Tillidsrepræsentant
1   17

Kampen tilbage til lærerlivet

Lærer og tillidsrepræsentant Mette Christensen var klar til langsomt at starte på sit lærerjob efter fire måneders stresssygemelding. I stedet endte hun med at underskrive sin egen fratrædelsesaftale. I dag har hun et nyt lærerjob.

Om morgenen kastede hun op. Hun kunne ikke spise. Slet ikke sove. Lærer Mette Christensen kunne ikke gå ud af huset, når hun ikke skulle på arbejde. Ikke engang ud for at tømme postkassen foran den lille gule murstensvilla i Vonge i Midtjylland. Men alle hverdagsmorgener satte hun sig i den sølvfarvede Toyota og kørte mod Ølsted Skole, sådan som hun havde gjort det de seneste 14 år. Hun gik ind på skolen og gennemførte timerne.

Efter lockouten var hendes arbejde som tillidsrepræsentant blevet sværere. Før lockouten havde hun et ugentligt møde med lederen. Da hun efter lockouten spurgte, hvornår næste møde skulle være, fik hun beskeden fra skolelederen: »Det er der ikke brug for længere, da det er lederen, der har fået kompetencen«.

Artiklen fortsætter under banneret

Selv om der blev indgået en lokal aftale om tid til arbejdet som tillidsrepræsentant, følte Mette Christensen, at hun hele tiden måtte kæmpe for at have tid til kollegerne og for at få tid med lederen til at tage problemer op. Hun havde konstant en nagende dårlig samvittighed over for kollegerne, fordi hun ikke syntes, at hun kunne varetage opgaven godt nok.

Hun fik hjælp af Hedensted Lærerkreds, som kontaktede forvaltningen for at forsøge at få kommunen til at hjælpe med at få samarbejdet til at glide bedre på skolen. Men det hjalp ikke.

»Det er utvivlsomt min oplevelse, at hun på vegne af sine kolleger på alle måder har forsøgt at komme i dialog med lederen«, siger formand for Hedensted Lærerkreds Ole Bjerre Martinussen.

Men mange ting på jobbet stressede Mette Christensen, og på et tidspunkt holdt hun op med at snakke med kollegerne, men sad i stedet ved sin arbejdsplads, indtil hun tog hjem igen og begyndte at græde.

På hendes skema var mange felter udfyldt med lektiehjælp og faglig fordybelse. Tre lærere til fire klasser fra 0.-3. klasse havde det på skemaet. Men nogle gange var én syg, andre gange var to lærere væk, og hun skulle undervise alle fire klasser alene med hjælp fra de støttepædagoger, der var tilknyttet enkelte elever. Det var sådan en dag, Mette Christensens alarmklokker ringede så højt, at hun ikke kunne undgå at høre dem.

»Der var en dreng, der bad om hjælp. Og jeg kiggede på ham og sagde: 'Jeg kan ikke hjælpe dig, for jeg skal ind ved siden af og sørge for, at der er ro'. Så kiggede han på mig og spurgte: 'Hvorfor er du her altid alene?'

Det var første gang, hvor jeg vidste, at jeg ikke kunne være der for eleverne«.

Stress fører til fyringer

35.000 mennesker er sygemeldt med stress hver dag, viser tal fra Stressforeningen. 10-12 procent af alle danskere har symptomer på stress hver dag. I 2009 viste en undersøgelse, som Ugebrevet A4 stod bag, at 44 procent af dem, der på det tidspunkt, undersøgelsen blev gennemført, var sygemeldt med stress, mistede jobbet. Formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF Thomas Andreasen fortæller, at kommunerne i dag fyrer syge lærere hurtigere end tidligere.

»Gennem et stykke tid har vi set, at kommunerne og arbejdsgiverne er blevet hurtigere på aftrækkeren med hensyn til at afskedige vores kolleger, når de bliver syge. Så tager vi en forhandling, og vi er også klar til at køre sager«.

Den 9. juni sad Mette Christensen hos lægen og græd. I weekenden inden havde hun været i sommerhus. Da hun skulle gøre rent, væltede en lysestage på gulvet, og hun vidste ikke, hvordan hun skulle samle den op. Hendes mor måtte komme op i sommerhuset og trin for trin hjælpe hende gennem rengøringen. Lægen mente, at Mette Christensen skulle sygemeldes med stress. Men Mette Christensen var ikke overbevist. Lægen gav hende et spørgeskema, hvor hun skulle sætte krydser. Hun så sin hånd sætte krydserne og tænkte, om det nu også var de rigtige krydser, den satte. For så slemt kunne det ikke være. Hun blev sygemeldt - i første omgang indtil 1. august - og sagen skulle anmeldes som en arbejdsskade. Da hun bor alene, rådede lægen hende til at være sammen med andre, og hun rykkede ind hos forældrene på Fyn. De hjalp hende med at få hverdagen til at fungere, og langsomt fik hun det bedre. Men i slutningen af juli var der stadig et stykke vej. Sygemeldingen blev forlænget. Foran hendes dør i Vonge stod blomster fra forældre og kolleger.

En af buketterne var fra Emil i Mette Christensens 2. klasse. Emils far, Carsten Duedahl Knudsen, fortæller, at det var Emil selv, der ville sende blomster til sin sygemeldte lærer.

»Vores søn var meget glad for, knyttet til og begejstret for Mette. Mette er en fantastisk lærerinde«, siger Carsten Duedahl Knudsen.

Midt i august skulle Mette Christensen til den første sygesamtale på skolen. Hun undrede sig over, hvorfor der var en med fra løn- og personalekontoret i kommunen. Med sin femårige erfaring som tillidsmand for skolens lærere vidste hun, at det normalt kun sker, når der er tale om afskedigelser.

Tillidsmænds særlige beskyttelse

Som tillidsrepræsentant havde Mette Christensen en særlig beskyttelse mod fyring.

»En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes af tvingende årsager«, står der i paragraf 12 i den overenskomst mellem KL og KTO, som sætter retningslinjerne for lærernes tillidsvalgte. Mange tror, at tillidsrepræsentanter ikke kan fyres, men sådan er det ikke. I 2013 gennemførte Ugebrevet A4 en rundringning til en række fagforbund. Her viste det sig, at alene i 2012 blev mere end 300 tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter afskediget. Danmarks Lærerforening registrerer ikke, når tillidsvalgte bliver afskediget, men det sker. Sagerne ender som regel med en forhandling, hvor parterne når frem til en godtgørelse. Formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF Thomas Andreasen understreger, at beskyttelse kun gælder, hvis der er tale om nedskæringer eller besparelser. »Der skal være tvingende årsager til, at tillidsrepræsentanter bliver afskediget. Og sygdom betragtes som en tvingende årsag. En tillidsrepræsentant kan derfor godt afskediges på grund af langvarig sygdom«, siger han.

Afskedigelse. Sådan lød budskabet fra kommunens konsulent, da Mette Christensen kort før efterårsferien havde været til en sygesamtale på Juelsminde Rådhus. Hun havde været til læge, og sammen var de blevet enige om, at hun var ved at være klar til langsomt at begynde på arbejde igen. Hun havde håbet, at mødet skulle handle om, hvordan hun kom tilbage til eleverne. Men kommunen ville indlede en afskedigelsessag. Konsulenten fra Hedensted Lærerkreds for op, da kommunens repræsentant sagde ordet »afskedigelse«. »Det kan ikke passe«, sagde han med den skarpe stemme.

Formand for Hedensteds Lærerkreds Ole Bjerre Martinussen mener, det er dybt ulykkeligt, når en kommune ønsker at afskedige en lærer i forbindelse med en sygemelding. Han var selv involveret i Mette Christensens sag.

»Vi blev mødt af en skoleledelse og en arbejdsgiver, der fremførte, at det ikke var tillidsrepræsentantrollen, men driftsmæssige konsekvenser og sygdom, der var årsagen. Men det er påfaldende, at kommunen så hurtigt ville afskedige hende«, siger Ole Bjerre Martinussen.

Ordentlighed

Den dag, hvor konsulenten hævede stemmen på Juelsminde Rådhus, sad Mette Christensen og tænkte på, at Hedensted Kommune havde så mange værdiord om ordentlighed. Og det her var ikke ordentligt. Hun fik mulighed for at blive forflyttet til en anden skole, men det ville hun ikke.

Allerhelst ville hun bare tilbage til skolen, mens sagen kørte. Men den gik ikke, fik hun at vide. Hun takkede selv nej til en form for afsked på skolen. Hun kunne ikke forestille sig nogen god måde at sige farvel på. Det blev aftalt, at hun kunne lave en aftale med pedellen og komme en aften og hente sine ting. Ellers måtte hun ikke komme på skolen uden først at have fået lov.

En konsulent fra Danmarks Lærerforening blev tilkaldt til de videre forhandlinger. Mette Christensen var klar til at rejse en sag for uberettiget afskedigelse, men efter lange forhandlinger endte kommunen med at tilbyde hende en fratrædelsesaftale, som betød, at hun alt i alt fik, hvad der svarer til 17 måneders løn. Beløbet ville mere eller mindre blive udbetalt løbende frem til september 2016 - såfremt hun ikke fik arbejde i Hedensted Kommune i perioden. DLF's konsulent Marianne Fruelund anbefalede Mette Christensen at indgå aftalen.

»Mette ønskede at blive i jobbet, men kommunen ønskede ikke at fortsætte hendes ansættelsesforhold. Vi kunne godt have forfulgt sagen ved Afskedigelsesnævnet, men Mette fik mest ud af at indgå aftalen her og nu. Hvis vi var gået videre til Afskedigelsesnævnet, så ville man for eksempel ikke få en fritstilling. Og der kan gå halvandet år, før sagen bliver afklaret. Det kan være ret opslidende. Derfor vejledte vi hende til at tage imod aftalen. På den måde fik hun afklaring og ro på. Det, som hun fik tilbudt, var en god aftale. Vi ville ikke kunne love, at hun ville få det samme, hvis vi kørte en sag. Og hun fik mulighed for at få dobbeltløn i en periode, hvis hun fik et job uden for kommunen«, siger Marianne Fruelund, som var med ved forhandlingerne med kommunen.

Chef for Læring i Hedensted Kommune Peter Hüttel udtaler sig ikke om personsager, men han fortæller, at det efterår, Mette Christensen skrev under på en fratrædelsesaftale, indledte kommunen afskedigelsessager mod yderligere to tillidsrepræsentanter inden for hans område. »Men det er ikke noget, der sker tit«, understreger han. »Det er noget, vi er meget opmærksomme på, for der er en særlig beskyttelse for tillidsrepræsentanter, der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, og som fagforeningerne naturligvis har en særlig opmærksomhed på«, siger han.

Farvel til elever

Da Mette Christensen havde skrevet under, kunne hun tænde sin telefon igen. Nu kunne hun svare de mange forældre og kolleger, som ikke kunne forstå, hvad der skete.

Emils far, Carsten Duedahl Knudsen, og hans kone syntes, at behandlingen af Mette Christensen var »dybt uretfærdig«, og derfor kontaktede han Mette Christensen, da hun ikke længere kunne komme på skolen. Som træner i fodboldklubben inviterede han hende med på langsiden til en kamp.

»Det var hårdt at se på for os forældre. Når der sker noget så uretfærdigt, går jeg 100 procent ind i det. Jeg inviterede hende som tilskuer, og hun fik lov til at få et kram af børnene og mødte mange forældre«, siger Carsten Duedahl, som også har klaget til kommunen og har kontaktet Folkeskolen.

Mette Christensen holdt fast i, at det var vigtigt, at kommunen og skolelederen fortalte, at det ikke var hende, der ønskede at forlade skolen. Og hun holdt fast i, at hun skulle have lov til at udtale sig om forløbet. Efter at have sundet sig begyndte hun at søge et nyt lærerjob - uden for Hedensted Kommune.

»Det store spørgsmål var jo, hvorfor jeg blev fyret. Det er kun skolelederen, der kan svare på det, og han sagde kort efter op på skolen«, siger Mette Christensen. »Jeg var helt tom. Jeg tænkte, om jeg nogensinde ville få job igen. Jeg ville ønske, jeg havde lyst til at lave noget andet end at være lærer, men jeg har drømt om at være lærer, siden jeg gik i børnehaveklasse«.

»Det var svært at føle, at jeg havde gjort noget forkert, at jeg var dårlig fagligt. At det var mig, det var galt med, og ikke min rolle. Nu er jeg med hjælp fra kredsen, tidligere kolleger, en psykolog og forældre fra skolen nået frem til, at det var min rolle«, siger hun.

Nyt job

Kort tid efter at Mette Christensen skrev under på sin fratrædelsesaftale, sagde skolelederen på Ølsted Skole op, og Mette Christensen blev inviteret ud på skolen for at være med i den årlige teaterforestilling. »Jeg havde lovet at sminke eleverne og endte også med at sidde og tage imod penge i en bod, som jeg altid har gjort. Jeg kommer ikke til at rende på Ølsted Skole, men det var godt at sidde der og vise, at jeg godt kan. At jeg ikke er helt nede under gulvtæppet«.

Hun gav sig selv fri i december. Og fik job i marts på Thyregod Skole i Vejle Kommune, hvilket betyder, at hun i syv måneder har fået dobbeltløn, da hun på samme tid får løn fra Hedensted Kommune. Hun er meget glad for sit nye job.

»Jeg har en rigtig god fornemmelse af det. Jeg efterlod nogle gode kolleger, men jeg har også fået nogle nye. De er gode til at være positive. De fortæller mig, at jeg er god til at være lærer - og det har jeg brug for«.

Hun er glad for, at hun ikke opgav sin drøm om at være lærer.

»Det var jo mit arbejde, der gjorde mig syg, men samtidig er det jo faktisk også mit arbejde, der har gjort mig rask. Jeg elsker jo trods alt at være lærer. Jeg glæder mig faktisk nu hver dag til at komme på arbejde og møde børnene. Jeg nyder, at hver dag er ny og anderledes, og værdsætter nok egentlig min hverdag mere end før. Jeg synes jo, at det er verdens bedste og vigtigste job«.

Denne artikel er blevet til, fordi forældre fra Mette Christensens klasse på Ølsted Skole kontaktede Folkeskolens redaktion. Artiklen er foruden kilderne i artiklen blevet til på baggrund af mødereferater og fratrædelsesaftale og interview med Mette Christensen, nuværende tillidsrepræsentant på Ølsted Skole Anja Ipsen og konsulent i Hedensted Lærerkreds Jan Besenbacher og konsulenter i Danmarks Lærerforening. Vi har været i kontakt med daværende skoleleder på Ølsted Skole Kim Funk Johannesen, som fortæller, at han ikke kan udtale sig om personalesager.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ