Skolepolitik (Christiansborg)
4   32

Riisager: Det fik ingen betydning, at forhandlinger blev rykket over i Finansministeriet

Det var en glad undervisningsminister, der her til formiddag kunne præsentere en aftale om at justere på skolereformen. Ifølge Riisager fik det ingen betydning, at forhandlingerne undervejs blev trukket ud af hendes ministerium.

Forligskredsen er langt om længe blevet enig om en aftale, der justerer dele af folkeskolereformen fra 2014.

Forud er gået fem måneder med forhandlinger, hvor partiernes undervisningsordførere ikke har holdt sig tilbage til at bruge deres medietid på at kritisere hinanden.

Artiklen fortsætter under banneret

Uroen kulminerede, da Socialdemokraterne pludselig i slutningen af november beordrede forhandlingerne væk fra Undervisningsministeriet og over i Finansministeriet.

Beslutningen betød, at finansminister Kristian Jensen siden har siddet for bordenden i stedet for undervisningsministerieren.

Merete Riisager udtalte den gang, at forhandlinger i Finansministeriet ikke var til gavn for folkeskolen. Men ved dagens pressemøde i Finansministeriet havde undervisningsministeren et andet syn på sagen.

Hvilken betydning fik det, at forhandlingerne blev rykket ud af dit ministerium og over i Finansministeriet?

"Ikke nogen", lød ministerens korte svar, som flere gange kaldte dagens aftale for rigtigt god.

Langt fra regeringens eget udspil

Dagens aftale ligger imidlertid et markant stykke fra det udspil, som regeringen inviterede til forhandlinger ud fra. Det lagde finansminister Kristian Jensen da heller lægge skjul på.

"Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det her resultat ikke ligner det, vi startede med fra regeringens side. Det kan enhver se. Men prøv at høre: sådan er politik. Vi står faktisk rigtig mange partier, som har forskellige holdninger til, hvordan folkeskolen skal være", sagde han foran et stort opbud af journalister.

"Der er rigtig mange holdninger til folkeskolen, fordi det er en del af fællesskabet i Danmark. Det er en del af fundamentet for, hvordan vi bygger vores samfund op. Derfor er der rigtig mange stærke holdninger. Når vi alligevel står med en aftale om en justering, er det, fordi alle har givet lidt i forhold til deres udgangspunkt. Og vi har holdt fast i, at vi gerne ville lave en kortere skoledag, mere lokal fleksibilitet og større faglighed, og det er vi faktisk kommet igennem med", lød det fra Kristian Jensen.

Kommuner skal give skoler lov til kortere skoledage

Forligskredsen er blevet enig om at fjerne tre ugentlige lektioner fra elevernes skemaer i 0. til 3. klasse. For eleverne på mellemtrinnet og udskolingen giver aftalen mulighed for, at skolerne kan fjerne op til to klokketimer om ugen. Den del kræver dog grønt lys fra kommunerne.

I siger, at I giver mere frihed til skolen, men alligevel er det kommunerne, der skal give skolerne lov til at forkorte skoledagen på mellemtrinnet og udskolingen. Er det en reel frihed?

"Ja, det er, fordi så får man den lokale debat i kommunen om, hvordan ønsker vi at indrette det her hos os. Vi kan se, at forældrene har været ekstremt glade for muligheden for at bruge paragraf 16b, så det vil være underligt, hvis man ikke også i lokaldemokratiet lytter til forældrene", sagde Merete Riisager.

Riisager: Vi kunne ikke blive enige om endnu kortere skoledage

Den nuværende paragraf 16b i folkeskoleloven vil fremover kun kunne bruges i indskolingen og i specialklasser og specialskoler.

Men med aftalen fjerner forligskredsen for de ældre klasser den nuværende begrænsning i paragraf 16b, som siger, at den kun må benyttes "i helt særlige tilfælde". Samtidig får skolerne også friere rammer i forhold til, hvad de vil bruge den 'sparede' voksenresurse på.

Til gengæld har politikerne tilføjet en grænse på, at skolerne maksimalt kan skrotte to klokketimer af den understøttende undervisning - indtil i dag har det eneste krav været, at der skulle være noget understøttende undervisning tilbage på skemaerne.

Hvorfor ligger i denne her øvre grænse?

"Der er nogen af partierne i aftalen, der synes, at det er rigtigt meget, og der er nogen, der synes, at det godt kunne være lidt mere. Jeg synes, at vi er kommet frem til en rigtigt godt og mærkbart resultat, som man kan bruge ude lokalt", lød det i dag fra Merete Riisager.

SF: Vi lægger kæmpepres på kommunerne

I SF forventer undervisningsordfører Jacob Mark ikke, at kommunerne vil stå i vejen for skoler, som gerne vil bruge muligheden for en kortere skoleuge.

"Vi har fået skrevet ind i aftalen, hvordan en skoledag kan se ud, hvis man bruger paragraffen maksimalt (to klokketimer, red), og det kommer til at lægge et kæmpepres på de lokalpolitikere, der ikke vil lytte til forældrene derude", lød det fra SF-ordføreren.

Han glædede sig især over, at den endelig aftale ikke blev til en indskrænkning af paragraf 16b, hvilket ellers var ønsket fra regeringen.

"Det vigtige er, at vi får legitimeret brugen af paragraf 16b. Vi siger nu, at det er faktisk godt, hvis I bruger den. Der skal ikke være en særlig grund, så I kan frit bruge den til to klokketimer. Skulle der så sidde nogle stivnakkede lokalpolitikere og sige, at de ikke vil give frihed, så vil vi for det første komme efter dem lokalt, men for det andet tror jeg også, at de generelt vil komme under et voldsomt pres", sagde Jacob Mark.

Fordelt på ugens fem skoledage bliver to klokketimer til 24 minutter om dagen. Forventer du, at denne her aftale er det, der skal til for, at vi faktisk ser et fagligt løft af eleverne?

"Når vi er endt på to klokketimer, så er det faktisk, fordi vi har en undersøgelse, der viser, at det er det, man i gennemsnit bruger ude på skolerne. Så jeg tror faktisk, at vi rammer et niveau, som skolerne synes er godt for børnene. Vores forslag i SF var at give total frihed. Det arbejder vi videre på. Man skal huske på, at regeringens udgangspunkt var 480 fagtimer og en indskrænkning af 16b. Så jeg synes, at det er godt, at vi er landet på frihed", sagde han.

S: Vigtigt med forhandlinger i Finansministeriet

Det var Socialdemokraterne, der fik rykket forhandlingerne over i Finansministeriet. Ifølge undervisningsordfører Annette Lind har det været afgørende for, at der faktisk kom en aftale.

"Der har været en rigtigt god progression herover i Finansministeriet. Hver eneste gang vi har været til forhandlinger her, så er vi kommet et skridt videre. Og nu er der kommet en rigtigt god aftale", sagde hun.

Hvad har været forskellen på at forhandle i Finansministeriet og ovre i Undervisningsministeriet?

"Forskellen er, at vi har fået lavet en aftale nu, og en aftale vi er meget tilfredse med. Jeg synes, at Kristian Jensen har taget meget positivt imod, at vi har gjort det her".

Annette Lind fremhævede, at Socialdemokraterne har været med til at sikre den økonomiske del af aftalen.

"Det er efter min mening vores fortjeneste, at vi har sikret, at økonomien bliver i undervisningen, når man forkorter, og at vi samtidig sikrer sfo'erne en økonomi".

Riisager: Reformens succes er mere end dansk og matematik

Folkeskolereformens faglige succes måles hvert år kun på, om eleverne forbedrer sig i dansk og matematik i de nationale test. Endnu viser resultaterne dog ingen faglig fremgang.

Ifølge Merete Riisager står reformen ikke udelukkende og falder på en fremgang i de to fag.

I giver lidt flere timer i billedkunst, tysk/fransk og historie. Er det der her, der skal til for, at man kan se et løft i dansk og matematik?

"Vi må ikke kun måle på skolen på dansk og matematik. Man har nogle meget klare mål i dansk og matematik i reformen, og det er selvfølgelig for at se, om der er en profession. Men folkeskolen er altså også andet end dansk og matematik. Folkeskolen er også, at man laver skoleteater. Det er også, at man tager på udflugt til det lokale museum, og det er også, at man har en velfungerende idrætsundervisning".

"Det er meget vigtigt for mig som undervisningsminister, at vi ser folkeskolen i alle dens facetter, og den her aftale går ud på både at respektere, at børnelivet er mange forskellige ting, men også at folkeskolen skal kunne fungere som samfundsinstitution. Man skal kunne træffe lokale beslutninger om, hvordan man indretter skoledagen. Så ja, dansk og matematik er rygraden, men der foregår også mange andre vigtige faglige aktiviteter i skolen".

Mens de forkortede skoleuger træder i kraft fra næste skoleår, giver politikerne skolerne et ekstra år til at tilføre de ekstra fagtimer. Skolerne er derfor først forpligtigede til at sætte de ekstra fagtimer på elevernes skemaer fra skoleåret 2020/2021.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ