Præmiepulje
13   57

Svage elever har øvet eksamen hver uge i et år

Lars Løkke Rasmussens præmiepulje har ført til et massivt fokus på afgangsprøverne på mange af puljeskolerne. Flere har indført ­teaching to the test, viser en undersøgelse, som fagbladet Folkeskolen har foretaget.

Udsigten til milliongevinster har fået mange af skolerne i Lars Løkkes præmiepulje til at skærpe fokus på de afsluttende prøver i dansk og matematik i en hidtil udset grad. En skole har for eksempel indført ugentlig undervisning i at gå til prøverne for en gruppe elever igennem et helt år. På andre skoler har de fagligt svage 9.-klasseelever fået præcise dessiner om, hvilke opgaver de skulle bruge kræfter på til prøverne. Mens andre skoler har haft succes med at servere morgenmad og kaffe for eleverne inden prøverne. Det viser en undersøgelse, som fagbladet Folkeskolen har foretaget.

Artiklen fortsætter under banneret

Det er halvandet år siden, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) fortalte, at han havde mistet tålmodigheden med en lang række folkeskoler. For mange unge forlader folkeskolen uden at være gode nok til at læse og regne, og »det kan vi ikke være bekendt«, lød det fra statsministeren. Med undervisningsministeren ved sin side havde han derfor 500 millioner med til de skoler, han mente sender for mange elever videre uden mindst et snit på 4 i de afsluttende prøver i dansk og matematik. Reducer andelen af fagligt svage elever hvert år over de næste tre år - ellers vanker der ingen penge, lød kravet til skolerne.

Alt fra turboforløb til en kop kaffe

Første puljeår er overstået, og skolerne har netop taget hul på puljens andet år. Fagbladet Folkeskolen har i et spørgeskema spurgt skolerne om, hvad de har gjort i løbet af det første år for at øge deres chancer for at få del i Lars Løkkes præmiepenge. Skolernes svar viser, at de generelt har taget kampen op. Svar fra 51 ud af de 104 skoler viser, at puljen har sat gang i en række nye tiltag på skolerne.

Nogle skoler har kørt flere lektioner med ekstra lærere, andre intensive turboforløb i dansk og matematik. Nogle har indhentet konsulenthjælp fra private virksomheder, og forældrene er mange steder inddraget mere end hidtil blandt andet for at få flere af eleverne til at møde ind til undervisningen.

Og mange af skolerne har gjort flere nye ting på én gang. Nogle har såmænd opdaget, at en kop varm kaffe har en gavnlig effekt på de morgentrætte elever. Se liste side 17.

På Munkebo Skole - Mellem Nor og Fjord opdagede den ene af 9.-klassernes klasselærere, at en kop kaffe har en gavnlig effekt på eleverne. »Det startede med, at der blev stillet kaffe frem for at hygge om en gruppe elever. Men det viste sig, at en kop kaffe fik dem til at live op om morgenen. Så til prøven var der nogle af dem, som lige fik en kop kaffe med ind. Og så kørte det bare«, beretter skoleleder Tina Nygaard.

Otte eksamenslektioner om ugen

Løkkes puljecheck udskrives på baggrund af resultaterne i eksamenslokalerne ved prøverne i dansk og matematik. Og det har mange steder ført til et stort fokus på at maksimere elevernes prøvepræstationer. I undersøgelsens åbne svar nævner en fjerdedel af skolerne, at de i første puljeår har indført tiltag, der går direkte på prøverne.

Arenaskolen i Greve Kommune har blandt andet afskaffet muligheden for at gå før tid under de skriftlige prøver. Det skal sikre, at eleverne udnytter den fulde tid under prøverne. Samtidig er ledelsen begyndt at være til stede under prøverne for at sende et signal til eleverne om, at deres resultat ikke kun betyder noget for dem selv - men også for hele skolen.

Og Arenaskolen er langtfra ene om at have indført nye måder at håndtere prøverne på. Thorning Skole i Silkeborg Kommune har blandt andet indført, at skolens svageste 9.-klasseelever hele sidste år fik prøveforberedende undervisning i fire lektioner om ugen i hver af de to fag.

»Det har været intensiv træning frem mod prøven. Vi havde prøvet noget lignende med vores specialklasserække, så vi brugte erfaringerne derfra«, siger skoleleder Lone Stig Andersen. Skoleforvaltningen i Silkeborg har valgt at tildele skolen én million årligt i de tre puljeår, til gengæld for at Thorning Skole deler sine erfaringer med de øvrige af kommunens skoler, når projektet er slut.

Slut med læseferie

Flere skoler fortæller, at de i første puljeår inddrog læseferien, hvor eleverne normalt har skemafri til selv at forberede sig til de mundtlige prøver. På Farsø Skole i Vesthimmerland Kommune fik eleverne besked på at bruge minimum tre lektioner hver formiddag på skolen i stedet for at være derhjemme.

»Efter de skriftlige prøver hyrede vi en lærer fra den lokale ungdomsskole. Han var indledningsvis rundt i vores 9.-klasser, hvor han talte med eleverne om prøveboost, og han bad samtidig eleverne lægge en plan for deres eksamensperiode. Vi inddelte eleverne i studiegrupper, så de hver dag havde nogen at forberede sig sammen med«, siger skoleleder John Andersen. Han fortæller, at læreren fra ungdomsskolen fik til opgave at være der med eleverne, når de var på skolen i deres læseferie:

»På den måde sikrede vi, at de unge mennesker kom tidligt ud af sengen i løbet af læseferien. Tit vender de jo dag og nat, bare de har en lille uge, hvor de ikke går i skole. Det gjorde også, at de fik hjulpet hinanden med at gøre sig klar og få læst«.

Sådan scorer man et 4-tal

John Andersen fortæller, at skolens læse- og matematikvejledere samtidig brugte en del af året sammen med de elever, lærerne vurderede ville have udfordringer med at opnå det påkrævede 4-tal.

»Dér satte vi ind med nogle strategier for, hvordan man går til prøven, og så trænede vi dem i at bruge de hjælpemidler, man kan bruge inde til prøverne. Så inden prøverne var vi sikre på, at de var eksperter i de hjælpemidler, der er til rådighed«, fortæller han.

I matematik fik de svage elever eksempelvis at vide, at de ikke skulle løse opgaverne fra den ene ende til den anden.

»Det handler eksempelvis om at løse etteren i hver opgave, for hvis du har løst alle etterne, så har du stort set 4-tallet i hus, og du går ikke kold i nogle af de andre opgaver undervejs«, siger John Andersen.

I årets løb trænede vejlederne også intenst gruppen af elever i at bruge WordMat, der gør det muligt at opsætte og beregne selv komplicerede regnestykker i Word til matematikprøven med hjælpemidler.

»Det er en skabelon til at skrive dine opgaver op, og så regner systemet opgaverne ud. Så hvis man kan bruge WordMat, er man stort set sikker på, at man får et 4-tal hjem«, fortæller skolelederen.

Sidste år havde Farsø Skole også en del ordblinde elever. Her brugte skolen tid på at sikre sig, at eleverne var i stand til at bruge læse- og skriveværktøjet CD-Ord, som ordblinde elever blandt andet kan bruge til at få læst opgaveteksten og deres egen tekst højt samt komme med avancerede ordforslag. Skolen valgte derudover for første gang at placere de ordblinde elever for sig selv ved prøven i skriftlig fremstilling.

»Det gjorde, at de ikke så deres kammerater smutte før tid. Og så havde vi vores læsevejleder med, som er ekspert i CD-Ord. Hun kunne hjælpe, hvis noget skulle kikse med programmet. På den måde sikrede vi, at de alle brugte deres hjælpemidler«, forklarer John Andersen.

Fællesspisning inden prøverne

Mange skoler beretter også om, at de bad eleverne møde ind en hel time før de skriftlige prøver. Her har skolerne serveret morgenmad. Eleverne på Grønhøjskolen nord for Randers var nogle af dem, som ikke længere måtte møde op kort før de skriftlige prøver.

»Det gjorde vi for at gøre eleverne ekstra klar, og vi havde også en lille seance med hypnoterapi, for at eleverne kunne få helt ro på sig selv. Det hjælper især de svageste elever til at fokusere. Jeg tror, at den time var givet rigtig godt ud«, fortæller skoleleder Peter Sabroe.

I puljeprojektet tæller elever som dumpet, hvis de misser én eller flere af prøverne. Mødepligten en time før prøverne gav derfor skolen mulighed for at sikre, at alle elever mødte op til prøverne.

»Så kunne vi nå at ringe til de elever, som havde sovet over sig, og sige: 'Vi kommer lige og henter jer'«, fortæller Peter Sabroe.

Ikke længere et fyord

På Avedøre Skole i Hvidovre Kommune valgte man også at bruge første puljeår til at gøre eleverne skarpere på selve prøvesituationen.

»Vi har fået meget fokus på at undervise eleverne i at håndtere de krav, der stilles til prøverne. Det handler om at have mere fokus på at forstå opgaven lige så meget som indholdet«, fortæller afdelingsleder Jakob Ottesen. Han oplever, at præmiepuljen i høj grad lægger op til et skærpet eksamensfokus.

»Det er teaching to the test, som tidligere var et lidt udskældt begreb, men som efterhånden er blevet ganske stuerent. Det er også det fokus, som læringskonsulenterne fra Undervisningsministeriet lægger for dagen. Det er lidt pudsigt, at det er blevet legalt at tale åbent om det«, siger han.

Jakob Ottesen mener, at puljens prøvefokus flugter med de nyindførte karakterkrav til ungdomsuddannelserne, som ifølge afdelingslederen har øget skolernes forpligtelse til at gøre endnu mere for, at eleverne er mest muligt klar til at håndtere de afsluttende prøver.

OM PRÆMIEPULJEN

• 104 skoler er med i jagten på en præmiepulje på 500 millioner kroner. Skolerne er udvalgt, fordi de i perioden 2014-2016 har haft en høj andel af afgangselever med et karaktergennemsnit ved 9.-klasseprøverne i dansk og matematik på under 4.

• Skolernes resultater måles op mod en baseline, som ministeriet har udregnet på baggrund af karaktererne fra 9.-klasseprøven i årene 2014-2016. Af karakterer indgår fire prøver i dansk (læsning, skriftlig, retskrivning og mundtlig) og to i matematik (med og uden hjælpemidler).

• Det er karaktersnittet for de i alt seks prøver, som præmiepuljeskolerne måles på. Første år skulle skolerne forbedre sig fem procentpoint, indeværende skoleår med ti og næste skoleår 15 procentpoint.

»Kravene har gjort, at det er blevet en vigtig del af vores ansvar at sørge for, at de unge mennesker har nogle valgmuligheder, når de forlader skolen«.

Pulje har givet dårligere undervisning

Matematikkonsulent i Hvidovre Kommune Peter Mogensen ærgrer sig over det prøvefokus, præmiepuljen har skabt på kommunens tre deltagende skoler.

»Puljen har gjort, at prøvestrategierne bliver italesat i højere grad end nogensinde før. For det er i virkeligheden det, som puljen fordrer. Jeg vil aldrig nogensinde tænke matematik sådan til hverdag, og det vil jeg aldrig nogensinde foreslå nogen at gøre«, siger han og fortæller, at han ikke har meget fidus til sådan en »quickfix-tankegang«:

»Normalt sidder vi ikke og vurderer, hvilke elever vi kan skubbe lidt til, så de består. Normalt prøver vi at give undervisning på forskellige niveauer, som passer til den enkelte elev, så de får den bedst mulige undervisning. For mig er det en smule kunstigt og en forkert prioritering af tid at lægge så meget strategi i forhold til at få en bestemt karakter«.

Som matematikkonsulent har Peter Mogensen peget på en række mulige matematikindsatser, de tre præmiepuljeskoler fra kommunen kan bruge. Et af dem er bootcamps kun med matematik.

»Det kunne for eksempel være fjorten dage kun med matematik hele dagen. Men der må jeg så bare sige, at det er en urealistisk ide i forhold til at tænke skolen som helhed. Matematik er ikke det eneste fag i folkeskolen eller 9. klasse. Det må vi ikke glemme«.

 

Fagbladet Folkeskolen har udformet et spørgeskema, der er sendt ud til skolelederne på alle 104 præmiepuljeskoler. Skolelederne har kunnet svare i løbet af august, og det har 51 skoler gjort. Det giver en svarprocent på 49.

34 af skolerne svarer, at de ud fra egne beregninger forventer at modtage en pose præmiepenge for puljens første år - svarende til 67 procent af skolerne, der har besvaret undersøgelsen. Da Undervisningsministeriet præsenterede et estimat over resultaterne fra første puljeår, var meldingen, at 58 procent af skolerne står til at få sat mellem 1,3 og 1,5 millioner ind på kontoen.

Det endelige resultat har ministeriet klar i løbet af september.

NI UD AF TI SKOLER ER POSITIVE EFTER ÅR ET

Præmieskolerne er tilfredse med at være med i Løkkes puljeforsøg. I hvert fald svarer 90 procent, at de enten er »meget positive« eller »overvejende positive« efter første puljeår, når de bliver spurgt til deres foreløbige vurdering af at være med i præmiepuljen. Kun én af de 51 skoler angiver at være »meget negativ«. Mange af skolerne roser Undervisningsministeriets læringskonsulenter og angiver, at ministeriets oplægsdag har været inspirerende.

»Vi har haft en rigtig god læringskonsulent, som har hjulpet os med at blive endnu skarpere til at bruge data tidligere i skoleforløbet«, lyder det blandt andet fra en skoleleder i undersøgelsen. Andre skoler skriver, at de har fået meget ud af at dele erfaring med de andre puljeskoler.

… MEN DE VENDER TOMMELFINGEREN NEDAD TIL GULERODSMODEL

Selv om skolerne er enige om, at puljen indtil videre har været en positiv oplevelse, er størstedelen uldne i forhold til at anbefale statsministeren at udbrede gulerodsmodellen til andre dele af skoleområdet. Kun syv af de 51 skoler - svarende til 14 procent - siger ja tak til lignende præmiepuljer. »Vi har et meget godt samarbejde med læringskonsulenterne, et nogenlunde udbytte af de indkaldte møder, men gulerodsmodellen stinker«, skriver en skole.

»For skoler, som har store udfordringer socialt eller fagligt, giver det ingen mening med en gulerodsmodel«, skriver en anden skoleleder, som i stedet foreslår en model, hvor skolerne får midler, der er bundet til en bestemt opgave: »De midler skal selvfølgelig følges af nogle krav, vejledning og andet«.

På en tredje skole lyder det, at puljen »højst sandsynligt kun har positiv effekt på de konkrete områder, mens det med stor sandsynlighed har negativ betydning for andre områder«.

… OG DET ER FOR ENSIDIGT ALENE AT KIGGE PÅ KARAKTERER

Skolerne er ikke kun skeptiske over for selve gulerodsmodellen. De mener også, at et succeskriterium, der kun handler om at løfte elevernes karakterer, er for ensidigt.

»Karaktererne er et vigtigt parameter, men bør ikke stå alene«, lyder det fra en skole.

En anden skole påpeger, at puljen også burde udbetales på baggrund af elevernes uddannelsesparathedsvurdering og skolernes fraværstal.

Mens en tredje skole kritiserer modellen for at have en klar slagside, når det kommer til at måle skolernes løfteevne: »Elever, som løfter sig fra et snit på 3,9 til 4,0, er en succes i det nuværende system. Men en elev, som løfter sig fra 1,0 til 3,9, er i det her system ikke en succes«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ