsomt, siger hun. Det handler om at få skabt nogle positive bånd og positive relationer på tværs i klassen, så læreren skal være nærværende, omsorgsfuld og lytte til eleverne.

"Vi går og hjælper hinanden, vi sidder ikke bare for os selv med vores computer. Hvis nogen har brug for hjælp, så er man der…", fortæller en elev fra 5. klasse og en anden siger sådan: "Altså vi har det mere sjovt sammen, vi griner og kan snakke med mange flere end man plejer".

Eleverne opfatter udeundervisning, som en tilgang, hvor der er større fokus på sammenholdet, fordi de hjælper hinanden med opgaverne, siger Nanna Therkildsen. Eleverne føler også, at læreren gør noget ekstra for dem, når de kommer ud af klassen. Læreren har her mulighed for at knytte positive bånd på tværs af klassen og med de enkelte elever.

"Jeg taler med mine elever om alt muligt, når vi er på ture, det giver altid noget til relationen", forklarer en lærer.

Nanna Therkildsen oplevede mere positivitet omkring sin undervisning, da hun havde timer med klassen på skolen igen. "Det kan have noget at gøre med de nye bånd, jeg havde dannet med eleverne", skriver hun.

"Udeskoleundervisningen åbner for elevernes indlevelsesevne og sansning i de konkrete oplevelser, de får uden for klasserummet", skriver Nanna Schelde Therkildsen i konklusionen til sit bachelorprojekt. "Det kræver, at læreren skaber mening med turen for eleverne og er tydelig i sine instruktioner og inddrager alle elever".

Se hele projektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.649 andre er allerede tilmeldt

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.225 andre er allerede tilmeldt