I højre side af grafen ses de lande, hvor indvandrerelever præsterer ringere i samarbejdende problemløsning, end de gør i de andre Pisa-emner, naturfag, læsning og matematik. Klik videre for at se eksempler på, hvordan det virtuelle samarbejde foregår.
Kilde: Pisa 2015 Results (Volume V): Collaborative Problem Solving
Danske elever over Pisa-snittet i 'samarbejdende problemløsning'
Ved Pisa 2015 blev eleverne for første gang testet i såkaldt ’samarbejdende problemløsning’. Singapore er suveræn nr. 1 foran Japan. Selv om Danmark klarer sig pænt, er vi samtidig det land, hvor indvandrer-eleverne halter mest efter.
Hvordan måler Pisa elevernes evne tilat samarbejde
I 2012 identificerede Pisa disse fire processer, der til sammenudgør individuel problemløsning
• indsamling af information relateret til problemet
• præsentere problemet og de forskellige sammenhænge i problemetmed tabeller, grafer, symboler eller ord
• udtænke en strategi til at læse problemet og gennemførestrategien
• sikre, at strategien er blevet fulgt og reagere på feedbackopnået undervejs i løsningen på problemet
Disse fire processer indgår stadig, men i Pisa 2015 indgåryderligere tre kompetencer:
• etablere og fastholde en fælles forståelse (finde ud af, hvadde øvrige teammedlemmer ved og sikre, at teammedlemmerne har sammeopfattelse af problemet
• gøre det relevante for at løse problemet (fastslå, hvilkesamarbejdende handlinger der bør udføres, for eksempel hvem gørhvad?'og så gennemføre disse handlinger)
• etablere og fastholde team-organisationen (fastholde sin egenrolle i problemløsningsstrategien og tjekke, at andre fastholderderes)
Kilde: How does PISA measurestudents' ability to collaborate?
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
For første gang har Pisa undersøgt 15-åriges evne til problemløsning i samarbejde, og de danske elever klarer sig pænt - signifikant over OECD-gennemsnittet.
Da 15-årige i 52 lande, herunder Danmark, gennemført Pisa-testen i 2015, blev de ud over de sædvanlige Pisa-test også testet i samarbejdende problemløsning. Eleverne samarbejdede imidleritid ikke med hinanden, men med såkaldte computer-agenter, simulerede klassekammerater, der handler, spørger og svarer, som de er programmeret til.
På forhånd havde OECD gennemført et studie, der viste, at eleverne praktisk taget reagerer ens, uanset om makkeren er en computer eller et menneske med meget begrænsede handlemuligheder, og at elevers præstation i simulerede samarbejdsøvelser matcher deres læreres opfattelse af deres samarbejdsevner. En mindre gruppe elever prøvede først opgaver i samarbejde med en computer-agent og så med et levende menneske, der kunne handle frit. Her var elevernes præstation i testen en 'moderat' god indikator for, hvor godt de klarede sig i ægte samarbejdende problemløsning.
I 2012-Pisa indgik problemløsning også, men dengang var det uden samarbejdselementet, og dengang lå Danmark dårligere, nemlig omkring OECD-gennemsnittet. I den individuelle problemløsning klarede drengene sig bedst i Danmark og i de fleste andre lande, men i samarbejdende problemløsning ligger pigerne bedre i samtlige lande.
Pisa Problemløsning: Overraskende dårligt resultat
I gennemsnit er forskellen på pigers og drenges præstation 29 Pisa-point. I Danmark er forskellen 21 point, mens den i Sverige og Finland er oppe over 40 point. Ifølge Pisas øverste chef Andreas Schleicher er piger generelt mere positivt indstillede over for relationer - de er mere interesserede i andres holdninger og ønsker, at andre skal klare sig godt. Drenge, derimod, kigger mere på, hvilke fordele de kan få ud af samarbejdet i forhold til at gennemføre opgaver hurtigt og effektivt. Der er altså den mulighed, at hvis skolen understøtter drenges venskaber, værdsættelse af andre og relationer, kan de måske også styrke drengenes præstationer i samarbejdende problemløsning.
Andreas Schleicher bemærker også, at forskellene fra skole til skole er langt mindre i samarbejdende problemløsning end i de andre Pisa-emner - læsning, matematik og naturfag. Forældrene spiller simpelthen en større rolle - for eksempel klarer 15-årige sig væsentligt højere i problemløsningsopgaverne, hvis de talte med deres forældre dagen før testen, og hvis deres forældre giver udtryk for, at de er interesserede i deres barns skolegang og opmuntrer barnets selvtillid.
Computerspil gavner ikke
Computer-spil i fritiden gavner ikke elevernes præstation i samarbejdende problemløsning. Tværtimod klarer gamerne sig ringere, også når man korrigerer for socioøkonomisk baggrund og/eller elevernes præstationer i naturfag, læsning og matematik. Men samtidig bon'er brug af internettet, sociale medier og chat positivt ud på samarbejdende problemløsningsscoren.
I næsten alle lande halter elever med indvandrerbaggrund bagefter. Men Danmark er det land, hvor forskellen er allerstørst - her scorer elever med indvandrerbaggrund mere end 60 point mindre end elever, hvor begge forældre er født i Danmark.
Klik på de næste billeder over artiklen for at se et eksempel på, hvordan det virtuelle samarbejde foregår.
Pisa Problemløsning: Jo, nogle computerspil styrker samarbejdet
