Lærerliv
10   236

Lærer dropper folkeskolen: "Man bliver syg af at være lærer"

Lærer Bine Mathiasen forlader folkeskolen. Efter reform og arbejdstidslov har hun følt sig tvunget til at vælge mellem tid med eleverne eller forberedelse. En prioritering, som gjorde hende syg. Til sidst væltede korthuset, og hun blev sygemeldt for anden gang. Til september starter hun nyt job på en efterskole.

Om natten kunne hun ikke sove. I timerne havde hun hovedpine. Og i pausen blev hun svimmel.  

Det var hverdagen for Bine Mathiasen som lærer i folkeskolen.

Artiklen fortsætter under banneret

Efter undervisning sad hun tit i pausen fyldt med frustration. For hun følte ikke, at hun ikke var der for eleverne længere. Arbejdet var blevet et valg mellem forberedelse og tid til elever, som havde behov for det. En prioritering der gjorde Bine Mathiasen syg.    

Derfor sagde hun for 10 måneder siden stop. Igen. Hun kunne ikke være i folkeskolen længere.

Hun var fire måneder forinden vendt tilbage fra en længere stresssygemelding, da en ny opgave landede på skrivebordet: Aktionslæring.

"Jeg anede ikke, hvad det var. Og fik omgående hovedpine. Det var åbenbart et kommunalt projekt. Bestemt oppefra. Jeg sagde fra, det var dråben, der væltede læsset. Fortalte at jeg ikke kunne tage flere opgaver på min kappe. Jeg havde dårligt tid med eleverne, som det var. Dér fik jeg beskeden: Det kan man ikke sige nej til. Det blev begyndelse på enden for mit arbejdsliv i folkeskolen", fortæller lærer Bine Mathiasen.

Når Bine Mathiasen har stået i midt i forberedelsen, har hun manglet tid. Det er tit endt med at blive et valg mellem forberedelse og tid med eleverne. Det er dét dilemma, der har tynget hendes tid som lærer efter reformen og i sidste ende ført til beslutningen om at kvitte folkeskolen.

"I 2013 da reformen blev vedtaget, havde jeg en forventning om, at politikerne ville opdage, at det her går ikke. Fordi sygemeldingerne fra lærere stiger. Nu vil de se på læreruddannelsen, men lige meget hvad de gør, bliver du stadig syg af at være lærer. Du brænder sammen, for du har flere opgaver, end du har tid til. Derfor bliver du syg af at være folkeskolelærer", siger hun.

Lærerne mistede deres arbejdstidsaftale, samtidig med at eleverne fik flere timer:

"Jeg kan ikke genkende mig selv som lærer længere. Efter reformen er det frustrerende at undervise. For jeg har ikke tid til at forberede mig. Undervisningen er blevet et irritationsmoment. Jeg er ikke engang halvvejs i mit arbejdsliv, det kan jeg ikke holde til". 

Et valg mellem relationen til eleven og forberedelsen

Det har især gjort ondt i maven ikke at have tid til at prioritere elever, som er inde i svære perioder.

"Jeg har oplevet flere elever, som har haft det svært grundet sygdom eller dødsfald i familien. Det er ofte noget, som opstår pludseligt, men som kræver lang tids opmærksomhed på eleven. Episoder, hvor jeg ikke har tid til at udøve den omsorg, jeg vil for eleven. Mit arbejde ender med at blive en prioritering mellem forberedelse af undervisningen eller samtale med den elev, som gennemgår noget svært. Et umuligt dilemma," fortæller Bine Mathiasen.  

Bine Mathiasen underviser i udskolingen. Det kræver ifølge hende tillid, før de ældre børn betror sig til en.

"Efter reformen er der intet bånd tilbage mellem lærer og elev. Det er ofte ind og ud af klasseværelset. Alt er styret af planer. Det betyder, at jeg ikke har tid til at lære eleverne ordenligt at kende, hverken personligt eller fagligt", siger hun. 

Det frustrerer hende, for det manglende forhold til eleverne i klassen kan føre til alvorlig forsømmelse.

"Det er paradoksalt, at lærere skal lave flere underretninger om børns velbefindende, når det er umuligt at finde ud af, hvordan barnet har det, når man ikke får talt sammen".

For hende er folkeskolen blevet rigid.

"Jeg synes generelt, at folkeskolen på alle måder er blevet så firkantet, at den er blevet kedelig. Min undervisning blev kedelig og ensformig. Efter reformen fik vi besked på at nytænke, men i stedet underviser vi i det, vi kender, fordi vi ikke har overskud til at nytænke". 

En frisk start uden for folkeskolen

I næste måned starter Bine Mathiasen nyt job. Hun skal undervise på en efterskole og drømmer om at få den kreative frihed tilbage, som hun havde inden reformen.

"Jeg tror på, at jeg har mulighed for at lave nogle af de skæve undervisningsforløb. Alt det, der gør det sjovt at være lærer".

Når man spørger hende, hvad et skævt undervisningsforløb gik ud på inden reformen, tøver Bine Mathiasen først:

"Ååårh, det er jo så længe siden, det er lige før, jeg ikke engang kan huske det".

Men så kommer det til hende:

"Det kunne være, hvis eleverne læste en roman, så prøvede vi at lave et interimistisk teaterstykke baseret på læsningen. Vi havde tid til at tage ting, som de kom. Nu skal man træne eleverne i små specifikke mål. Eleverne måles og vejes. Alt hvad der ikke kan måles og styres udebliver nu".

I hendes dansktimer er der ikke længere tid til at udvikle elevernes skriftlige kompetencer:  

"Skriftlighed er stort set udgået, for jeg har ikke tid til at rette 24 danskstile. Når jeg har fået en skriftlig aflevering, kan jeg skimme den og give en karakter, men jeg har ikke tid til at sætte mig ned og kigge på, hvor er det henne, jeg kan hjælpe den enkelte elev med at rykke sig. Det bliver overfladisk".

 Topstyring

Forholdet mellem leder og lærere har ændret sig efter reformen, oplever Bine Mathiasen. Hun mener, at hvis folkeskolen igen skal på rette kurs, skal lærerne have friheden tilbage.

Blå bog

Uddannet fra Odense Lærerseminarium i 2006

Uddannet meningsdanner i DLF/Cevea

Linjefag er: dansk, engelsk, historie og idræt

40 år gammel

Mottoet er: civilcourage er det nye sort.

Selvom Bine Mathiasen har sagt stop, og hendes tid er slut i folkeskolen, har hun stadig et stærkt håb for de resterende lærere i folkeskolen.  

"Jeg kunne godt tænke mig, at der er nogle flere lærere, som siger fra, ligesom jeg gør. Jeg tænker, at når der nu er så stor lærermangel som der er rundt omkring, så har lærerne endnu større mulighed for at sige fra end nogensinde før. For der er bare ikke nogen til at tage ens sted, hvis man skulle blive fyret. Jeg kunne godt tænke mig noget mere civilcourage fra lærerne ude på folkeskolerne. Flere der insisterer på, at fordi de er lærere, ved de hvad der er bedst. Det behøver de ikke få af vide af en politiker", siger Bine Mathiasen.   

Degraderet til fabriksarbejder

Bine Mathiasen fortæller, at hun efter reformen følte sig tvunget til at være afhængig af undervisningsforløb fra internettet. Og er gået fra opgave til opgave uden at bruge sin faglighed.

"Jeg føler mig som en formidler af internetportaler og automatiseret undervisningsmateriale. Jeg er ikke længere en lærer. Jeg kan ikke bruge min faglighed, hvilket gør at hvem som helst i princippet kan stå inde i klasseværelset og gøre det", siger Bine Mathiasen der fornyligt tog afsked med folkeskolen i et debatindlæg i Politiken. Hun har for nylig taget en meningsdanner-uddannelse i Lærerforeningen Fremover skal hun i stedet undervise på en efterskole. 

I hendes dansktimer er der ikke længere tid til at udvikle elevernes skriftlige kompetencer:  

"Skriftlighed er stort set udgået, for jeg har ikke tid til at rette 24 danskstile. Når jeg har fået en skriftlig aflevering, kan jeg skimme den og give en karakter, men jeg har ikke tid til at sætte mig ned og kigge på, hvor er det henne, jeg kan hjælpe den enkelte elev med at rykke sig. Det bliver overfladisk".

Hvad skal der til for at du vender tilbage til folkeskolen?

"Jeg vil have en arbejdstidsaftale, som ikke gør folk syge, fordi de passer deres arbejde. Mere forberedelsestid, så vi kan bruge vores faglighed og få tid til eleverne igen".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.372 andre er allerede tilmeldt