Ordblind/læsesvag
0   31

Ny bog sætter fokus på ordblinde elevers motivation og robusthed

Ordblinde elever kan miste modet, når kammeraterne flyver af sted i læsning, mens de selv føler, at de står stille. Men det kan lade sig gøre at motivere eleverne til at øve sig, blandt andet ved at give dem indsigt i hjernen, skriver en læsevejleder i en ny bog.

I dag udkommer bogen 'Dysleksi, motivation & robusthed'. Bogen har læsevejleder Trine Trentemøller fra Mølleskolen i Ry skrevet til forældre og lærere, som ønsker at støtte børn med dyslektiske udfordringer. Forfatteren sætter elevens perspektiv i fokus oglader børnenes stemmer komme til udtryk gennem citater og tegninger, der illustrerer, hvordan det opleves at have dysleksi.

"Jeg har skrevet bogen, fordi jeg gennem mine 18 år som læsevejleder og dansklærer har mærket, at både lærere og forældre er frustrerede over, at de mangler viden og redskaber til at hjælpe børnene", siger Trine Trentemøller.

Artiklen fortsætter under banneret

Hun er optaget af, hvad eleverne selv synes, der skal til, for at skolen bliver et bedre sted for dem.

"Det er tydeligt at se på deres tegninger, at der er noget, vi lærere skal være opmærksomme på. For eksempel er det en klassiker, at børnene går i alarmtilstand, når klassen skal have diktat. Selv om det er drønhårdt at være ordblind, skal vi ikke pakke børnene ind. Vi skal for eksempel ikke fritage dem for test. I stedet skal vi lære dem at navigere, så de siger: Det her er min udfordring, hvordan klarer jeg den?"

Fra en grusvej til en landevej og videre ud på en motorvej

I et af kapitlerne sætter Trine Trentemøller fokus på, hvordan det kan gavne eleverne at lære om, hvordan deres hjerner er indrettet. At de har mindre aktivitet i sprogcentrene i venstre hjernehalvdel, men også at de neurologiske forbindelser i hjernen bliver tykkere, hvis de bruges meget.

Fakta om bogen

  • Dysleksi, motivation & robusthed udkommer i dag på forlaget Klim.
  • Bogens 103 sider er fordelt på fire kapitler: Dysleksi, robusthed, motivation og samarbejde mellem skole og hjem.
  • Bogen er skrevet af Trine Trentemøller, som har samarbejdet med skolekonsulent Louise Klinge, der forsker i læreres relationskompetence, og overlæge Poul Lundgaard Bak, som har grundlagt robusthedsprogrammet, der er et dansk udviklet videns- og inspirationsprogram om at blive god til at håndtere udfordringer i livet.
  • Dysleksi, motivation & robusthed koster 149,95 kroner.

Det betaler sig altså at øve sig. Som en dreng siger i bogen: "Det er ligesom forskellen på at køre på en grusvej over på en landevej og til sidst køre på en motorvej - når man øver sig, så kører man til sidst på en motorvej, og så bliver man hurtig til at læse".

"Jeg har undervist både elever, forældre og lærere i hjernen hos ordblinde. Børnene er enormt interesserede, og det er tydeligt, at der sker noget med dem. De kan føle, at deres læsning ikke udvikler sig, fordi deres kammerater hurtigt bliver bedre til at læse, men ved at lære dem om hjernen forstår de, at der sker en ændring, når man gør noget. Det går bare langsommere for dem, og det er der en grund til", siger Trine Trentemøller.

Vand med glimmer i giver forståelse for elevernes stress

Forfatteren underviser i hjernens indretning og funktioner på små hold på Mølleskolen. Hun har ikke oplevet elever, som synes, at hjernen er uinteressant, men især drenge tænder på emnet.

"Det giver mening for dem, at deres hjerne fungerer lidt anderledes. Vi taler også om alarmhjernen og tænkehjernen. Om hvad der sker i børnene, når de bliver bekymret for et eller andet. Det kan for eksempel være diktat", siger Trine Trentemøller.

Begreberne alarmhjernen og tænkehjernen kan gøre det mere håndgribeligt at tale med eleverne om, hvad der påvirker evnen til at lære noget og tænke klart. Alarmhjernen slår til, når man bliver bange eller stresset, og så forsvinder evnen til at tænke klart. Det kan man illustrere med en flaske vand med glimmer i. Når flasken rystes, er der glimmer over det hele som et billede på, at hjernen er fyldt med stresshormoner. Først efter et stykke tid i ro falder glimmeret ned på bunden, og vandet bliver klart. Det giver børnene et billede af, at der skal tid og ro til igen at kunne tænke klart.

Kapitlet om hjernen er også vigtigt for lærere.

"Det giver for eksempel mening for naturfagslærere, når de hører, at ordblinde bruger hjernen anderledes. Samtidig giver det en forståelse for, at det ikke er snyd, når ordblinde skal have længere tid til prøver", siger forfatteren.

Spørg eleverne, hvad der stresser dem

Det er vigtigt, at man som lærer taler med sine ordblinde elever om, hvad der kan stresse dem.

"Hvis vi skal kunne ændre vores praksis, er vi nødt til at spørge børnene, hvad der er bedst for dem. En stor del af de ordblinde elever er stille. De prøver bare at komme igennem dagen. Jeg vil gerne slå et slag for, at man tager dem alvorligt og taler med dem", siger Trine Trentemøller.

I bogen bringer hun en tegning af et par ordblinde, som får hjælp ude på gangen, men de føler sig overbegloet af de elever, som kommer forbi.

"Det kan være praktisk at hjælpe eleverne ude på gangen, men hvis de kun tænker på, at andre børn kigger på dem, så begrænser det deres læringsudbytte. Som lærer skal man vide, hvad der stresser dem. Jeg tænkte for eksempel selv, at billederne måtte være en hjælp, når vi ser en film på engelsk, indtil en elev en dag sagde til mig, at hun kun tænkte på, hvad de andre i klassen grinede af underv

ejs, for hun forstod det ikke. Det var jeg ikke selv opmærksom på".

Når Trinte Trentemøller taler med ordblinde elever på Mølleskolen om, hvad der skal til, for at de synes, det er godt at gå i skole, og hun så spørger, om de har sagt det til deres lærere, er svaret typisk nej.

"Det skal de lære, for hvis børnene bliver gode til at fortælle, hvordan de kan blive bedre til at gå i skole, har lærerne mulighed for at ændre deres undervisning, og ofte er det kun små ændringer, der skal til".

Drenge fra 4. klasse hjalp ældre elev med deres beundring

Det motiverer ordblinde elever til at øve sig, når de forstår, at det kan betale sig - også selv om de ikke mærker samme fremgang som de andre i klassen. Men der kan også være andre motiverende faktorer.

I bogen fortæller Trine Trentemøller om Victor, som i 7. klasse undgik at lave alt, hvad der var svært. Men efter sommerferien tilbød Trine Trentemøller ham, at han kunne komme med i et VAKS-forløb med nogle drenge fra 4. klasse, og inden jul kunne han læse sin første lille bog.

Om forfatteren

Trine Trentemøller har 18 års erfaring med at underviser elever med dyslektiske udfordringer. Hun er uddannet læsevejleder, har en diplomuddannelse i projektledelse og organisationsudvikling og dertil en kandidatgrad i pædagogisk psykologi. Udover sin ansættelse på Mølleskolen i Ry arbejder hun som læringskonsulent i Undervisningsministeriet.

VAKS står for 'Vælg AfKodningsStrategi, men den altoverskyggende grund til Victors fremgang var ikke selve undervisningen. Det var de tre drenge fra 4. klasse, som syntes, at Victor var helt fantastisk sej, så ligegyldigt hvad han gjorde, blev han mødt med beundrende blikke og udbrud.

"Det kan være hårdt at motivere børn, som oplever modstand, men pludselig følte Victor, at han mestrede læsning. Han blev motiveret, fordi det gav mening for ham at være på holdet", siger Trine Trentemøller.

Det kan lade sig gøre at motivere alle, mener hun. Men man skal finde vejen ind til den enkelte.

"Det kræver overskud, viden og samarbejde mellem skole og hjem. Mange ordblinde får at vide, at de skal læse en halv time hverdag derhjemme, men hvis det er mest praktisk i forhold til hjemmet, skal nogle måske nøjes med ti minutter".

Eleverne skal føle, at de bidrager med noget værdifuldt

Lærere bør bygge arbejdet med at motivere eleverne ud fra tre områder, anbefaler Trine Trentemøller. Nemlig selvbestemmelse, kompetence og samhørighed.

"Eleverne skal have indflydelse på, hvad der skal ske, mens kompetence både handler om teknisk og intellektuel læsning. Hvis en elev i 8. klasse sidder med læsebøger for 2. klasse, er der risiko for, at han identificerer sit intellekt ud fra det niveau. Det er vigtigt for hans motivation, at han ser sit intellekt på samme sted som klassekammeraternes, og at han ved, hvordan han kan kompensere for sin ordblindhed. Det kan han for eksempel gøre ved at lyttelæse de samme materialer, som de andre sidder med", siger Trente Møller.

Samhørighed handler om, at eleven føler, at han bidrager med noget værdifuldt. Her peger Trine Trentemøller på gruppearbejde som et vigtigt område. I bogen giver hun et eksempel med en mor, som siger til læreren, at hendes søn er kommet i en dårlig gruppe. Det afviser læreren, for alle de andre elever i gruppen er dygtige. Ergo er det en god gruppe.

"Det nytter ikke noget, at eleven er sammen med andre børn, som laver det hele. Så føler den ordblinde, at der ikke er brug for ham i gruppen. Helt anderledes ser det ud, hvis eleven kan sige: 'Jeg kan ikke skrive, men jeg kan sagtens tale teksten ind'. Den værdi kan lærere være med til at italesætte", siger Trine Trentemøller.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.307 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.286 andre er allerede tilmeldt