Kandidatuddannelse til matematik- og naturfagslærere ventes klar i 2020

En sammenslutning af fem universiteter og seks professionshøjskoler har i dag fået godkendt en ansøgning om at oprette en kandidatuddannelse til matematik- og naturfagslærere i folkeskolen. Uddannelsen ventes at stå klar med studiestart om 1,5 år.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regeringen har en målsætning om, at matematik- og naturfagslærere fremover skal kunne tage en kandidat.

I regeringens nationale naturvidenskabelige fra marts 2018 lød en af initiativerne nemlig, at lærere i folkeskolen skal have mulighed for at kunne tage en kandidatuddannelse, der skal styrke dem i deres fag. Og den ambition er i dag kommet et skridt nærmere.

Et samarbejde mellem fem universiteter og seks professionshøjskoler har nemlig i dag fået godkendt en fællesansøgning om at udvikle og starte den nye kandidatuddannelse. Det skriver Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

"Med den nye kandidatuddannelse kan eleverne i folkeskolen få endnu dygtigere naturfagslærere i grundskolen. De skal være med til at tænde elevernes naturlige nysgerrighed og øge deres motivation for at undersøge og blive klogere på naturvidenskabelige spørgsmål", siger undervisningsminister Merete Riisager i pressemeddelelsen.

Det fremgår, at målet er, at den kommende kandidatuddannelse skal stå klar fra 2020.

Regeringen: Talentforløb og kandidatuddannelse skal løfte naturfag