KL: Godt, kommunerne stadig råder over den understøttende undervisnings skæbne

Det er vigtigt for et fælles højt ambitionsniveau, at det fortsat er op til kommunerne, om skolerne skal have lov til at gøre skoledagen kortere. Sådan lyder reaktionen på dagens skoleaftale fra formanden for KL’s Børne- og undervisningsudvalg.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mens politikerne gør skoleugen 2 timer og 15 minutter kortere for eleverne i indskolingen i forhold til det oprindelige timetal i reformen, er det sværere at forudsige skoleugens længde for eleverne på mellemtrinnet og udskolingen.

Dagens skoleaftale fjerner den indskrænkende del af paragraf 16b, som har gjort, at paragraffen ifølge loven kan bruges "i helt særlige tilfælde" - men begrænser samtidig brugen til max. to klokketimer. Men som i dag vil det stadig være op til de enkelte kommunalbestyrelser at give deres skoler lov til at bruge den ændrede paragraf.

Her er folkeskole-aftalen 

I aftaleteksten står der følgende:

"Kommunalbestyrelsen skal efter indstilling fra skolelederen og skolebestyrelsen årligt godkende og føre tilsyn med konvertering af understøttende undervisning i de enkelte klasser og klassetrin. For at fremme, at frigivne ressourcer anvendes til kvalitetsforbedringer i skolen, vil dette krav blive fastholdt".

Og netop den del vækker glæde i kommunernes interesseorganisation KL. Det udtaler formand for KL's børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen i en pressemeddelelse, hvor han også glæder sig over, at regeringen kun fik 90 ekstra fagtimer i stedet for de ønskede 480. Timer, der alle skulle være taget fra den understøttende undervisning.

"Fagtimerne ikke er blevet øget i samme omfang, som regeringen spillede ud med. Skolen er mere end fag, og hvis vi skal lykkes endnu bedre med at både uddanne og danne vores børn og unge, har vi brug for, at hele dagen ikke bindes op af en fagrække".

"Samtidig er det rigtig vigtigt, at kompetencen til at konvertere understøttende undervisning fortsat ligger hos os i kommunalbestyrelserne, så vi kan fastholde et fælles højt ambitionsniveau for alle kommunens skoler", siger han.

Riisager: Det fik ingen betydning, at forhandlinger blev rykket over i Finansministeriet 

Undervisningsminister Merete Riisager og SF's Jacob Mark udtaler begge til folkeskolen.dk, at de forventer, at kommunerne vil give deres skoler lov til at gøre skoleugen kortere, hvis skolerne ønsker det.

Bondo: Hvorfor nedsætter man ikke også timetal for de ældste?

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen har også udtalt sig om aftalen i en pressemeddelelse her til formiddag. Her glæder lærerformanden sig generelt over aftalen. Han ærgrer sig dog over, at landspolitikerne kun har valgt at fjerne lektioner fra de mindste elever.

"Folkeskolen skal være forældrenes førstevalg, derfor skal vi naturligvis lytte til forældrenes ønsker. Det er til en vis grad sket med denne aftale. Det kan i den forbindelse undre, at aftalen ikke også rummer en nedsættelse af timetallet for de ældste elever".

"Vi ved fra undersøgelser, at langt de fleste ældste elever mener, at skoledagen er for lang. Det, mener jeg, vi skal lytte til, og bruge de nye muligheder, der nu er lokalt", siger Anders Bondo Christensen.

Skolelederne: Spændende elementer bliver reduceret

I Skolelederforeningen sagde formand Claus Hjortdal i en video på foreningens hjemmeside mandag, at der ikke er brug for ændringer af reformen.

Forlig bliver positivt modtaget i DLF 

Det er derfor heller ikke en videre begejstret skolelederformand, der i dag udtaler sig i en pressemeddelelse.

"Der er rokket ved reformen, og nogle af de spændende elementer bliver reduceret. Til gengæld må vi anerkende, at der er bred enighed blandt partierne, og at det var godt, at de fik landet en aftale før valget", siger han.

Claus Hjortdal glæder sig til gengæld over, at aftalen tilfører ekstra penge til at løfte den understøttende undervisning.

"Det er positivt, men jeg er alligevel bekymret for økonomien på sigt, da størstedelen af kommunerne gennemfører besparelser i 2019. Og så kunne lejligheden have været brugt til at sænke ambitionerne for den megen kontrol og afrapportering, der bl.a. tynger skolelederne. På den led er det ikke ligefrem en frihedsreform, men det tager vi så efter valget", siger Claus Hjortdal.

Lars Løkke: Godt for Danmark

Dagens aftale har affødt et vælg af reaktioner på især Twitter. Folkeskolen.dk har forsøgt at skabe et overblik.

Eksempelvis skriver leder af regeringen, Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen, på twitter, at "regeringens udspil om folkeskole er nu fulgt til dørs med bred aftale om kortere skoledag, mere faglighed og mere frihed. Godt for elever, forældre og lærere - godt for Danmark!".

Finansminister Kristian Jensen takker de andre forligspartier for at have været villige til at hver især at gå på kompromis for at opnå en aftale.

SF's undervisningsordfører Jacob Mark retter en direkte tak til undervisningsminister Merete Riisager.

"Jeg har krydset mange klinger med @MereteRiisager i hendes tid som minister. Men det var formentlig ikke lykkedes at få vores politik om frihed til skolerne og kortere skoledage igennem uden hende", skriver han.

Formand for Rådet for Børns Læring Charlotte Rønhof skriver tillykke med aftalen. Hun skriver, at hun til gengæld gerne havde set nogle flere fagtimer i aftalen.

 

 

Læs mere