Specialundervisning
0   7

Privat specialskole får flere udfordrede elever i uddannelse

Danmarks største private udbyder af dagbehandlingsskoler ser ud til at have knækket koden til, hvordan flere unge med særlige behov får en ungdomsuddannelse. En analyse viser, at skolens tidligere elever klarer sig bedre end sammenlignelige unge.

Behandlingsskolerne blev etableret i 2003 af Mads-Frederik Damgaard, der som børnepsykolog hos Københavns Kommune så et behov for et dagbehandlingstilbud, hvor det psykologfaglige arbejde blev vægtet højt. Den profil kendetegner stadig Behandlingsskolerne, hvor størstedelen af eleverne har to eller flere præcist definerede diagnoser som for eksempel ADHD, autisme og udviklingshæmning.

Artiklen fortsætter under banneret

Nu viser en rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, at skolens elever klarer sig bedre efter endt grundskole end andre elever med lignende udfordringer. Ifølge undersøgelsen:

  • gennemfører eleverne i markant større udstrækning afgangsprøver fra 9. og 10. klasser. I 2017 gennemførte 98 procent folkeskolens afgangsprøve og 81 procent i fuld fagrække mod 13 procent på andre specialskoler.
  • har eleverne større sandsynlighed for at være i gang med en ungdomsuddannelse end sammenligningsgruppen. De største effekter findes i andet og tredje år efter afsluttet grundskole. Her er de betingede forskelle på henholdsvis 13,1 og 15,2 procentpoint.
  • Antallet af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er på mindst samme eller bedre niveau end sammenligningsgruppen. Fem år efter grundskolen er resultaterne næsten de samme, men efter otte år har knap 25 procent af Behandlingsskolernes elever gennemført en uddannelse mod 17 procent i sammenligningsgruppen.
  • Eleverne har lavere sandsynlighed for at have været indlagt på et psykiatrisk hospital i alderen 15 til 20 år end sammenligningsgruppen. Forskellen er på 6,4 procentpoint.
  • Eleverne har lavere sandsynlighed for at være idømt fængselsstraf (minus 4,1 procentpoint) og for at være sigtet for en lovovertrædelse (minus 6,6 procentpoint) end sammenligningsgruppen.

Direktør glad for, at indsatsen sætter spor på den længere bane

Det er første gang, der sættes tal på, hvordan det går psykisk udfordrede børn i ungdoms- og voksenlivet. Alligevel forbavser resultatet fra rapporten ikke Christopher Moyell Juul, direktør for Behandlingsskolerne.

Behandlingsskolerne

Behandlingsskolerne er Danmarks største special- og dagbehandlingsskole med 16 tilbud til børn og unge med komplekse psykiske udfordringer. Tilbuddene inkluderer dagbehandlingsskoler, STU, døgn- og aktivitetstilbud og undervisning i dansk som andetsprog.  Tilbuddene ligger rundt om i København og på Sjælland og i Billund.

Med flere end 35 fuldtidsansatte psykologer og to psykiatere har Behandlingsskolerne særligt fokus på psykologfaglig behandling. Behandlingsskolernes mission er at skabe muligheder for, at alle elever får et værdifuldt og selvforsørgende voksenliv. Tilbuddene har således også høje normeringer på lærer- og pædagogsiden.

Afgangselever fra 9. og 10. klasse går både videre til uddannelser inden for normalområdet som for eksempel gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser og på specialområdet, for eksempel STU og produktionsskoler.

Behandlingsskolerne gennemførte i 2017 for første gang en undersøgelse af, hvordan 230 tidligere elever klarer sig, efter de har forladt skolen. "Behandlingsskolerne Forløbsundersøgelse 2017" indgår i skolens egen evaluering af den skolefaglige indsats over for børn og unge med diagnoser og inkluderer 230 unge, som har gået på en af Behandlingsskolerne tilbud. Størstedelen af de unge har to eller flere præcist definerede psykiatriske diagnoser.

Undersøgelsen er baseret på en registerundersøgelse med tal fra Danmarks Statistik, hvor skolens tidligere elever sammenlignes med en gruppe personer med lignende udfordringer og forløb, som ikke har gået på Behandlingsskolerne.

Desuden er 28 elever blevet interviewet om deres aktuelle situation. De forholder sig også retrospektivt om tiden på Behandlingsskolerne, og hvordan de bruger kompetencer, de har tilegnet sig der.

"Vi har 15 års erfaring med børn og unge med psykiske diagnoser, og vi kan se, at vores elever udvikler sig socialt, personligt og fagligt, mens de er hos os. Det er rart at få bekræftet af en ekstern undersøgelse, at vores indsats sætter spor på den længere bane", siger Christopher Moyell Juul, som netop har bestilt analysen for at få bedre viden om holdbarheden af de sociale og personlige kompetencer, eleverne opbygger på Behandlingsskolerne.

Behandlingsskolerne arbejder miljøterapeutisk med eleverne, så behandling, undervisning og pædagogik går hånd i hånd. Alle tilbud har høje normeringer med både lærere, psykologer og pædagoger tilknyttet.

"Det har enorme konsekvenser for samfundet, når udfordrede unge ikke får tilstrækkelig hjælp til at komme videre i voksenlivet. Derfor er den største succes for både os og samfundet, når en elev kan håndtere egne udfordringer så godt, at eleven kan komme tilbage til folkeskolen og deltage i samme aktiviteter, som alle andre børn og unge", siger Christopher Moyell Juul.

Ifølge en beregning fra CBS og Scandia Danmark koster en person med særlige behov, som aldrig kommer i uddannelse eller job, samfundet cirka 16,6 millioner kroner.

Afgørende for unge at blive mødt, som den man er

Analysen omfatter 230 unge, som har gået på en af Behandlingsskolerne. 28 af dem er blevet interviewet, og de havde alle dårlige skoleoplevelser med i bagagen, da de begyndte på Behandlingsskolerne.

De 28 unge har oplevet at føle sig forkerte, mistroet, ikke passe ind i rammerne, ekskluderet og frem for alt ikke at blive anerkendt som individer i deres eget værd. Derfor nævner stort set alle også, at det at blive mødt, som den man er, har været helt afgørende for deres evne til at arbejde med egen udviklingsproces.

En ung mand siger i analysen:

"Lærerne og pædagogerne vil én det bedre end på den gamle skole. De spurgte ind til, hvad man ville med sig selv (...) De ville godt hjælpe dem, der gerne ville hjælpes. Men også prøve at hjælpe dem, der ikke ville".

Du kan læse analysen via nedenstående link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.186 andre er allerede tilmeldt
Få mere specialpædagogik

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk for specialpædagogik?

Tilmeld dig på netværket og få en mail hver anden uge med alt det nyeste.

Netværket Specialpædagogik