Skolepolitik (Christiansborg)
1   12

Hvorfor holder vi egentlig skole?

120 nye forslag til skoleskemaet er udtryk for, at vi tror, at folkeskolen skal løse alle samfundets problemer. Det har aldrig været skolens opgave, siger dr.pæd. Alexander von Oettingen.

At foreslå ting af mere eller mindre vigtig karakter sat på skoleskemaet er ikke et nyt fænomen. Men den intensitet, forslagene kommer med, er markant forøget over de seneste år. Det fortæller dr.pæd. og prorektor på professionshøjskolen UC Syd Alexander von Oettingen.

Artiklen fortsætter under banneret

Han udpeger som skolens vigtigste opgave at opbygge et fundament, som eleverne senere hen kan bygge ny viden oven på. Men når lærer Anders Thorsen i løbet af de seneste to og et halvt år har kunnet skrive intet mindre end 120 ting ned, som han i den offentlige debat har hørt foreslået sat på skoleskemaet, er det ifølge prorektoren et tegn på, at forståelsen for, hvad folkeskolen er til for, er på retur.

»Det fortæller mig, at vi glemmer at stille os selv det ret banale spørgsmål: Hvad har vi egentlig skolen for? Hvad er det egentlig for et fundament, den skal sikre under eleverne?«

Fremtiden har aldrig været mere usikker

Alexander von Oettingen peger på, at en voldsom øgning i mængden af viden og et stadig mere komplekst samfund og en stadig mere kompleks verden får mængden af ønsker til nye fag på skoleskemaet til at eksplodere.

»Fremtiden har altid været usikker og kompleks. Det kender man helt tilbage i 1800-tallet. Men intensiteten i usikkerheden er skruet op. Tidligere havde man trods alt nok en ide om, hvad fremtiden ville bringe på den korte bane, men nu er tilværelsen så omskiftelig, at det sætter tryk på spørgsmålet om, hvad man skal lære for at kunne begå sig bare om få år«, siger han.

»Men man skal ikke lære alt i skolen. Det har man aldrig skullet. Men det er, som om man i det offentlige rum tror, at skolen kan løse alle problemer, efterhånden som de opstår. Og det er forkert«.

Til tider er det dog berettiget at sætte nye ting på skoleskemaet, understreger skoleforskeren og peger på det nye valgfag i teknologiforståelse som eksempel.

»Det er en stor driver, der sætter et berettiget spørgsmålstegn ved, om folkeskolelovens paragraf 5 om indholdet i skolen i tilstrækkelig grad favner den del af elevernes fremtidige liv«, siger han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ