"Lærerne bruger ugevis i løbet af et skoleår på at lave elevplaner, der har en form, som gør, at de ikke kan bruges til det, de er beregnet til", siger Jeanette Sjøberg

DLF: Elevplanerne er blevet en tidsrøver

Regeringen lægger op til at forenkle arbejdet med elevplanerne, så lærerne kan bruge mere tid på kerneopgaven. God idé - hvis den frigivne tid bruges i forberedelseslokalet og ikke foran tavlen, lyder det fra Danmarks Lærerforening.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Snart skal det være slut med, at alle lærere skal lave elevplaner for alle elever i alle fag, og elevplanen og uddannelsesplanen bør slås sammen.

Det foreslår regeringen med minister for offentlig innovation Sophie Løhde i spidsen. Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen håber på en lovændring allerede i 2019.

"Vi hører fra lærere, ledere og andre ude på skolerne, er at elevplanen er for detaljeret", siger hun og tilføjer:

"Formålet er blandt andet at skolelærerne skal bruge mindre tid på registreringer og mere tid på kerneopgaven; nemlig undervisning".

Regeringen: Enklere elevplaner skal frigive tid til undervisning

Formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Jeanette Sjøberg bakker op om ønsket om at forenkle elevplanen, men kun hvis den frigjorte tid i stedet bliver brugt på forberedelse, skole-hjem-samarbejde og andet, der kommer læreren til gode i klasseværelset.

"Det handler om at komme noget bureukrati til livs, der ikke giver bedre undervisning - ikke om at få lærerne til at undervise flere timer. Sådan forstår jeg også regeringens intentioner", siger hun.

Det bekræfter Anni Matthiesen over for folkeskolen.dk.

"Det handler ikke om, at lærerne skal have flere undervisningstimer. Det handler om at fjerne administrativt bøvl, så lærerne kan bruge tiden på noget, der giver mening i stedet for foran computeren", siger hun og tilføjer:

"Der ligger heller ingen beregninger på, hvor mange minutter man eventuelt vil kunne spare på at forenkle arbejdet med at lave elevplaner. Processen, Sofie Løhde har sat i gang, handler om at skabe luft og sørge for, at der blive brugt mindre tid på bureaukratiske øvelser, der ikke hjælper med at løse kerneopgaven".

Reformen førte ikke til lovet forenkling

Med folkeskolereformen i 2013 blev det besluttet, at arbejdet med elevplanen skulle forenkles. Det blev specifikt skrevet ind i den politiske aftale, at dokumentationskravet ikke måtte stige. Ifølge Jeanette Sjøberg er det dog ikke virkeligheden.

Blog: MeeBook og elevplaner - et lille regnestykke

"Alle parter omkring folkeskolen har konstateret, at det er svært at få elevplanen og de tre andre planer, man skal lave i udskolingen, til at give mening i det daglige arbejde", konstaterer hun og tilføjer:

"De er blevet digitaliseret og på læringsplatformene koblet op på de læringsforløb, lærerne laver, hvorved der bliver genereret en masse data. Så når lærerne printer elevplanen ud, får man 20 sider ubehandlet data. Det er ikke det, hverken lærere eller forældre efterspørger".

Læringsplatformene blev til i et lukket forhandlingsrum med KL

Ifølge Jeanette Sjøberg vil forældrene gerne have hovedlinjerne i elevplanen: Hvordan går det med deres barn i skolen, hvad skal man nu til at arbejde med, og hvordan understøtter man bedst i hjemmet det arbejde, der foregår i skolen.

"I stedet har vi nu en situation, hvor lærerne bruger ugevis i løbet af et skoleår på at lave elevplaner, der har en form, som gør, at de ikke kan bruges til det, de er beregnet til. Det er uholdbart. Derfor støtter vi op om udmeldingen og tager meget gerne imod en invitation til at samarbejde", siger hun.