Forskning Ny lærer
0   29

Undersøgelse: Kommende lærere risikerer også at brænde ud

Der ligger samme drivkraft bag ønsket om at blive lærere for den kommende generation af lærere som for dem, der er lærere i dag. Derfor er det forkert at tro, at kommende lærere vil føle sig bedre tilpas i folkeskolen i dag, konkluderer en ny undersøgelse.

Mange lærere har forladt folkeskolen, fordi de oplever, at rammerne ikke giver dem mulighed for at være de lærere, de gerne vil være.

Det viste en undersøgelse fra tre forskere på professionshøjskolen UCC sidste år. De samme tre har nu undersøgt, hvorfor de studerende i dag vælger at blive lærere.

Artiklen fortsætter under banneret

Her viser det sig, at de studerende er drevet af samme motivation som de lærere, der har forladt folkeskolen. Og det bekymrer forskerne bag.

"For så er der god grund til at frygte, at mange af de kommende lærere vil ende i samme situation, som de lærere, der måtte stoppe i folkeskolen", lyder det fra den ene af de tre forskere, lektor og ph.d. Nana Vaaben. 

Derfor forlader lærerne folkeskolen

Nana Vaaben og hendes kolleger fandt sidste år fire grunde til det tillidstab, der fører til, at lærerne vælger folkeskolen fra. De fire grunde er:

1. Forjagede arbejdsmåder

2. Udefra og ovenfra kommende styring

3. Tidspres og klokkeslæt

4. Dårlig ledelse

"Vi kan sige til dem, der går og forventer, at der kommer en ny generation, som er drevet af noget andet end de afgående lærere, at det tyder vores undersøgelse ikke på. For de studerende beskriver deres motivation på præcis samme måde, som de afgåede lærere gjorde", fortæller hun.

De studerende vil gøre en forskel

I sidste års undersøgelse havde de tre forskere indsamlet spørgeskemasvar fra over 400 lærere, som har forladt folkeskolen.

I den nye undersøgelse har de spurgt 477 studerende på 1. semester på UCC's læreruddannelse på Campus Carlsberg i København. Og herfra lyder det ligesom fra lærerne, som har forladt folkeskolen, at drivkraften ligger i at arbejde med børn og at gøre en forskel.

"På den ene side gør det os enormt glade, at vi får sådan nogle studerende ind ad døren - særligt fordi vi ved, at lærerelev-forholdet betyder virkelig meget for børnenes trivsel og læring. Men på den anden side giver det også anledning til bekymring", fortæller hun.

Sådan lød det fra af lærerne i sidste års undersøgelse: 

"Man har så travlt med prøver, forberedelse, elevplaner og gangvagter inden klokken 16, at tiden til den enkelte elev er væk. Det er gået hen og blevet så styret af tid, at jeg føler mig presset af klokkeslæt. Jeg har inden reformen tit arbejdet 43 timer om ugen, men af lyst og fordi jeg syntes mit arbejde gav mening. Nu går alle så meget op i timetælling, så man vil ikke bruge 1 minut mere end man bliver betalt for. Så kort fortalt, jeg stoppede fordi jeg ikke kunne give eleverne den opmærksomhed som de fortjener, for at kunne lære mest muligt".

I sidste års undersøgelse svarede lærerne, der har forladt folkeskolen, at de havde sagt deres job op, fordi rammerne ikke længere gav dem mulighed for at udføre det arbejde, de gerne ville.

"De ville også gerne arbejde med børn, og de ville gerne kunne spille rollen i de her børns liv, men de oplevede gang på gang, at de ikke kunne komme til det, fordi de altid skulle have været et andet sted for to minutter siden", forklarer hun.

"Og det er opskriften på moralsk stress - en stressform, som kommer af, at man ved, hvad der er det rigtige at gøre, men føler sig forhindret i at gøre det".

Undervisning er ikke en levereance

Hun peger på, at folkeskolen mere og mere er indrettet efter økonomiske rationaler. Rationaler, der altså heller ikke tyder på at matche de kommende læreres motivation.

"Vi har jo i stigende grad indrettet skolesystemet efter økonomiske logikker, der handler om at producere og levere mere undervisning på kortere tid, så vi får mere 'output' eller 'læringsudbytte' for pengene", siger hun og peger på, at det ikke er til at aflæse af de studerende besvarelser.

"Men de seneste 30 års New Public Management er helt fraværende i de studerende sprog om deres kommende arbejde. Det absolut vigtigste for dem er at kunne give noget videre, give noget tilbage og spille en rolle i børnenes liv. De er optaget af relationer, og det er en helt anden måde at tænke undervisning og lærerrolle på".

"Det vil sige, at både lærerne og de studerende er motiverede på én måde, men de møder en skole, som er indrettet på en anden måde. Alligevel placerer de ansvaret for at lykkes på sig selv. Så er faren for at ende i moralsk stress stor", siger Nana Vaaben.

Bekymrende, hvis skolen dræber motivationen

Hun er derfor bekymret over, at det tyder på, at der også i fremtiden vil være en stor del af lærerne, som vil vælge at se sig om efter alternativer til folkeskolen.

"Det er meget alvorligt, hvis vi hvert år får meget motiverede studerende ind, og så lukker dem ud i en folkeskole, som er indrettet som om, at de tænker på en anden måde. Og det værste er, at de jo så bebrejder sig selv", siger hun og fortsætter.

"Når man står sådan en situation, så er gode råd dyre. Enten kan man vælge at tage sit tøj og gå, eller også kan man sætte sig hjem og arbejde for nedrullede gardiner uden at fortælle det til kollegaerne, fordi det er meningen, at man skal være færdig, når man har fri 16:30".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ