Præmiepulje
0   29

Præmiepuljeskoler efter første puljeår: Vores karakterer vil svinge fra år til år

Selv om der er positive meldinger fra præmiepuljeskoler efter første år, peger mange skoleledere på, at deres succes eller det modsatte i høj grad er afhængig af elevsammensætningen i afgangsklasserne.

Skolernes prøvekarakterer hopper og ned fra år til år. Og det gælder også karakterne for de 104 skoler, som er en del af Lars Løkke Rasmussens projekt med en præmiepulje i millionklassen.

Folkeskolen kiggede sidste år på puljeskolernes resultater i dansk og matematik i perioden 2010-2016. Gennemgangen viste, at skolernes karakterer i gennemsnit har svinget med hele 24 procentpoint mellem det år, hvor skolerne har haft deres højeste andel af elever med under 4, og det år, hvor de havde den laveste andel.

Artiklen fortsætter under banneret

Om undersøgelsen

Fagbladet Folkeskolen har udformet et spørgeskema, der er sendt ud til skolelederne på alle 104 præmiepuljeskoler. Skolelederne har kunnet svare i løbet af august, og det har 51 skoler gjort. Det giver en svarprocent på 49. 34 af skolerne svarer, at de ud fra egne beregninger forventer at modtage en pose præmiepenge for puljens første år - svarende til 67 procent af skolerne, der har besvaret undersøgelsen. Da Undervisningsministeriet præsenterede et estimat over resultaterne fra første puljeår, var meldingen, at 58 procent af skolerne står til at få sat mellem 1,3 og 1,5 millioner ind på skolens konto.

Det endelige resultat har ministeriet klar i løbet af september.

Altså noget mere end de 5-, 10- og 15-procentpoint, som skolerne måles på henover præmiepuljens tre år. Det fik den gang professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, der er ekspert i økonomiske styringsmodeller og generel fortaler for politiske gulerodsmodeller, til at kalde puljemodellen for en pinlig affære.

"Vi kommer til at stå med en pinlig affære, når vi om tre år står med resultatet. Nogle skoleledere vil stå frem og sige, at de ikke forstår, hvorfor de har fået pengene, når de ikke har foretaget sig noget nyt. Andre vil have sat bunkevis af aktiviteter i gang, uden at det vil kunne ses på deres tal. Og det selv om de måske objektivt set har gjort det rigtigt godt", udtalte han dengang.

Skole var én karakter fra milliongevinst

I Fagbladet Folkeskolens spørgeskemaundersøgelse til de 104 skoler i puljen peger 3 ud af 10 skoler selv på i undersøgelsens åbne spørgsmål på, at deres resultater i høj grad har været afhængig af den årgang, de sidste skoleår havde til prøve - og det gælder både de skoler, som står til at få en præmiecheck og dem, der ikke gør.

Det har skolerne blandt andet svaret på:

- Hvad har det indtil videre haft af betydning, at I er med i skolepuljen?

- Hvad vurderer du som hovedårsagen til, at det er lykkes/ikke lykkedes jer at opfylde ministeriets præmieudløsende krav?

- Havde det haft konkrete konsekvenser for skolen, hvis ikke I havde opnået målet om at få udbetalt en præmiesum?

"Vi havde to, som ikke mødte op til prøverne, blandt andet fordi den ene har angst. Den ene har angst og er i gang med børnepsykiatrisk afdeling. Den anden familie har sociale udfordringer og blev skrevet ind på skolen kort før afgangsprøverne. Vi er ikke så mange elever hos os, så det betød, at allerede inden prøverne levede ni procent af vores elever ikke op til puljekravene", skriver en af skolerne i undersøgelsen.

Skolen var alligevel tæt på at opfylde målet for første puljeår. I takt med at skolen modtog de skriftlige karakterer, kunne ledelsen se, at én enkelt karakter ville ende med at gøre forskellen.

"I år sad vi og afventede afgangskaraktererne til skriftlig fremstilling. Vi havde fokus på en elev, som skulle have et 4-tal for at opnå et gennemsnit på 4 i både dansk og matematik. Eleven fik desværre et 2-tal. Forskellen mellem et 2-tal og et 4-tal var der det afgjorde, at vi netop ikke nåede vores mål", skriver skolen og tilføjer, at eleven kun kom i fokus, fordi elevens karakterer kom sidst.

"Det er jo alles karakterer, der tæller, men det var bare den sidste karakter, der kom ind".

Mest udfordrede elever i skolens historie

I undersøgelsen er der også en skole, som oplyser, at en femtedel af sidste års 9. klasse var flygtninge, der er kommet til landet inden for de seneste par år. Disse elever havde særdeles svært ved læse- og retstavningsprøven, skriver skolen.

"Og de kiksede ligeledes matematik med hjælpemidler, da opgaverne er baseret på tekst. Gennemsnittet i de øvrige prøver var meget bedre end karakterne i retstavning, læsning og matematik med hjælpemidler", skriver skolen.

En anden skole skriver, at sidste års elever var de mest udsatte i skolens 18-årige historie: "Alligevel rettede vi projektørlyset mod resultaterne for at præstere (det gik så udover noget andet). Vi ender med at mangle 0,03 for at få de 1,3 millioner".

Men der er også skoler, som beretter, at de sidste år havde få fagligt udfordrede elever. En skole skriver for eksempel, at sidste års årgang havde et "relativt stort potentiale" og konstaterer, at "der er et element af tilfældighed inde i billede", når skolen skal pege på hovedårsager til, at de står til at modtage første års præmiesum. Vilkårligheden kommer også til udtryk hos en skole, der skriver, at skolens resultat blev forbedret af, at to af deres fagligt svageste elever skiftede skole undervejs i skoleåret.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ