#inklusion
10   25

#inklusion: De gode eksempler skal spredes

Problemerne med inklusion er mange, men på Folkeskolens debatmøde på Læringsfestivalen i dag i Bella Centret var det løsningerne, der skulle findes, diskuteres og arbejdes med. Praktikere, politikere og organisationsfolk spillede ind.

"Det virker, når vi har forskellige fagligheder inde over, når vi taler sammen og samarbejder", sagde Rikke Jørgensen, der er forælder til et barn med autisme, lærer og kredsformand i Brøndby.

Men hun savnede en koordinering, da hun selv stod med et barn, der blev smidt ud af skolen, fordi han slet ikke kunne rumme at være i folkeskolen og blev meget voldsom.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det er en dyrekøbt erfaring som forælder at blive smidt ud af skolen. Vi var som familie så tæt på at ramle og der var sgu ingen, der passede på mig. Vores største udfordring var selv at finde ud af hvilke tilbud der var. Vi savnede i den grad hjælp og koordinering", sagde Rikke Jørgensen i paneldebatten, hvor politikere, praktikere og organisationsfolk mødtes.

Hendes søn går i dag i en privat specialskole og trives godt dér.

"Vi har faktisk den opgave. Vi bruger meget tid på at rådgive forældrene", sagde Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.

"Det er også skoleledernes opgave. Det er et fælles ansvar, som Camilla Dyssegaard også fremhævede tidligere i dag, at der er en overordnet koordineret funktion. Den bold tager vi faktisk. Udfordringen er økonomi/resurser - og ja, det er økonomien og inklusionen, der presser i folkeskolen i dag. Der er mange ting, vi skal prioritere, men det her skal vi prioritere sammen med kommunerne", sagde Dorte Andreas.

Liste med løsningsforslag

Løsningsforslag fra mødet

  • Prioriterede målrettede indsatser
  • Resurser - økonomiske og adgang til viden (forælder, lærere)
  • Gør skolen til et forpligtende fællesskab (medarbejdere, elever, forældre)
  • Afsæt tid i hverdagen til at udvikle og forberede praksis sammen
  • Flere voksne i klassen / co-teaching
  • Mindre politisk styring - mere decentral ledelse (tillid til lokale)
  • Pusterum for 'inkluderede' elever
  • Rådgiver/koordinator over for forældre (oversigt over hjælp)
  • Visiteringspraksis skal gøres klar for forældre (skoleledere, lærere)
  • Gennemsigtighed omkring ressourcer
  • Cand.pæd.psyk.-uddannelsen tilbage
  • Lær af de gode eksempler
  • Reorganisering PPR / resursepersoner ud i praksis
  • Bedre samspil/videndeling almen- og specialskoler
  • Efteruddannelse ind i skolen omkring teams
  • Klare kommunale handleplaner med mål for succes
  • Lokale handleplaner for inklusion + national plan for efteruddannelse
  • Undervisnignsministeriet laver årlig opfølgning på kommuners indsats
  • Ændre lovgivning om læreres muligheder for at gribe fysisk ind

Undervejs på debatmødet blev oplægsholdere og paneldeltagerne opfordret til at komme med løsningsforslag, så mødet sluttede med en liste på 19 punkter - fx prioriterede målrettede indsatser, resurser, flere voksne i klassen og rådgiver/koordinator for forældre.

Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre, sagde, at alle forældre ønsker, at deres barn er med i fællesskabet.

"Med inklusionsreformen i 2012-13 blev der talt meget om inklusion og rykket på nogle vaner. Men der var for mange kommuner, hvor inklusion blev en spareøvelse, hvor pengene ikke fulgte med. I nogle kommuner forsvandt pengene. Vi talte om visitationspraksis og hvordan resurserne følger barnet. For vi kan kun hjælpe forældrene, hvis vi kan forstå systemet og kender det godt. Hvis forældrene kan få en ordentlig begrundelse i visiteringspraksissen", sagde Rasmus Edelberg.

Formand for Undervisningsudvalget i DLF Jeanette Sjøberg talte om vigtigheden af co-teaching, at være to sammen til at planlægge undervisningen, observere, sparre og evaluere. Det fungerer godt, hvis der er to fagligheder sammen - fra både almen praksis og specialundervisning. Hun ønsker flere resurser og ekspertisen ud i klasserummet.

"Ud over resurser til inklusion, så er der også brug for en reorganisering. I dag er inklusion en slags eksperiment, som lærerne alt for ofte står alene med i klasserne. PPR er langt væk og skolelederne har travlt med meget andet i skolen", sagde Jeanette Sjøberg.

Rikke Jørgensen efterlyste sparring og fortalte, at det var rigtig svært at få sparring af en cand. psych. på 22 år, når man selv har en pædagogisk uddannelse og erfaring.

"Vi har ædt ti cand. psych.'er på min skole på nogle år. De er rigtig dygtige til at facilitere samtaler og til at se det enkelte barn, men de mangler meget når det gælder at kunne vejlede personalet", mener Rikke Jørgensen.

 

Bred de gode eksempler ud

Politikerne var også repræsenteret i panelet. Thomas Gyldal Petersen fra KL's Børne- og Undervisningsudvalg sagde, at det var en god ide med resurser.

"Lad os ønske os resurser og arbejde for at få flere. Vi skal hele tiden se på at få resurserne ud at arbejde i klasserne. Ligesom i eksemplet fra Brattingsborgskolen hvor de understreger, at undervisning er et kollektivt ansvar og hvor ingen står alene", sagde han med henvisning til et oplæg fra skoleleder og cand. pæd. psyk der fortalte om hverdagen med inklusionen på skolen ved Viborg.

Han sagde, at PPR og Familiecenter og lignende institutioner nok er for fragmenterede og skal ud i skolerne, ligesom de skal blive dygtigere til at arbejde sammen. Også efteruddannelse og opkvalificering bør i højere grad foregå ude på skolerne omkring eleverne og klasserne, sagde han.

"Pengene, ja, det bliver vi altid mødt med, men her i dag er der noget, der er vigtigere", sagde Anni Matthiesen fra Venstre. Hun har selv en søn med autisme og sagde, at hun godt som forælder kender kampene, man skal tage.

"Lad os få bredt de gode eksempler ud. De koster ikke penge. Mange af de børn, der helst skal være i klasserne, har brug for små pusterum. Lad os skabe det i skolerne. At man kan smide pausekortet og få et pusterum. Eksemplerne kan ikke bruges 1:1, men vi kan inspirere hinanden og tage det med os, som vi kan bruge", sagde Anni Matthiesen.

Husk at tage eleverne med, lød det også. De er gode til at fortælle, hvad der virker.


Dyrt ikke at gøre noget

Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti talte om det opløftende i de mange gode forslag i lokalet både på kommunalt niveau og lokalt på den enkelte skole. Han mener, at kommunerne ikke har været gode nok til at påtage sig hovedansvaret for, at inklusionen fungerer og at midlerne ikke er fulgt med ud alle steder. Desuden ville han gerne have noget med om at lærerne skal have lov til at tage fat i en elev og følge barnet ud af klassen, hvis det er nødvendigt. Det må lærerne ikke i dag, men det skal de have lov til, ifølge ham.

Anni Matthiesen foreslog, at KL og Christiansborg-politikerne sætter sig sammen igen og taler om inklusion.

"Vi har et ansvar, når tingene ikke fungerer godt nok, og det gør inklusionen ikke".

Hun foreslog nogle dialogmøder.

Det fik Mai Villadsen fra Enhedslisten til at sige, at dialog med kommunerne ikke er nok. Der skal også resurser til.

"Vi har en regering støttet af DF, der har givet skattelettelser for 27 milliarder kroner. Så må der også være penge til god inklusion. Der skal være handleplaner for inklusion på hver skole, resurserne skal bindes til eleverne og der skal være mulighed for to lærere i klasserne. Ja, det koster penge, men det koster også meget at lade være. At få unge ud uden en ungdomsuddannelse, at lærere går ned på grund af vold og at familier går i opløsning. Det er meget dyrt", understregede Mai Villadsen. 

Hvor skal de ekskluderede være?

Lærer, forælder og kredsformand Rikke Jørgensen udbrød på et tidspunkt, at hun blev så provokeret, når alle talte om at inkludere uden at forholde sig til, at der er 4-5 procent af eleverne, der simpelt hen ikke rummer folkeskolen.

"De er handicappede, og de har brug for noget særligt. Hvad gør vi for dem? Vi har ikke nogle tilbud længere til dem".

"Vi skylder børnene at blive dygtigere til opgaven", sagde Thomas Gyldal Petersen, KL.

"Vi vil gerne arbejde med tydelighed og gennemsigtighed. Vi vil gerne være med til at sprede de gode eksempler fra de kommuner, der tager inklusionen dybt alvorligt som skolen ved Viborg her og fra Nest-skolerne i Aarhus og andre eksempler. Vi skal samarbejde om denne opgave".

Jeanette Sjøberg fortalte, at DLF stadig arbejder på at få cand.pæd.psyk - uddannelsen tilbage, fordi der mangler gode skolepsykologer. Og at man også skal arbejde for at skabe klarhed i labyrinten, så man kan rådgive forældrene bedre.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.284 andre er allerede tilmeldt