PD-projekt Læringsplatforme
0   226

PD: Meebook indsnævrer mulighederne i matematik

Når der arbejdes på læringsplatformen, har eleverne svært ved at gennemskue, at de skal lære andet og mere end det, de bliver målt på, siger Laura Møberg i sit pædagogiske diplomprojekt. Dialogen mellem eleverne forsvinder, og det dannelsesmæssige tyndes ud.

"Hvordan tilgodeses det dannelsesmæssige aspekt af matematikfaget, når undervisningen skal tilrettelægges, gennemføres og evalueres i Meebook?" spørger Laura Møberg Kristensen i problemformuleringen i sit pædagogiske diplomprojekt fra Via University College i Aarhus.

Projektets empiriske grundlag er interview med en kollega og en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, der begge har fokus på muligheder og udfordringer i praksis med at anvende en læringsplatform som Meebook, fortæller hun. Dertil kommer en grundig case fra et gennemført undervisningsforløb.

Artiklen fortsætter under banneret

Det kvalitative interview åbner for forståelse af, hvordan Meebook anvendes og opleves på den skole, hvor Laura Møberg skal fungere som vejleder i, og Eva-rapporten løfter problemstillingerne ind i en bredere sammenhæng, skriver hun.

I projektets første del arbejder hun med tre sammenfaldende konklusioner. "Rammesætning", "Læreren som vejleder" og "Læringsmålsstyret undervisning", og i anden del sætter hun problemstillingen ind i en "dannelsesteoretisk sammenhæng".

Læringsplatforme ændrer undervisningens fokus

Lærerinterview og Evarapport har stort sammenfald i konklusionerne om, hvad der udfordrer læreren, fortæller Laura Møberg: "De to empiriske grundlag peger begge på, at indførelse af læringsplatforme i folkeskolen er en del af et fokusskifte fra undervisning til elevens læring. Gert Biestas pædagogisk-filosofiske perspektiv på, hvad god uddannelse er, inddrages, da han med begrebet læringsgørelse peger på vanskelighederne i dette fokusskifte".

Gode projekter

Lærerprofession.dk   præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist her

- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år tre projekter til præmiering. Læs om formålet og se dommerkomiteerne her

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen.

- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring og Sinatur-hotellerne.

I Evarapporten fremhæves det, at læringsplatformen tilgodeser individuelt tilrettelagt læring, som gør eleverne mere selvhjulpne, og det frigiver tid til læreren, der så kan fokusere på de elever, der har mest brug for hjælp. Den interviewede lærer mener dog, at det kan give slagside, at læreren tvinges ind i en rolle som vejleder frem for som underviser:

"… jeg kan blive en lille smule irriteret over, at jeg skal arbejde i det her værktøj, når det ikke altid giver mening for mig. Så skal man gøre det, fordi det siger de, jeg skal, men jeg synes ikke altid, det er åbenlyst, hvorfor jeg skal bruge det, og det giver ikke altid mening. Og hvad så med det, som ligger som ikke… altså alt det man lærer, alt det der sker, som ikke ligger inde i Meebook, hvor skal det hen? Hvad, hvad gør vi ved det bagefter"?  

Læreren forudser, at der er dele af undervisningen og samværet med eleverne, som ikke kan dækkes indenfor den ramme, som Meebook skaber for undervisningen.

I ansættelseskommunen har forvaltningen krævet, at alle lærere skal anvende Meebook i alle fag til årsplanlægning, og at alle elevplaner skal udarbejdes i Meebook. "I indeværende skoleår har der ikke været videndeling på min skole omkring brug af Meebook, og der har ikke været afsat specifik tid til at arbejde med Meebook", skriver Laura Møberg. Det betyder, siger den interviewede lærer, at det bliver mindre synligt, hvilke krav der stilles til anvendelsen af læringsplatformen.

Kritisk matematisk dannelse

I projektet inddrager Laura Møberg Mikkel Willum Johansen og Henrik Kragh Sørensens begreb udvidet, kritisk matematisk dannelse, "fordi det er et aktuelt bud på, hvorfor der skal undervises i matematik i et moderne demokrati". Deres begreb ligner Ole Skovsmoses argumenter for, hvorfor det er nødvendigt med en kritisk matematikundervisning i et teknologisk samfund. Skovsmose inddrages, "fordi han mener, at matematikundervisning skal påtage sig et medansvar for opdragelse til demokrati og at kendskab til matematikkens anvendelse og formaterende funktion skal indgå i skolens undervisning", forklarer Laura Møberg. Da det, "at kunne bringe algebraiske algoritmer i spil, er en del af almendannelsen", refererer hun også til Jens Højgaard Jensen.  Disse tre tilgange sammenholdes derefter med formålet for matematikfaget i folkeskolen og kobles til projektets teoretiske bud på matematikfagets dannelsesopgave.

Skolens læringsgørelse

Den interviewede lærer en bekymret for, "at dele af undervisningen og samværet med eleverne ikke kan tilgodeses med brug af læringsplatforme. Det peger på et behov for at se på læringsplatformens

muligheder og begrænsninger i forhold til formålet med matematik i skolen", skriver Laura Møberg. 2013-skolereformen står ensidigt på elevens læring, at den benævnes som skolens "kerneopgave", refererer hun. Det er derfor relevant at se på, hvilke dele af skolens opgave, der bliver skubbet i baggrunden, mener hun.

Det bruger hun Gert Biestas teorier og analyser til: "Biesta argumenterer for, at der er tendens til at spørgsmålet om god uddannelse marginaliseres til et fænomen, som han benævner læringsgørelse". Biesta anerkender, at læring er en af uddannelsens centrale anliggender, men læringssproget gør det vanskeligt at forholde sig til spørgsmål om formål, indhold og relationer, refererer hun.

Læring er et individualistisk begreb, det altid refererer til, hvad mennesker som individer gør. Og, mener Biesta, individualiserede læringsmål kan have omkostninger for læringsfællesskabet og for mulighederne for at understøtte sociale læreprocesser. Dertil kommer, at læring i bund og grund er et procesbegreb, der er tomt med hensyn til indhold og retning.

"Biesta mener, at moderne uddannelse gennemsyres af beslutningstagere og politikere, der i deres ønske om at gøre uddannelsesfeltet stærkt, sikkert, forudsigeligt og risikofrit overser uddannelsens kompleksitet. Læringsmålsstyret undervisning har på forhånd besluttet, hvor eleven skal ende. Eleven er hermed ikke fri i vækst. Biesta mener, at eleven anskues, som et individ, der endnu ikke har opnået det nødvendige, og at uddannelse dermed reduceres til forberedelse", skriver Laura Møberg.

Brugbar, men utilstrækkelig

I projektet stiller hun skarpt på en case fra et matematikforløb om areal og omkreds, der er afprøvet i Meebook. Casen bruges derefter udgangspunkt for analysen og diskussion af, om arbejdet med emnet understøtter fagets dannelsesdimension.  (Se projektet side 1 til 29)

Meebook er et anvendeligt værktøj, men det er ikke tilstrækkeligt at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen med Meebook, hvis dannelsesdimension skal tilgodeses, siger Laura Møberg i projektkonklusionen. "Målbare læringsmål overskygger de dele af faget, som ikke så let lader sig måle. Koblingen mellem læringsmålsstyring, elevplansværktøjet og lærerens ændrede rolle fra underviser til læringsleder sætter individets opnåelse af viden og færdigheder i centrum, mens relationer og det at være fælles om undervisningen glider i baggrunden", skriver hun.

Det er svært for eleverne at gennemskue, at de skal lære andet og mere end det, de bliver målt på, advarer hun og tilføjer, at Meebooks "refleksionsværktøj" ikke kan måle elevernes evne til at vurdere, forholde sig kritisk til og kommunikere med matematikken.

Rollen som læringsleder giver muligheder for, at læreren kan komme i dialog med de elever, som har behov, mens resten af klassen kan arbejde videre, mener Laura Møberg Kristensen. Men Meebook forhindrer, at der foregår en dialog mellem eleverne, der "ikke kan kommunikere og samarbejde med hinanden inde på platformen. Hver elev arbejder med sin egen læring", understreger hun.

"Hvis dannelsesdimensionen i matematikfaget skal sikres, må eleverne opnå forudsætninger for at deltage i et demokratisk styret samfund. De skal kunne kommunikere med matematik og 'regne den ud', så de dels socialiseres ind i en verden, hvor matematik er vigtig, og dels opnår omverdensforståelse og selvforståelse", skriver hun. Det er, fremhæver hun, nødvendigt, at læreren er bevidst om, at de dele af faget, som ikke tilgodeses i arbejdet med Meebook, inddrages på anden vis.

Se hele projektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.605 andre er allerede tilmeldt

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.200 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.490 andre er allerede tilmeldt