Seksualundervisning
1   30

Folkeskolen er dårlig til at undervise om sex

Det står skidt til med sundheds- og seksualundervisningen i folkeskolen, konkluderer en ny evaluering fra Undervisningministeriet.

Er vi ved at opforstre en generation af seksuelle analfabeter? Det kunne se sådan ud.

Godt nok deltager langt de fleste elever i sundheds- og seksualundervisningen på deres skole, og langt de fleste forældre tillægger området stor betydning. Men af de lærere, der underviser i det timeløse fag, har kun 13 procent  gennemført det frivillige kursus i faget på læreruddannelsen, og en betydelig andel af lærerne føler sig ikke fagligt klædt på til at varetage undervisningen.

Artiklen fortsætter under banneret

Det viser en undersøgelse fra Undervisningsministeriet af sundheds- og seksualundervisningen på landets grundskoler. 

Undersøgelsen viser også, at lærere, der underviser i faget, har beskedent kendskab til fagets Fælles Mål og til Undervisningsministeriets læseplan og vejledning for emnet.

Kun en fjerdedel af de lærere, der underviser i faget har læst læseplanen, 23 procent har læst vejledningen og 53 procent svarer, at de hverken læst læseplanen eller vejledningen.

Skoler giver ikke eleverne de obligatoriske kompetencer

Folkene bag rapporten vurderer, at lærernes manglende kendskab til fagets fælles mål med mere er en væsentlig medvirkende årsag til, at undervisningen på tværs af skoler og kommuner vægtes forskelligt og savner systematik.

Der er især mange folkeskoler, hvor eleverne ikke ved nok om særligt rettigheder og om, hvordan de selv kan bidrage til at fremme sundhed og trivsel, og det indikerer, at skolerne ikke leverer undervisning, der lever op til at leve op til de obligatoriske kompetencemål.

"Undersøgelsen tyder på, at der er behov for at justere og løfte undervisningen i sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab i grundskolen. Det er vigtige emner. Derfor har jeg også inviteret til dialogmøde med interessenterne på området, hvor vi skal drøfte, hvordan vi kan styrke undervisningen til gavn for lærere og elever," siger undervisningsminister Merete Riisager i en pressemeddelelse.

Skolelederne er ikke uden ansvar, konkluderer rapporten. På mange skoler mangler der ledelsesmæssigt fokus på og prioritering af emnet samt klar ansvarsfordeling, herunder udpegning af tovholdere for sundheds- og seksualfaget. Og både skoleledere og lærere fremhæver, at det er et problem, at der ikke er afsat timer til faget.

Om rapporten

Evalueringen af dundheds- og seksualfaget er baseret på en kombination af kvantitative og kvalitative data. De kvantitative data består af syv spørgeskemaundersøgelser blandt de ansvarlige for skoleområdet i kommunerne, skoleledere, undervisere, elever fra 4., 7. og 9. klasse og forældre. Evalueringens kvalitative data består af 27 dybdegående kvalitative enkelt- og gruppeinterviews med elever, lærere og skoleledere med flere på fem skoler.

I alt har 1.974 elever, 176 lærere, pædagoger og sundhedsplejesker, 344 skoleledere, 1.008 forældre og 68 kommunale skolechefer bidraget til evalueringen, som er udført af ALS Research på vegne af Undervisningsministeriet.

Det går bedre på de frie skoler 

Det ser lidt bedre ud på landets friskoler. For eksempel svarer 64 procent af 4. klasseeleverne på de frie grundskoler, at de har lært om børns rettigheder. Det samme gælder kun 42 procent af 4. klasseeleverne i folkeskolen.  

Og det bliver ikke bedre i de store klasser. Kun 23 procent af 9. klasseeleverne på folkeskoler svarer, at de i skolen har hørt om FNs Børnekonvention, mens det gælder for 57 procent på de frie grundskoler.

36 procent af folkeskoleeleverne i 7. klasse svarer, at de i skolen har lært om forskellige former for seksualitet, og kun 45 procent svarer, at de har lært om betydningen af forskellighed i krop, køn og seksualitet. Til sammenligning gælder dette henholdsvis 67 procent og 57 procent af eleverne på de frie grundskoler.

Rapporten giver ikke selv et bud på, hvordan fagets vilkår kan forbedres, men 38 procent af de adspurgte lærere peger på tildeling af et fast timetal som en af løsningerne. De adspurgte lærere forslår også, at der er brug for efteruddannelse, og at skolerne hver især bør udpege en resurseperson på skolen.

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ