Kreativitet
0   6

Blachman sætter skolen fri

Folkeskolen er alt for styret af mål og karakterer, mener Thomas Blachman, der har været gæstelærer på en skole i Hvidovre. Lærer Morten Bo Larsen oplevede, hvordan eksperimentet gav ham nye ideer til undervisningen – men så rammer hverdagen igen.

»Vi skal fejre, når vi begår fejl. Det er folkeskolen ved gud ikke et sted, vi gør meget«, siger dansklærer Morten Bo Larsen. Han fulgte med på sidelinjen, mens en vis excentrisk X Factor-dommer gennem seks uger underviste hans 8.-klasseelever i at få ideer.

Tv-programmerne med Thomas Blachman som gæstelærer på Frydenhøjskolen i Hvidovre har netop rullet over skærmen på DR1. ­Blachman havde især ét budskab med til lærere og elever: Det skal være slut med nulfejlskulturen i folkeskolen. Den besked gik rent ind.

Artiklen fortsætter under banneret

»Hele tankegangen var at glemme alt, hvad man har lært, og prøve at tænke nyt. Det bryder fuldstændig med, hvad vi går og gør i den danske folkeskole lige for tiden«, siger Morten Bo Larsen.

I tolv lektioner om ugen blev eleverne i eksperimentklassen »undervist« i at finde deres indre længsel og bruge den til at udvikle en unik ide. Særligt én ide gjorde indtryk på Morten Bo Larsen: To elever, der uafhængigt af hinanden kom frem til, at de længes efter tryghed og sammenhold.

»Det er ret interessant, i forhold til hvad vi nogle gange ærgrer os over, at de går og bruger deres tid på. De kom af egen drift frem til, at de gerne ville opsøge ensomme mennesker«, fortæller Morten Bo Larsen.

Elevernes projekt handlede om at arrangere fællesspisning for ensomme mennesker.

»Det er ikke, fordi det aldrig er tænkt før, men at netop de to elever tænkte det, det er vildt. Når man så dem fremlægge ideen, så var det to seje gutter med et kæmpe smil, fordi de havde været ude at besøge 91-årige Ida. De synes, det er en rigtig fed ide, som er udviklet ud fra en længsel, de reelt har«, siger han.


Forskere bag ideeksperimentet

Blachmans eksperimentklasse bestod af 21 elever fra skolens tre 8.-klasser. Men de var ikke de eneste, der fik lidt krydderi på skoledagen. Resten af 8.-klasseeleverne blev også udsat for det kreative ideeksperiment. Imellem fagtimer havde de i en time om dagen de samme øvelser som eleverne i eksperimentklassen, der havde idefaget tolv timer om ugen. Og det viste sig, at netop de elever udviklede sig mest kreativt.

Ved projektets start og slutning gennem-gik alle elever på årgangen en kreativitetstest, og selv om alle eleverne udviklede sig markant, tog eleverne i almenklasserne det største ryk.

»Alle eleverne steg signifikant i deres kreative tænkning i løbet af de seks uger. Men eleverne i almenklasserne steg faktisk mest. Det viser, at vi professionelle lærere faktisk godt kunne tage det her til os og gennemføre det. Det er ikke en umulig opgave for almindelige lærere at gøre de her ting«, fortæller Morten Bo Larsen.

Det er professorer fra Aalborg Universitet, der har udviklet det faglige indhold til de øvelser, eleverne skulle give sig i kast med. Og det var mange forskellige øvelser, som eleverne, der er vokset op i målstyringens og kassetænkningens folkeskole, skulle prøve kræfter med.

Hvordan ville du for eksempel have det med, at 50 tilfældige genstande bliver kastet ud på gulvet foran dig, hvorefter du skal finde to, der ikke har noget med hinanden at gøre, og udvikle en ide til at kombinere dem? Som at lave en kaffekande og en lampe om til en lysende væskebeholder. Eller hvad med at juble og give highfives til dine kollegaer, hver gang en af jer begår en fejl?


Kreativitet skal gennemsyre hverdagen

Det var målstyringstendensen, der fik Frydenhøjskolen til at sige ja til eksperimentet.

»Den vigtigste grund til, at vi gik ind i det her, er, at vi godt vil være med til at skabe den her debat. Er den folkeskole, vi har lige nu, den, der skaber de mennesker, vi skal bruge i fremtiden? Det tror jeg ikke altid, den er«, fortæller skoleleder Gerhard Grubb Waaentz.

Ifølge ham er der for meget fokus på målstyringen og resultaterne i det danske skolevæsen:

»Den Pisa-forskrækkelse, vi fik i 90'erne, hviler stadig som en tung tåge over det danske uddannelsessystem. Det gør, at den kreativitet, der var tidligere, forsvinder. Det er selvfølgelig en balancegang. Vi skal sørge for, at eleverne får de basale faglige færdigheder, men vi skal også have den anden del med. Måske er vi gledet for langt i retning af, at det er ren faglighed og karakterer, der er vigtigt. Vi skal huske kreativiteten. Det er også det, vi skal leve af som samfund«.

Både lærer og skoleleder er enige om, at kreativiteten skal have en større plads i skolen, men de ved ikke, om Thomas Blachmans mål om at erstattet den understøttende undervisning i folkeskolen med et idefag er den bedste løsning:

»Hvis det bliver et selvstændigt idefag, skal vi passe på, at det ikke bliver for mål- og detailstyret og skal passe ind i en læringsportal, hvor vi skal sætte flueben. Det dræber rigtig meget af kreativiteten«, siger Morten Bo Larsen, og skoleleder Gerhard Grubb Waaentz følger op:

»Kreativitet skal gennemsyre alle fag. Man kan godt skabe fagligt kompetente mennesker, som samtidig kan tænke iderigt. Men hvis kreativiteten skal ind i fagene, er du nødt til at inkorporere det i Fælles Mål for fagene. Ellers lykkes det ikke«.

Om Thomas Blachmans idefag bliver ved ideen, står hen i det uvisse. Uvist er det til gengæld ikke, at besøget har efterladt et indtryk hos nogle af skolens elever. »Det har betydet noget for den enkelte elev, men det var for kort tid til, at det får en langvarig effekt på skolen«, siger skoleleder Gerhard Grubb Waaentz.

Det syn deler Morten Bo Larsen. Efter Blachmans besøg har han da heller ikke brugt de nye øvelser og ideer lige så meget i undervisningen, som han gerne ville: »Eleverne skal til afgangsprøve næste år, og der er så mange mål, vi skal nå inden da, at der simpelthen ikke er tid til at være kreativ og generere ideer. Det er ærgerligt, for eleverne får så meget ud af det«.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ