Mobning
2   12

»Min fucking skole har taget min telefon«

Digital mobning påvirker skoledagen. Derfor skal skolerne skabe mobilfri zoner, få den digitale dannelse ind i fag og trivselsplaner og inddrage eleverne i sociale medier-råd. Folkeskolen har fulgt konsulent Lykke Møller Kristensen på besøg på Højmeskolen i Odense.

Mere end hvert fjerde barn har oplevet at føle sig holdt udenfor på de sociale medier, knap halvdelen har oplevet grimme kommentarer, og knap hvert tredje barn har fået delt billeder uden at have givet lov. Det viser en ny undersøgelse fra BørneTelefonen, hvor 3.675 børn og unge har svaret på et spørgeskema om deres liv online.

Lykke Møller Kristensen har skrevet bogen »Børn og sociale medier« og rådgiver en række skoler om digital dannelse i skolen. Da hun for fem år siden begyndte at interessere sig for emnet, var hendes engagement rettet mod forældrene. For i hendes verden er børnenes digitale dannelse forældrenes ansvar. Men i dag bruger hun langt det meste af sin tid på at rådgive skoler og lærere.

»Selv om livet på de sociale medier ikke er skolens ansvar, så er det en udfordring for skolen, fordi lærerne bruger rigtig meget tid på at rydde op efter de problemer, der opstår. Derfor er tiden til forebyggelse på skolen givet godt ud«, siger Lykke Møller Kristensen.

Børn og unge bruger utrolig meget energi på relationer på sociale medier. Den tid og det engagement, som kastes ind i tasterne, kan bruges meget bedre i skoletiden. Men det kræver, at skolen er klar til at stå stærkt på at skabe mobilfri zoner eller mobilfri perioder i løbet af skoledagen, siger Lykke Møller Kristensen.

Artiklen fortsætter under banneret

 

Mobilfri skoletid

»Børn og unge har brug for, at voksne skaber perioder, hvor der ikke er mobiler. Det er vigtigt for læringen, at de unge mennesker ikke hele tiden får notifikationer i lommen eller skoletasken, som forstyrrer undervisningen«, siger Lykke Møller Kristensen.

Hendes oplevelse er, at forældre kan have det svært med mobilregler på skolen, men eleverne er som regel glade for reglerne, når de først er indført. »De har brug for, at vi voksne fortæller, at de ikke er tilgængelige. Så kan de sige til eleverne fra naboskolen: 'Min fucking skole har taget min telefon'«.

Digital dannelse

I indskolingen bruger lærerne meget tid på at skabe rammer for samværet i klasserne. Eleverne bliver undervist i empati og involveret i skabelsen af klasseregler. Men ifølge Lykke Møller Kristensen er det alt for sjældent, at de sociale medier bliver nævnt i forbindelse med snakken om trivsel. For det er en misforståelse, at de sociale medier først slår igennem, når eleverne rammer udskolingen.

»Man bliver nødt til at undervise i kommunikation på de sociale medier. Vi har en tendens til at tænke, at når vores børn og unge godt ved, hvordan de skal opføre sig, så kan de også finde ud af det på de sociale medier. Men det kan de ikke. De mangler viden om det«, siger Lykke Møller Kristensen.

Og det kan godt inddrages i undervisningen i fagene. Eksempelvis i samfundsfag, når man snakker om rettigheder og love, mener Lykke Møller Kristensen.

 

Lykke Møller Kristensen

Journalist, forfatter og rådgiver inden for kommunikation og digitale medier.

Står bag læringsmidler om sociale medier, som bruges i skolen.

Har blandt andet skrevet bogen: »Børn og sociale medier - Guide til forældre med børn på sociale medier«.

Børn og unges egne gode råd

• Hav ikke fordomme.

• Tal om sociale medier, som 
du taler om alt andet.

• Spørg gerne.

• Lær mig reglerne.

• Lad os dele vores oplevelser.

• Forstå, at det er en del af min verden.

• Hjælp mig til at slukke en gang imellem.

Kilde: Interview med børn i alderen 6-13 år. Læs mere på some-right.com.

 

Sparring blandt kolleger

Lykke Møller Kristensen mener, at lærerne ofte står alene med udbredelsen af den digitale dannelse, og at de ofte føler, at eleverne ved mere, end de selv gør, om kommunikation online. Derfor er det vigtigt at skabe rum for sparring på skolen. Især lærere, der har en AKT-funktion (adfærd, kontakt, trivsel), bør have sparring, fordi de ofte vil opleve, at deres arbejde bliver påvirket af elevernes liv online.

»Når studievejledere og AKT-lærere taler om generel trivsel med unge, så spørger de til venner, fritidsinteresser og så videre. Men de spørger ikke om vaner på de sociale medier. Skoler skal have det mere ud af skærmen og ind i hverdagen«.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.719 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen