Sygeprøverne tæller også: Én elev går alene til prøve for at skaffe million til sin gamle skole

De sidste millioner er måske endnu ikke uddelt for det første præmiepuljeår. Skolerne kan nemlig stadig hente den store gevinst hjem, hvis de har elever, der går til denne uges sygeprøver og klarer sig til præmiekravet.

Publiceret

Om præmiepuljen

• Skolernes resultater måles op mod en baseline, som ministeriethar udregnet på baggrund af karaktererne fra 9.-klasseprøven iårene 2014-2016. Af karakterer indgår fire prøver i dansk (læsning,skriftlig, retskrivning og mundtlig) og to i matematik (med og udenhjælpemidler). 

• Det er karaktersnittet for de i alt seks prøver, sompræmiepuljeskolerne måles på. Første år skulle skolerne forbedresig fem procentpoint, indeværende skoleår med ti og næste skoleår15 procentpoint.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningsministeriet offentliggjorde i september, hvor mange af skolerne i statsminister Lars Løkkes præmiepulje, der får et millionbeløb, og hvor mange der stod tilbage med en lang næse. 

På 20 skoler var én elevs samlede karaktersnit i prøverne i dansk og matematik tungen på vægtskålen for, om de fik del i regeringens millionpulje - for syv af dem var det ensbetydende med, at skolen ingen penge fik.

Én elevs afgangsprøve afgjorde præmielotteriet på 20 skoler

Folkeskolen.dk kan dog afsløre, at regnskabet endnu ikke er gjort helt op på alle skoler.

For præmiepuljen er nemlig bygget sådan op, at elever automatisk tæller som dumpet i præmiepuljeregnskabet, hvis de ikke deltog ved én eller flere af de seks prøver i dansk og matematik, der er med i det samlede regnskab. Og det er uanset, hvilke karakterer eleven fik i de prøver, som eleven dukkede op til.

Folkeskolen.dk har fået aktindsigt i, hvor mange af præmiepuljeskolerne der har elever, der tæller som dumpet, fordi de ikke var til alle seks prøver.

Af aktindsigten fremgår det, hvor mange elever det drejer sig om på hver af skolerne. Folkeskolen.dk har haft lommeregeren fremme, og her viser det sig, at 15 skoler, som p.t. står uden en millionpræmie efter første puljeår, i teorien stadig har mulighed for at nå op på det præmieudløsende krav fra regeringen.

Præmiepuljeskoler efter første puljeår: Vores karakterer vil svinge fra år til år

På nogle af skolerne vil det kræve, at alle dem, der står til at mangle mindst én prøve alle går til denne uges sygeprøver, og at de alle når et karaktergennemsnit på mindst fire i de seks prøver.

Og en tredje og nok så væsentlig udfordring er, at de unge jo ikke længere går på skolen. De skal derfor tage fri fra deres nuværende ungdomsuddannelse for at tage de manglende prøver.

Folkeskolen.dk har kontaktet de 15 skoler, og flere af dem har vendt tilbage med et svar om, at deres elever enten ikke kommer til ugens sygeprøver, eller de ikke forventer, at prøverne ender med at få afgørende betydning for skolens resultat.

To af skolerne oplyser, at de har tilbudt sygeprøver til de elever, der mangler, men eleverne har valgt ikke at tilmelde sig prøverne.

Skole har prøvelokale klar - men måske dukker ingen op

På Mølleholmskolen i Taastrup tæller tre elever i det nuværende regnskab som dumpet, fordi de mangler mindst én prøve. Hvis to af de tre går fra dumpet til bestået i regnskabet, får skolen en millionpræmie.

Skoleleder Per Hovmand ved imidlertid ikke, om eleverne kommer.

"Vi håber det, men vi forventer det ikke", siger han og fortæller, at skolen har et lokale klar til prøverne, hvis eleverne dukker op.

Her er én elev afgørende

Nordvestskolen i Helsingør er en af de syv skoler, hvor én elevs resultat vil kunne skaffe en millionpræmie hjem til skolen. Og her står pt fire af sidste års 9. klasseelever som dumpet, fordi de mangler mindst en af sommerens prøver.

"En af eleverne er tilmeldt sygeprøverne. Hvis eleven får 4 i prøverne, så forventer vi at kunne få del i præmiepuljen. Men det er ikke noget, vi har gået og tænkt på", siger pædagogisk afdelingsleder Søren Pedersen.

Nu får præmieskolerne besked: Tre er under ét procentpoint fra milliongevinst 

Præmiepuljen har været stærkt kritiseret for ikke at kunne dokumentere, om skolerne egentlig er blevet bedre til at løfte deres elever. Flere forskere har kaldt det for et decideret lotteri, hvilke af skolerne der får de eftertragtede millionpræmier.

Svage elever har øvet eksamen hver uge i et år

På Nordvestskolen ærgrer Søren Pedersen sig over, at modellen ikke tager højde for, at det faktisk er lykkes skolen at løfte sine elever.

"Vi havde en elev, som havde massive udfordringer, men det lykkedes os at få eleven til at gå op i skriftlig dansk. Og her fik eleven 10. Det var fantastisk, men det var den eneste eksamen i dansk, eleven tog", fortæller han.

"Med modellen bliver sådan en succes til noget, der trækker ned i regnskabet, selvom vi faktisk har gjort noget ekstraordinært godt for eleven", siger Søren Pedersen.

Udover Nordvestskolen har én anden skole vendt tilbage, at skolen har tilmeldte elever til sygeprøverne, som kan ændre på skolens resultat. 

I løbet af de næste dage kommer to tidligere elever til sygeprøve. Den ene går i dag på en efterskole og mangler to prøver. Den anden går i gymnasiet og skal til én sygeprøve.

Når de to elever kravet på et karaktersnit på 4, er det nok til, at skolen alligevel får præmiesummen i år.

Indtil videre har 62 ud af de 104 skoler fået en millionpræmie for resultaterne fra sommerens prøver. Oprindeligt lød meldingen, at 61 skoler havde klaret kravet om at have fem procentpoint færre elever, der havde et karaktersnit på under 4 i de seks prøver i dansk og matematik sammenlignet med en udregnet baseline.

Siden er det tal justeret til 62 på grund af en fejl i en af skolernes karakterindberetninger.

Dumpekarakter til Løkkes præmiepulje

Der er to sygeprøver i dansk i eftermiddag - prøven i retskrivning og læsning.

I morgen er der sygeprøver i de to matematikprøver - med og uden hjælpemidler.

Og onsdag ligger sygeprøven i skriftlig fremstilling i dansk.

Ny kritik af præmiepuljen før samråd