Præmiepulje
1   52

Dumpekarakter til Løkkes præmiepulje

Der er så mange usikkerhedsfaktorer ved statsministerens præmiepulje på 500 millioner kroner, at den ikke vil kunne påvise nogen effekt. Sådan lyder kritikken fra to forskere med speciale i økonomiske styringsmodeller og statistik.

Det bliver tæt på tilfældigt, om skolerne får del i statsministerens præmiepulje. Sådan lyder dommen fra professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet. Han er ekspert i økonomiske styringsmodeller og generelt fortaler for politiske gulerodsmodeller.

Artiklen fortsætter under banneret

»Jeg er grundlæggende meget styringspositiv, men det er ubærligt at leve med en model med så store elementer af tilfældigheder. Det bliver et vældigt lotteri, så modellen er simpelthen et no go«, siger Per Nikolaj Bukh, som har udarbejdet en større analyse af modellen bag puljen.

Både Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) har ellers forsikret om effekten af den præmiejagt, de sammen har sat i gang. Modellen går ud på, at 104 skoler kan få del i de udloddede 500 millioner kroner, hvis de formår at løfte fagligt svage elever. Men det vil være umuligt at bruge præmieudbetalingerne som et mål for, at skolerne reelt har løftet flere elever, kritiserer Per Nikolaj Bukh.

»Vi kommer til at stå med en pinlig affære, når vi om tre år står med resultatet. Nogle skoleledere vil stå frem og sige, at de ikke forstår, hvorfor de har fået pengene, når de ikke har foretaget sig noget nyt. Andre vil have sat bunkevis af aktiviteter i gang, uden at det vil kunne ses på deres tal. Og det selvom de måske objektivt set har gjort det rigtigt godt«, siger han.

Kritikken af regeringens økonomiske gulerod bakkes op af endnu en ekspert med speciale i statistik. Professor Peter Allerup fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet mener også, at det bliver umuligt at vurdere, om puljen har haft nogen faglig effekt: »Det er faktisk omsonst at tro det for at sige det ligeud«, siger han.

Massiv forskel på karakterer fra år til år

I sin analyse af regeringens model kritiserer Per Nikolaj Bukh en lang række forhold ved puljen. Slemt er det, at skolerne ikke står med lige chancer for at »vinde« Løkkes præmie. Samtidig kan skolerne med fordel skærpe deres vinderchancer ved at tage metoder i brug, som ikke har meget med pædagogik at gøre, fortæller han.

Det altoverskyggende problem finder han dog i selve udmålingen af modellen. Elevernes karakterer varierer nemlig alt for meget fra år til år til at kunne bruges til at måle eventuelle fremskridt i skolernes faglige indsats.

»Jeg har regnet på det ud fra ministeriets eget eksempel for en skole. Vurderet på det ville skolen have en tredjedels chance for at få penge det første år uden at have gjort noget som helst anderledes«, siger Per Nikolaj Bukh på baggrund af et eksempel, hvor andelen af elever med et snit på under 4 i dansk og matematik i årene 2014-2016 svingede mellem 35 og 45 procent.

»Og efter at vi har fået tal fra ministeriet, viser det sig, at spredningen endda er langt større«, siger han og henviser til en oversigt, ministeriet tidligere har givet Folketinget.

Folkeskolen har også kigget på tallene, og her viser det sig, at skolernes andel af elever med under 4 i dansk og matematik varierer massivt fra år til år. Gennemgangen viser, at skolernes karakterer i gennemsnit har svinget med hele 24 procentpoint mellem det år, hvor skolerne har haft deres største andel af elever, der scorer under 4, og det år, hvor de havde den laveste andel, i perioden 2010-2016.

»Det viser, at det er et værre lotteri. Det er helt vildt og ekstremt sørgeligt«, siger Per Nikolaj Bukh.

Kritikken bakkes op af professor Peter Allerup. Han er langtfra overrasket over de svingende karakterer.

»Det kunne man have sagt sig selv. Man kan bare kigge på de ranglister, som vi blandt andet har set fra Cepos, hvor skolernes placeringer skifter helt enormt«, siger han med henvisning til tænketanken Cepos' lister over effekten af undervisningen.

Øget krav giver ingen mening

Det er første gang, at man i skolesammenhæng benytter sig af en gulerodsmodel. Ifølge ministeriet bygger modellen på gode erfaringer fra sundhedsområdet, men ifølge Per Nikolaj Bukh har man overset en vigtig mellemregning i konverteringen til skoleområdet.

»Det er jo hele tiden nye børn, vi snakker om, for hver årgang. Det er ikke, ligesom når man træner op til et løb. Her kan man med god grund sige, at når du har trænet op til at løbe lidt hurtigere ét år, så kan man godt stramme kravet, så du løber hurtigere næste år og igen lidt hurtigere året efter det«.

»Jeg kan virkelig ikke forstå, at man har indrettet modellen på den måde, og jeg tror simpelthen, at ministeriet har overset, at det bliver så svært at opnå«, siger han.

De høje krav og de mange tilfældigheder vil ifølge Per Nikolaj Bukh med sikkerhed føre til, at regeringens 500 millioner ikke alle vil blive brugt.

»Det er helt usandsynligt, at alle vil få alle pengene. Det sidste år er kravet eksempelvis så stort, at der vil være mange, som ikke får det hjem«, siger han og tilføjer: »Derfor er det noget gas at love en halv milliard væk, når man er sikker på, at den ikke bliver udmøntet«.

Små skoler har større chancer for gevinst

Per Nikolaj Bukh har også regnet på skolernes mulige gevinster. Og her finder han, at gevinsten per løftet elev er klart størst det første år.

»På en 9.-klasseårgang med 40 elever, hvor 40 procent har under 4 i snit i dansk og matematik, vil du første år skulle rykke to elever. Det giver en gevinst på 650.000 per elev. Det sidste år skal du rykke seks elever, og så ryger gevinsten ned på 216.000 per elev«, forklarer han og peger samtidig på, at skolernes størrelse er helt afgørende for deres vinderchancer.

OM PRÆMIEPULJEN

104 skoler er med i jagten på 500 millioner kroner. De er udvalgt, fordi de over de seneste tre år har haft en høj andel af afgangselever med et svagt fagligt niveau - forstået som andelen af elever, der ikke opnår mindst 4 i dansk og matematik i 9.-klasseprøverne.

Hvad bedømmes skolerne på?

Skolernes resultater måles op mod en baseline, som ministeriet har udregnet på baggrund af karaktererne fra 9.-klasseprøven i årene 2014-2016. Af karakterer indgår fire prøver i dansk (læsning, skriftlig, retskrivning og mundtlig) og to i matematik (med og uden hjælpemidler). Det er karaktersnittet for de i alt seks prøver, der måles på. Første år skal skolerne forbedre sig fem procentpoint, år to ti og sidste år 15 procentpoint.

Så meget kan skolerne få:

• Skoler med under 50 elever i 9. klasse kan få 1,3 millioner kroner per år.

• Skoler med 50 og op til og med 100 elever i 9. klasse kan få 1,4 millioner kroner per år.

• Skoler med over 100 elever i 9. klasse kan få 1,5 millioner kroner per år.

• Skolerne kan få udbetalt præmien første gang i sommeren 2018.

Kilde: Undervisningsministeriet

»Hvis skolen har få elever, svinger deres resultater mere. For jo flere elever du har, desto mere vil din elevsammensætning ligne gennemsnittet. Det kaldes inden for statistik for de store tals lov«, siger han.

»Det betyder, at små skoler vil have større chance for at være heldige eller uheldige«.

Minister: Ingen modeller er perfekte

Undervisningsminister Merete Riisager kalder det både »sundt« og »fint«, at »fagfolk blander sig i ministeriets metode«. Men ifølge ministeren findes der ikke en perfekt metode.

»Når man iværksætter sådan et stort rammeforsøg, må man udvikle en metode, som giver mening at arbejde med. Vi har valgt at sætte fokus på resultaterne i 9. klasse, fordi afgangskaraktererne er afgørende for, hvad eleverne kan komme videre til efter folkeskolen. Men man kan altid diskutere indikatorerne, og jeg tror ikke, at det er muligt at udvikle en perfekt model«, siger hun.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ