Sverige styrker fokus på elevernes sundhed i skoleloven

Madkulturen: Danmark har brug for en skole med håndværk og maddannelse

Oplevelser med madglæde og håndværk i skolen er en vigtig del af løsningen for en trægt fødevarebranche – og for vores madkultur

Judith Kyst

Børn og unge bruger snus og ryger i skoletiden trods forbud

Trods forbud ryger elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne fortsat i skoletiden, viser undersøgelse.

Bælgfrugter i Børnehøjde - starter den plantebaserede kostrevolution blandt de unge i skolen?

25.000 måltider og mundfølsomhed

25.000 måltider har et barn på 11½ år spist, hvis det følger de officielle anbefalinger med 6 måltider om dagen. Ca. 3600 måltider har et barn spist i skolen fra 0-5 klasse. 10-pause, frokost og senere eftermiddagsmad i SFO. Nogle har også spist morgenmad i SFO.

Birgitte Flensholt

Bedre læring, næring, trivsel og dannelse gennem skolemadordninger

Tips til skoleledelsen om madordninger

Birgit Villebro

Tips mod åndenød: Sådan får du styr på indeklimaet i dit klasselokale

Tung luft skader indlæringen, men man opdager den ofte først, når det er for sent. Her er fire måder, du nemt kan blive klogere på indeklimaet i dit klasselokale - og ja, måske ligefrem gøre noget ved det.

Tag den nye kostrådscirkel med i køkkenet

Der skal ”syn for sagen” hos både lærere og elever, når de træder ind i madkundskabslokalet. Det er i hvert fald det ønske og håb, vi har i Fødevarestyrelsen med den nye Kostrådscirkel, som til januar kan bestilles som plakat. Den gør det nemlig nemmere for både lærere og elever at forstå og arbejde med kostrådene.

Anne Pøhl Enevoldsen

Børn i køkkenet? Ja tak!

Børn kommer i mindre og mindre grad med i køkkenet derhjemme. Vi skal ikke være overskudsmennesker og lave alt fra bunden sammen med vores børn hver dag. Måske der er hjælp at hente via convenience, øget fokus på madkundskabsundervisningen og aktiviteter som Madskoler.

Line Munk Damsgaard

God luft i Sverige: Skal vi gøre som vores nordiske nabo?

Både skolelederne og Danmarks Lærerforening er åbne overfor en mere systematisk kontrol af luftkvaliteten i klasselokalerne, men mest af alt savner de en national handleplan for skolernes indeklima.

Derfor er luften bedre i de svenske klasselokaler

Krav om ventilationsanlæg og systematisk egenkontrol er en vigtig del af forklaringen på, at vores nordiske naboer generelt har et bedre indeklima på skolerne end os, vurderer eksperter.

Børnene bliver glemt i en travl madkultur

I 2022 er børnene endnu mindre med i køkkenet end før coronapandemien, viser en ny undersøgelse af danskernes madlavning. Det efterlader en endnu større opgave for skolen som en vigtig platform for maddannelse

Judith Kyst

Giv planterne hovedrollen på tallerkenen

Det plantebaserede køkken har potentialet til at blive det nye paradigme i gastronomien. Men der er behov for, at både fagfolk og vores børn og unge lærer at lave mad af planter helt fra barnsben, hjemme og i skolen.

Anne-Birgitte Agger

Debat: Er dit barns hjerne også ved at ’dø af sult’?

Charlotte Kærslund

Ideelle betingelser for skolemad?

Skolemad er en oplagt mulighed for at skabe fællesskab, læring og danne elever i folkeskolen, men riget fattes penge. Hvilken mening giver det at skabe forudsætningerne for læring gennem mad, hvis kvaliteten af undervisningen forringes som følge af de kraftige besparelser på skoleområdet, som mange kommuner ser ind i?

Skolemad og den plantebaserede måltidsrevolution - måske vi to skal samme vej?

Skolemaden og den plantebaserede måltidsrevolution er to store forandringsagendaer der banker på døren de kommende år. Så hvordan kan vi skabe bedst mulig synergi mellem de to? Skal vi overhovedet have skolemad og i så fald skal den bygge på traditionelle dansk spise mønstre eller er det netop anledningen til at begynde at opbygge en ny klima- og ungdomsvenlig madkultur. En kultur der i højere grad bygger på planteproteiner? Og en kultur der ikke bare indbefatter at vi spiser mere plantebaseret, men at vi lærer om hvorfor det er nødvendigt og dermed for skabt den nødvendige handlekompetence der skal være med til at fremtidssikre vores fødevaresystem? Følg med i denne blog der ridser de to udviklinger op og peger på felter hvor de to kan befrugte hinanden.

Engangs-e-cigaretter spreder sig blandt unge og børn helt ned til 6. klasse

Skolesundhedsplejersken overser syns- og høreproblemer, der påvirker læringen

Lærere og forældre skal være mere opmærksomme på, om elever med indlæringsbesvær faktisk døjer med dårligt syn eller hørelse. For problemerne bliver ikke opdaget ved skolesundhedsplejerskens undersøgelser, advarer en optometrist bag ny undersøgelse.

Hvor lang tid giver du dine elever til at spise madpakken?

Gårdvagter, ekstra møder og den daglige frokostpause for lærerne kolliderer ofte med indskolingselevernes tid til at få spist deres madpakke.

Trine Hemmer-Hansen

Gode madvaner er en fælles sag. Nyt undervisningsmateriale hjælper til at skabe dem

Vores individuelle sundhed og livskvalitet afhænger af, hvad vi putter i munden. Men mad- og måltidsvaner skabes bedst i fællesskab. Det får 6.-klasserne nu hjælp til at gøre i det gratis undervisningsmateriale ”Fra kostråd til madkultur”

Judith Kyst

Planlæg motiverende klima- og bæredygtigheds-undervisning med Åben Skole og Den Grønne Rygrad

Der er mange gode argumenter for at inddrage Åben Skole i sin undervisning. Åben Skole understøtter elevernes læring og trivsel, giver variation i undervisningen og sætter det, der læres i skolen, i en praksisnær og autentisk kontekst.

Nanna Meldgaard Stærk

Forældre vil prioritere bedre indeklima over gratis skolemad

Fire organisationer ønsker obligatorisk madordning i folkeskolen. Forældre vil hellere prioritere indeklima.

Diabetesforeningen: Afprøv obligatorisk skolemad

De officielle Kostråd rykker ind i madkundskabsundervisningen

Der skal i bogstavelig forstand andre boller på suppen, hvis fremtidens forbrugere skal spise sundt og klimavenligt. Derfor rykker De officielle Kostråd nu ind i madkundskabsundervisningen i landets klasselokaler.

Anne Pøhl Enevoldsen

Skab sammenhængende og praksisnær klima- og bæredygtighedsundervisning med Den Grønne Rygrad

På Den Grønne Rygrads hjemmeside bliver kommunens lokale grønne undervisningsaktiviteter kortlagt og samlet i et unikt overbliksværktøj, som alle lærere i landet kan få adgang til.

Licensfinansieret reklame for sukker og slik til børn?

- eller er Juniorbagedysten skjult markedsføring?

Madkundskaben i skolen lider nød – og det er et samfundsproblem!

Bedre tid, efteruddannelse og økonomi til undervisningen står højest på lærernes ønskeliste til et styrket madkundskabsfag. Nu skal løsningerne på bordet – for lærernes, børnenes og samfundets skyld

Judith Kyst

Koordiner sociale og sundhedsfaglige indsatser i arbejdet mod social ulighed i sundhed

At få socialt udsatte børn – og voksne – til at spise sundere kræver mere end at have fokus på kosten. Der skal en helhedstænkning til, hvor man forstår og arbejder med de grundlæggende faktorer for social ulighed i sundhed.

Line Munk Damsgaard

Debat: Radikal børne- og ungdomsordfører: folkeskolen bør rumme B-mennesker langt bedre

Generation Sunde Børn: Forskningsprojekt følger 2500 skolestartere

Gladsaxe-børn skal spille sig til en sund livsstil

Spørg jeres elever: Hvad f*ck er en bælgfrugt?

Bælgfrugter er det nye sort i maduniverset. De har fået en central plads i De officielle Kostråd, som kobler klima og sund mad sammen. Og som fremtidens forbrugere er det vigtigt, at også jeres elever – den nye generation af børn og unge – lærer, hvad en bælgfrugt er. For det er en vigtig del af en mere klimavenlig kost. I Fødevarestyrelsen har vi derfor et ørehængende budskab til jeres elever.

Anne Pøhl Enevoldsen

Er den gamle gartner ved at gå på pension?

Er fødevaresektoren ved at blive grå frem for grøn? Og er det slut med at plante smil og plante solskin?

8000 elever har målt CO2: I halvdelen af klasserne overskrides Arbejdstilsynets anbefalinger

For tredje gang siden 2009 gik sidste års Masseeksperiment ud på at indsamle data om indeklimaet i skoleklasser og dets betydning på elevernes trivsel og koncentration. En kort opsummering af resultaterne kunne være: ’det var skidt i 2009 og der er ikke sket fremskridt siden’.

Mærk fisken

Hvordan vælger man den rigtige fisk i køledisken, når man ved, at valget både kan have betydning for egen sundhed og for fremtidens havmiljø? Det første valg man træffer, kan måske være, at gå efter de mærkningsordninger som kan hjælpe på rette vej.

Trine Vase Bendtsen

Har du madlavningskompetencer (nok)?

Er du god (nok) til at lave mad? Og hvad egentlig med den næste generation - lærer vi vores børn at lave mad?

Spis din skolemad – og grin hele vejen ned i banken

Noget i den stil er budskabet i den satsning på skolemad som OECD har kastet sig ud for at skabe opmærksomhed omkring værdien af gode og tværfagligt orienterede politikker for mad på skolen.

Vær med til at kortlægge madkundskabsfaget

Madkulturen vil gerne understøtte den fortsatte udvikling af madkundskabsfaget. Derfor beder vi alle, der underviser i madkundskab, om at besvare et spørgeskema om fagets status og fremtid.

Nye Kostråd til Måltider i skolen – godt for sundhed og klima

Hver dag svinges gryder og pander, når en del af landets skoleelever står klar med glubende appetit i frokostpausen. Nu er der en god nyhed til skolelever med hang til sund mad og som gerne vil gøre en forskel for klimaet.

Nervepirrende deadline for erhvervsskolerne venter lige om hjørnet

Inden 1. marts skal afgangseleverne beslutte, hvad de vil bruge sig selv på, når de forlader folkeskolen. For os på erhvervsskolerne er det en årlig deadline, vi ser på med spænding. Vi ser frem til, at flere elever vælger håndværksvejen og vores skoler. Men vi frygter også, at de fortsat fravælger de kreative madhåndværksfag til fordel for gymnasiet.

Nyt undervisningsmateriale om hygiejne

Mange børn og unge er kommet på fornavn med virus og bakterier gennem de seneste år.

Positive langtidseffekter af sund skolemad i Sverige -

medens danske børn har rekord i ugentligt indtag af slik..

Positive langtidseffekter af sund skolemad i Sverige -

- medens danske børn har rekord i ugentligt indtag af slik..

Lærere er på diabeteskursus

"Karla er, som hun plejer, man kan ikke mærke det på hende", siger Lily, der er Karlas klassekammerat. De har gået i vuggestue sammen, selv om de ikke lige kan huske noget fra dengang.

Karla har diabetes

Karla havde tabt sig og var tørstig hele tiden. I stedet for at begynde som sædvanligt i skole efter ferien måtte hun en tur omkring skolen på Herlev Hospital. Karla er blandt det voksende antal børn, som får diabetes type 1. I dag er hun tilbage i sin klasse og klarer selv sine daglige målinger – med hjælp fra sine lærere og forældre.

Sådan får vi gode måltider ind i skoledagen

Det fælles måltid er en vigtig institution i vores madkultur – og en arena for at gøre en samfundsforskel til hverdag. I folkeskolen kan en stærk kultur om måltidet tænkes ind, ikke kun gennem undervisningen i madkundskab, men også i spisepauserne. Som lærer er der især tre ingredienser i det gode måltid at være opmærksom på.

Nye materialer om maddannelse, miljø og klima fra LOMA-skolerne i Svendborg

Savner du materiale til en emneuge om madvaner og klimaaftryk i 7. eller 8. klasse? Mangler du en aktivitet om gode fødevarer til 1. klasse? Eller vil du gerne arbejde maddannelse på mellemtrinnet?

Har vi retningslinjer nok i kampen mod smittetryk?

Covid-19 kommer i øjeblikket buldrende på skolerne med så voldsom en kraft, at stederne næsten ikke kan følge med. Skolelederne er i den grad sat på ekstra arbejde ift. flere og flere henvendelser vedr. retningslinjer, bekymrede forældre samt smittede. Hvilke tiltag gøres der på din skole, så både medarbejdere og elever kan føle sig trygge i skolens rammer?

Brostrøm – ikke meget at grine af og alligevel

Nu skal vi til det igen. – Coronapas, vacciner x 3 og/eller test, test, test + mundbind

Eleverne har dem – har du?

Om de nødvendige pauser

Madhistorier

Mad, sport, vejret og folkeskolen forbeholder de fleste sig ret til at have en mening om. Det samme gælder kræsenhed, som kan opfattes som et spørgsmål om opdragelse, men spisning og madmod er en udviklingsproces over tid. Der kan gemme sig vigtige historier bag.

Da fredagsslik blev til hverdagsslik

I foråret 2020 meldte corona sin ankomst, og danskerne blev i stort omfang sendt hjem. Pludselig skulle børn og mange voksne passe henholdsvis skole og arbejde hjemmefra. Hverdag og weekend smeltede sammen, og en undersøgelse af voksne danskernes kostvaner under nedlukningen har vist, at forbruget af slik, kager og andre søde sager steg voldsomt under nedlukningen. Det er nærliggende at tro, at også børn og unge har spist og drukket mere, da forældre næppe kun købte ind til sig selv. Nye officielle maksimumsgrænser for søde sager, snacks, søde drikke og alkoholiske drikke kan (muligvis) få os tilbage på sporet.

Idrætsundervisning uden en hal

Hvordan laver vi den optimale idrætsundervisning med tre klasser samtidig uden en hal indtil 1. december? Spørgsmålet ligger på alle idrætslærernes læber på min skole, da der endnu engang er kommet udsættelse af kommende hal.

Gratis materialer til undervisning om korn, fuldkorn, natur, landbrug og/eller sundhed og ernæring

D. 21/1-2022 er det årets fuldkornsdag. Dagen har til formål at sætte fokus på fuldkorn på en sjov og lærerig måde, og i år er temaet hveden på marken. Fra såning til høst.. Det er gratis at deltage og Fuldkornspartnerskabet sender gratis materialer ud når man tilmelder sig.

Er der brug for en særlig digital dannelse omkring madspild?

Og kan vi tage de første spadestik i skolen? At danne børn og unge til at kunne forholde sig til almene samfundsmæssige og hverdagslivsorienterede forhold er en naturlig del af skolegangen. Og når det gælder fødevarer og forbrug, har vi længe talt om at maddannelse er en naturlig del af lærings- og dannelsesprocesserne i folkeskolen. Men med klimakrisen er den klassiske maddannelsesforståelse gået hen og blevet for snæver. Klimaets forandring, naturens skrøbelighed, truslen mod biodiversiteten og udfordringerne i at kunne brødføde en sulten planet. Alt sammen noget som der er et kæmpe læringspotentiale i for folkeskolens elever. Men som må passes ind i et nyt og mere klimasikret maddannelsesbegreb. Forståelse for og viden om madspild og en cirkulær fødevareøkonomisk tænkning er et oplagt eksempel, hvor skolen kan gøre en forskel. Og det er der stigende international enighed om.  Sammen med forskere har Kina og Brasilien, har vi på KU med forsknings- og netværksprojektet SELEA21 igennem et godt stykke tid, været i gang med at ny-fortolke maddannelsesbegrebet til bedre at kunne håndtere bæredygtighed, cirkulær fødevareøkonomisk tænkning og læring om madspild.

Er der brug for en særlig digital dannelse omkring madspild?

Og kan vi tage de første spadestik i skolen? At danne børn og unge til at kunne forholde sig til almene samfundsmæssige og hverdagslivsorienterede forhold er en naturlig del af skolegangen. Og når det gælder fødevarer og forbrug har vi længe talt om at maddannelse er en naturlig del af lærings- og dannelsesprocesserne i folkeskolen. Men med klimakrisen er den klassiske maddannelsesforståelse gået hen og blevet for snæver. Klimaets forandring, naturens skrøbelighed, truslen mod biodiversiteten og udfordringerne i at kunne brødføde en sulten planet. Alt sammen noget som der er et kæmpe læringspotentiale i for folkeskolens elever. Men som må passes ind i et nyt og mere klimasikret maddannelsesbegreb.  Forståelse for og viden om madspild og en cirkulær fødevareøkonomisk tænkning er et oplagt eksempel hvor skolen kan gøre en forskel. Og det er der stigende international enighed om.  Sammen med forskere har Kina og Brasilien har vi på KU med forsknings- og netværksprojektet SELEA21 i igennem et godt stykke tid været i gang med at ny-fortolke maddannelsesbegrebet til bedre at kunne håndtere bæredygtighed, cirkulær fødevareøkonomisk tænkning og læring om madspild.

Er der brug for en særlig digital dannelse omkring madspild?

Og kan vi tage de første spadestik i skolen? At danne børn og unge til at kunne forholde sig til almene samfundsmæssige og hverdagslivsorienterede forhold er en naturlig del af skolegangen. Og når det gælder fødevarer og forbrug har vi længe talt om at maddannelse er en naturlig del af lærings- og dannelsesprocesserne i folkeskolen. Men med klimakrisen er den klassiske maddannelsesforståelse gået hen og blevet for snæver. Klimaets forandring, naturens skrøbelighed, truslen mod biodiversiteten og udfordringerne i at kunne brødføde en sulten planet. Alt sammen noget som der er et kæmpe læringspotentiale i for folkeskolens elever. Men som må passes ind i et nyt og mere klimasikret maddannelsesbegreb. Forståelse for og viden om madspild og en cirkulær fødevareøkonomisk tænkning er et oplagt eksempel hvor skolen kan gøre en forskel. Og det er der stigende international enighed om. Sammen med forskere har Kina og Brasilien har vi på KU med forsknings- og netværksprojektet SELEA21 i igennem et godt stykke tid været i gang med at ny-fortolke maddannelsesbegrebet til bedre at kunne håndtere bæredygtighed, cirkulær fødevareøkonomisk tænkning og læring om madspild. Og med et godt øje til hvordan teknologi og digitalitet kan spille med.

Er måden, vi forstår mental sundhed på, forkert?

Antallet af børn og unge i Danmark, der mistrives, er stigende. Griber vi problemet an på den rigtige måde? Ny forskning peger på, at vores forståelse af mentale helbredsproblemer som et individuelt og biologisk fænomen kan stå i vejen for sundhedsfremmende indsatser, der virkelig kan gøre en forskel for skolebørns trivsel.

Influenzasæson – bliv hjemme hvis du er syg.

Ikke kun for din egen skyld men også for dine kollegers og elevers skyld.

Skoletoiletdagen - en fest for lærer og pædagoger - er gratis

Skoletoiletdagen går digitalt - det er gratis og du er inviteret. 21. september 2021

Aalborg: Skoler prioriterer mellem lærere og skolemad

Efter corona er der flere skoleboder og kantineordninger, der ikke er genåbnet i Aalborg. Skolemadsordningerne har svært ved at løbe rundt på forældrebetaling. Både politiker og lærerkreds ønsker, at pengene til skolen bruges på lærere og pædagoger frem for skolemad.

Sæt frugt, grønt og bæredygtighed på skoleskemaet!

Danmark er som medlem af FN forpligtet til at opnå resultater indenfor bæredygtig udvikling, som er beskrevet i FN’s 17 verdensmål .

Man bliver lidt rundere indeni, når man får løbet en tur

Københavns Kommune har uden forklaring sparet BUFs deltagelse væk ved DHL stafetten. Det er en dårlig beslutning. Jeg var personligt aldrig kommet i gang med at løbe, hvis ikke en kollega havde meldt mig til stafetten - uden at spørge mig først. I dag ikke undvære mine ugentlige løbeture rundt i byen.