Pisa 2015
0   2

Danske elever over Pisa-snittet i 'samarbejdende problemløsning'

Ved Pisa 2015 blev eleverne for første gang testet i såkaldt ’samarbejdende problemløsning’. Singapore er suveræn nr. 1 foran Japan. Selv om Danmark klarer sig pænt, er vi samtidig det land, hvor indvandrer-eleverne halter mest efter.

For første gang har Pisa undersøgt 15-åriges evne til problemløsning i samarbejde, og de danske elever klarer sig pænt - signifikant over OECD-gennemsnittet.

Da 15-årige i 52 lande, herunder Danmark, gennemført Pisa-testen i 2015, blev de ud over de sædvanlige Pisa-test også testet i samarbejdende problemløsning. Eleverne samarbejdede imidleritid ikke med hinanden, men med såkaldte computer-agenter, simulerede klassekammerater, der handler, spørger og svarer, som de er programmeret til.

Artiklen fortsætter under banneret

På forhånd havde OECD gennemført et studie, der viste, at eleverne praktisk taget reagerer ens, uanset om makkeren er en computer eller et menneske med meget begrænsede handlemuligheder, og at elevers præstation i simulerede samarbejdsøvelser matcher deres læreres opfattelse af deres samarbejdsevner. En mindre gruppe elever prøvede først opgaver i samarbejde med en computer-agent og så med et levende menneske, der kunne handle frit. Her var elevernes præstation i testen en 'moderat' god indikator for, hvor godt de klarede sig i ægte samarbejdende problemløsning.

I 2012-Pisa indgik problemløsning også, men dengang var det uden samarbejdselementet, og dengang lå Danmark dårligere, nemlig omkring OECD-gennemsnittet. I den individuelle problemløsning klarede drengene sig bedst i Danmark og i de fleste andre lande, men i samarbejdende problemløsning ligger pigerne bedre i samtlige lande.

I gennemsnit er forskellen på pigers og drenges præstation 29 Pisa-point. I Danmark er forskellen 21 point, mens den i Sverige og Finland er oppe over 40 point. Ifølge Pisas øverste chef Andreas Schleicher er piger generelt mere positivt indstillede over for relationer - de er mere interesserede i andres holdninger og ønsker, at andre skal klare sig godt. Drenge, derimod, kigger mere på, hvilke fordele de kan få ud af samarbejdet i forhold til at gennemføre opgaver hurtigt og effektivt. Der er altså den mulighed, at hvis skolen understøtter drenges venskaber, værdsættelse af andre og relationer, kan de måske også styrke drengenes præstationer i samarbejdende problemløsning.

Hvordan måler Pisa elevernes evne til at samarbejde

I 2012 identificerede Pisa disse fire processer, der til sammen udgør individuel problemløsning

• indsamling af information relateret til problemet

• præsentere problemet og de forskellige sammenhænge i problemet med tabeller, grafer, symboler eller ord

• udtænke en strategi til at læse problemet og gennemføre strategien

• sikre, at strategien er blevet fulgt og reagere på feedback opnået undervejs i løsningen på problemet

Disse fire processer indgår stadig, men i Pisa 2015 indgår yderligere tre kompetencer: 

• etablere og fastholde en fælles forståelse (finde ud af, hvad de øvrige teammedlemmer ved og sikre, at teammedlemmerne har samme opfattelse af problemet

• gøre det relevante for at løse problemet (fastslå, hvilke samarbejdende handlinger der bør udføres, for eksempel hvem gør hvad?'og så gennemføre disse handlinger) 

• etablere og fastholde team-organisationen (fastholde sin egen rolle i problemløsningsstrategien og tjekke, at andre fastholder deres) 

Kilde:  How does PISA measure students' ability to collaborate? 

Andreas Schleicher bemærker også, at forskellene fra skole til skole er langt mindre i samarbejdende problemløsning end i de andre Pisa-emner - læsning, matematik og naturfag. Forældrene spiller simpelthen en større rolle - for eksempel klarer 15-årige sig væsentligt højere i problemløsningsopgaverne, hvis de talte med deres forældre dagen før testen, og hvis deres forældre giver udtryk for, at de er interesserede i deres barns skolegang og opmuntrer barnets selvtillid.

Computerspil gavner ikke

Computer-spil i fritiden gavner ikke elevernes præstation i samarbejdende problemløsning. Tværtimod klarer gamerne sig ringere, også når man korrigerer for socioøkonomisk baggrund og/eller elevernes præstationer i naturfag, læsning og matematik. Men samtidig bon'er brug af internettet, sociale medier og chat positivt ud på samarbejdende problemløsningsscoren.

I næsten alle lande halter elever med indvandrerbaggrund bagefter. Men Danmark er det land, hvor forskellen er allerstørst - her scorer elever med indvandrerbaggrund mere end 60 point mindre end elever, hvor begge forældre er født i Danmark. 

Klik på de næste billeder over artiklen for at se et eksempel på, hvordan det virtuelle samarbejde foregår.



Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
408 andre er allerede tilmeldt