Vold/trusler
13   27

Riisagers opsang til skolelederne: Ledelsen er ansvarlig for at stoppe vold i skolen

Lærerens job er at levere god undervisning. Det er skolelederens job at sørge for trygge rammer og faste retningslinjer for, hvordan man håndterer og følger op på voldelige episoder. Sådan lød det i dag fra ministeren til skoleledernes årsmøde.

"Volden er i stigende grad kommet ind i skolen nogle steder, og det skal vi turde tale om. Men det skal håndteres, og det skal stoppes. Lærernes job er den gode undervisning. Skolelederens job er at skabe trygge rammer".

Sådan slog undervisningsminister Merete Riisager tonen an i sin tale til Skolelederforeningens årskongres i Odense torsdag.

Elever, der truer, bider, sparker og slår lærere og andre elever er et tabu i Danmark, lød det fra ministeren. Men det er en ledelsesopgave at placere et ansvar og sikre opfølgning.

"Hvem er egentlig offeret, og hvordan håndterer vi den vold? Hvad gør vi, når en dreng i 3. klasse råber 'luk røven, din luder' til sin klasselærer? Det er grænseoverskridende og stærkt ubehageligt. Derfor forstår jeg godt, at det kan være svært at håndtere", sagde Merete Riisager, som fortsatte:

Artiklen fortsætter under banneret

"Men vold og trusler må aldrig blive en del af hverdagen for hverken lærere eller elever. I skal sætte tydelige grænser og gøre det klart, at det på ingen måde accepteres. Tør vi ikke tale om tabuet, vokser det os over hovedet".

"I Danmark har vi en tradition for at rumme og inkludere, men der skal være en grænse for rummeligheden. Alle børn skal kunne gå i skole, men ikke al adfærd skal rummes".

Vold har altid været en del af skolen, medgav undervisningsministeren. Frem til 1967 måtte læreren uddele lussinger, og slåskampe i skolegården er ikke et nyt fænomen, sagde hun.

"Men vores forventninger har ændret sig siden dengang. Volden har også taget en drejning", påpegede ministeren med henvisning til tal fra Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der viser, at knap hver femte lærer i 2016 oplevede at være udsat for trusler, mens mere end hver fjerde oplevede fysisk vold.

"Bag tallene er der personlige beretninger, der gør ondt. Der er blå mærker, ydmygelser, stress og sygemeldinger".

Konsekvent handling og opfølgning påkrævet

Hvis kurven skal knækkes kræver det, ifølge ministeren, faste og tydelige rammer. At man systematisk, konsekvent og håndfast handler og følger op på voldshandlinger. Det er en måde at drage omsorg for både elever, lærere og det trygge klassefællesskab.

"Som lærer skal man vide, at der bliver gjort noget, når volden rammer en. Det skal ikke være uklart, hvem der gør hvad, og hvem der har ansvaret for hvad i de ulykkelige situationer", sagde hun og tilføjede:

"Vi må aldrig lære børn, at vold og trusler kan betale sig. Det er ikke accepteret i samfundet og skal heller ikke være det i skolen. Lærer de ikke i skolen, at det er uacceptabelt, skubber vi problemet foran os, for så tager de adfærden med videre i livet".

Faste rammer kan også være med til at forebygge, at volden opstår, mener ministeren. Struktur, tydelighed og en klar tilgang er god pædagogik, og det er lederen, der skal være fyrtårn, sagde hun.

Ministeren har efter eget udsagn hørt skolefolk sige, at man skal kunne tåle lidt mere, hvis man arbejder på en skole i et udsat område. 

"Det er jeg uenig i. Ingen skal udsættes for vold på sin arbejdsplads, uanset om den ligger på Nørrebro eller i Nørre Nebel", understregede hun og tilføjede, at forældrene også er en nøglefaktor i at løse problemet.

"I skal inddrage dem og stille dem til ansvar for at sikre en god kultur og et trygt miljø på skolen".

 

Kan ikke forklares med inklusion

Mange hævder, at volden er stigende på grund af øget inklusion og længere skoledage, og at kurven vil knække, hvis vi gik tilbage til det gamle, mener Merete Riisager

"Så simpelt er det ikke. Udviklingen er drevet at komplekse sammenhænge. Generelle sociologiske og kulturelle ændringer i samfundet spiller ind. Lærere og pædagoger oplever mere selvcentrerede elever, der mangler sociale kompetencer og har svært ved, at der bliver stillet krav", sagde hun.

Ministeren fremhævede også kultursammenstød mellem elever med migrantbaggrund og den skandinaviske pædagogik som en del af forklaringen på den stigende vold.

"Og så er der dem, der vokser op i hjem, hvor volden er et sprog, man griber til, når man bliver presset", lød det fra Merete Riisager, der dog understregede, at politiske beslutninger som inklusion og længere skoledag også spiller ind.

Endelig skal lærerne være gode til klasseledelse, så man sikrer, at konflikter ikke opstår, sagde ministeren. Hos små elever kan mange - men ikke alle - problemer forebygges ved at sætte ind med hjælp til læreren med at opretholde kontrollen, mens man med større elever må gribe til loven.

"Er der én, der truer, så må vedkommende forlade klassen, så roen kan genetableres".

Riisager understregede, at problemstillingen også er et politisk anliggende. I den anledning havde regeringen i de nuværende forhandlinger lagt op til en taskforce, der kunne hjælpe skoler og kommuner med særligt store problemer, sagde hun.

"Den var lagt ind i satspuljen, men er desværre forhandlet ud. Sådan er det. Der er ikke flertal, er der ikke det. Det er jeg ked af, og vi kommer til at kigge på det, for problemet forsvinder ikke foreløbig", sagde hun.

Klar til at give skolerne mere frihed

Merete Riisager brugte langt det meste af sin taletid på at adressere problemet med vold på skoler. Hun nåede dog også at kommentere, at Skolelederforeningen på dagen for konferencen har en kronik i Politiken med budskabet, at skolerne skal have mere frihed og selvbestemmelse. Merete Riisager erklærede sig i sin tale "fuldstændig enig".

"Frihed og selvbestemmelse er på bordet lige nu i folkeskoleforligskredsen. Hvis alle strækker sig efter hinanden kan vi nå netop det", sagde hun og understregede at temaet har været afgørende for hende som minister.

"Det kræver dog meget debat at nå derhen. Man kan som regel blive enige om overskrifterne, men når det skal blive konkret, bliver det som regel meget sværere".

Sådan er det gerne, når der er mange partier med i en forligskreds, pointerede Merete Riisager, som dog udtrykte forhåbning om, at man kan nå i mål.

Ministeren understregede, at Danmark har et velfungerende skolesystem, og derfor er det et bedre værktøj at give skolerne frihed end at importere ideer som flere timer eller mere styring fra mindre velfungerende skolesystemer.

"Decentralisering. Gode dedikerede, selvstændige ledere. Dygtige, højtuddannede, kritisk tænkende medarbejdere. Forældreinddragelse. Det er dér, guldet ligger", sagde hun.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ