Folkeskolereform
45   12

Skolelederne: Skoledagen bliver ikke lettere, fordi den bliver kortere

Når man skærer i den understøttende undervisning, uden at reducere kravene til, hvad eleverne skal lære, kommer der forholdsmæssigt mere "trist undervisning". Sådan lyder det fra skoleledernes formand, der gerne så, at man havde holdt fast i den oprindelige plan om at justere folkeskolereformen efter den endelige evaluering i 2020.

I sidste uge landede en længe ventet politisk aftale om en justering af folkeskolereformen fra 2014. Skoleugen bliver 2 1/4 klokketime kortere for de yngste elever. For elever i 4.-9. klasse får skolerne mulighed for at barbere to timer af skoleugen.

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er tilfreds med, at forligskredsen er nået til enighed, inden valgkampen for alvor skydes i gang.

Allerhelst så han, at man holdt fast i den oprindelige plan om at vente på den endelige evaluering af folkeskolereformen i 2020, inden man justerede den.

"Man besluttede jo at evaluere i 2020, fordi man godt vidste, at reformen skulle have tid til at virke. Men allerede efter to år begyndte politikerne at snakke om at ændre den", siger Claus Hjortdal og tilføjer:

Artiklen fortsætter under banneret

"Selvfølgelig er vi ikke i mål efter fire år. Det er der ikke noget menneske i verden, der havde troet. Men eleverne trives en smule bedre, forældretilfredsheden er stor og der bliver mere og mere bevægelse samt åben skole. Så et eller andet sted går det i den rigtige retning".

Mindre af den spændende undervisning

Paragraf 16b i folkeskoleloven spiller en vigtig rolle i justeringen af folkeskolereformen. Den har hidtil givet skolerne mulighed for at forkorte skoledagen ved at veksle understøttende undervisning til tolærertimer.

Den mulighed har rigtig mange skoler benyttet sig af, men sidste år slog Rigsrevisionen fast, at det skete i modstrid med loven. Den sagde nemlig, at det kunne måtte ske i indskolingen, men at det i praksis hovedsageligt foregik på mellemtrin og i udskoling. Derfor kan Claus Hjortdal godt forstå, at man reagerede fra politisk hold.

"Det er klart, at man som siddende minister ikke kan sidde Rigsrevisionens kritik overhøring. Enten skulle man lovliggøre det, skolerne gør, eller også skulle de bankes på plads. Der valgte man den sidste løsning", siger han og understreger, at han finder den løsning "ærgerlig":

"Et af de virkelig spændende elementer i reformen er den understøttende undervisning. Fra jeg var lærer i 80'erne og frem til reformen, har vi skreget efter tid til fordybelse og til at tage undervisningen ud i skoven. Den tid fik vi, og nu bliver der så skåret i den". 

Når skoledagen forkortes, reduceres der ikke af den grund i forventningerne til, hvad eleverne skal nå at lære. Nu skal det bare ske på kortere tid, og presset er ikke gjort mindre af, at man nu kan dumpe folkeskolen, siger skoleledernes formand. 

"Det må alt andet lige betyde, at samme mængde stof skal nås på kortere tid, og der er enormt meget pres på, for der bliver konstant lagt flere ting ind i fagene. Når der skæres på åben skole og ud-af-huset-aktiviteter, kommer den triste undervisning til at fylde forholdsmæssigt mere. Hvis vi tror, at eleverne nu får en lettere og mere behagelig skoledag, er mit bud, at det ikke kommer til at ske", lyder Claus Hjortdals forudsigelse.

Udfordringerne er økonomiske

Er Claus Hjortdal lettet over, at folkeskolens struktur ikke bliver en del af valgkampen, kunne han dog godt tænke sig, at dens økonomi blev det.

"Når lærerne vånder sig, så er det fordi, de har travlt, fordi der ikke er økonomi til ordentlig dækning. Når skolerne bruger paragraf 16b som de blinde slås, så er det fordi, de ikke har økonomi til at lave tolærerdækning uden at skære i den understøttende undervisning", siger han og tilføjer:

"Vi har kæmpeproblemer med økonomien, men det har hverken noget med reform eller arbejdstidsaftale at gøre. Vi ved, at 70 procent af kommunerne sparer på skolerne i dette skoleår, og at det bliver endnu strammere i det næste. Der er mange bagvedliggende ting, der ikke har med reformen at gøre, hvor man rammer forbi skiven".

Da forligskredsen offentliggjorde justeringen af folkeskolereformen, skete det med ord om, at skolerne nu får frihed til at veksle understøttende undervisning i 3.-9. klasse, hvor man altså tidligere primært anvendte paragraf 16b i strid med loven.

Den ekstra frihed har Claus Hjortdal svært ved at få øje på.

"Der skal gives to timers undervisning mindre i indskolingen, og det skal tages af den understøttende undervisning. Resten af skoleforløbet kan der reduceres med én eller to timer, der igen skal tages af understøttende undervisning. Det er der ikke meget frihed i".

"De ekstra fagtimer skal lægges ind i 5., 6. og i 9. klasse. Det er der heller ikke meget frihed i"

Skolerne fik mere frihed ved reduceringen af antallet af bindende mål i Fælles Mål, men det skete i efteråret, påpeger Claus Hjortdal.

"Det er en gammel historie. Friheden i justeringen af reformen er virkelig oversolgt, og spørgsmålet er, om man overhovedet kan bruge begrebet i folkeskolen. Vi er underlagt rigtig mange regler, krav og forventninger, som man kunne have benyttet lejligheden til at reducere. Men det må vi så kigge på efter valget".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ