Pisa 2009
11   424

Pisa Problemløsning: Overraskende dårligt resultat

Danske 15-16-årige elever placerer sig på det jævne – på OECD-gennemsnittet – når det gælder om at løse dagligdagens problemer. Kun få er i den højt præsterende gruppe, mens cirka 20 procent klarer det så dårligt, at de vil få svært ved at deltage effektivt i et moderne samfund. Men også her er Danmark på linje med gennemsnittet i OECD.

»Alt i alt må resultaterne for Danmark siges at være overraskende, i forhold til den store fokus der er på problemløsning, og det er også overraskende, at andelen af meget dygtige problemløsere er så lav. Endelig er det et stort problem, at elever med indvandrerbaggrund klarer sig markant dårligere end elever med dansk baggrund«.

Sådan lyder en konklusion i den rapport om Pisa Problemløsning, som udkom med resultaterne af Pisa 2012. Rapporten har professor Niels Egelund som forfatter. Han er en af de danske personer bag hele Pisa-konceptet, og over de omkring 50 sider udlægger han resultaterne for problemløsningsundersøgelsen.

Artiklen fortsætter under banneret

Ifølge undersøgelsen mangler 20,4 procent af de danske elever tilstrækkelige funktionelle kompetencer i problemløsning, mens 8,7 procent er meget dygtige til det. Gennemsnittet i OECD er 21 procent, der har vanskeligheder med dagligdags problemløsning, og 11,4 procent, der klarer det rigtig godt.

Pisa og problemløsning

Pisa 2012 definerer problemløsning som:

»Et individs evne til at engagere sig i kognitive aktiviteter for at forstå og løse problemsituationer, hvor en løsningsmåde ikke ligger ligefor. Det inkluderer villigheden til at engagere sig i sådanne situationer for at demonstrere sit potentiale som en konstruktiv og reflekterende borger«.

7.481 danske elever ved 339 skoler har medvirket i undersøgelsen.

I de ordinære Pisa-undersøgelser ligger de danske elever også omkring gennemsnittet. I matematik er det lige over OECD-gennemsnittet, og i læsning og naturvidenskab ligger danske elever på gennemsnittet.

De danske 15-16-årige, der deltog i Pisa 2012, er bedst i statiske situationer, hvor de fra begyndelsen har al relevant information, der skal bruges til at løse problemet. Det samme gælder for eleverne i Finland, Sverige og Norge. Nogle af de lande i Sydøstasien, der ligger godt i problemløsning, klarer sig bedst i de statiske situationer, mens andre sydøstasiatiske lande, der ligger godt i testen, klarer sig bedst i de interaktive situationer, hvor man har nogle informationer og derfra selv skal arbejde videre. Men forskerne kan ikke ud fra data sige noget om, hvad der udgør disse forskelle.

Dog understreges det i rapporten, at man umiddelbart »må mene, at en høj kompetence i interaktive situationer vil være en fordel i det samfund, vi har i dag«.

Hvordan virker mobilen?

Dagligdags problemer kan ifølge rapporten være at planlægge en udflugt eller en fest eller at finde ud af, hvordan man lettest og billigst kommer til Tønder Festival.

»Man kan også stå over for, at mobiltelefonen ikke vil virke, og man skal derfor prøve at lokalisere problemet, inden man går til at anskaffe en ny. I et uddannelsesforløb vil man også stå over for at skulle finde løsninger, hvor man skal trække på al den viden og de erfaringer, man allerede har opnået. Arbejdslivet rummer også mange situationer, hvor der skal løses problemer af både praktisk og rent tankemæssig art«, skriver Egelund i rapporten.

Nogle af de frigivne opgaver i Pisa Problemløsning handler om at finde ud af, hvordan et nyt airconditionanlæg virker, uden at have en brugsvejledning, eller hvordan en robotstøvsuger bevæger sig rundt i et møbleret rum. Her kunne eleverne se en lille animationsfilm, før de besvarede opgaven.

Spørgsmålene bag Pisa Problemløsning handler om: Er elever godt forberedt til at møde fremtidens udfordringer? Kan de analysere, forstå og kommunikere deres idéer effektivt? Har de fundet interesser, som de kan forfølge gennem deres liv som produktive medlemmer af deres samfund?

Der er fire kategorier, som eleverne bliver bedømt i. Om de kan undersøge og forstå, repræsentere og formulere - hvilket involverer brug af grafer og mulig udformning af hypoteser. Om eleverne kan planlægge og udføre, samt om de kan monitorere og reflektere.

Selvstændighed frem for korrekthed?

»For problemløsning kunne man forvente, at danske elever ville have særlige forudsætninger, da vi har en dagtilbudssektor, der lægger meget vægt på leg og kreativitet, ligesom folkeskolen har meget fokus på problem- og projektbaseret undervisning, gruppearbejde og selvstændigt arbejde og mindre vægt på udenadslære og gentagne rutiner, end man ser i de fleste lande uden for Norden«, står der i rapporten.

Generelt klarer de danske drenge Pisa Problemløsning bedre end pigerne, men når det handler om refleksion, ligger pigerne bedre.

Konklusionen nævner, at de danske elever er bedre til at planlægge og udføre end til at monitorere og reflektere.

»Det kan tænkes at have baggrund i, at vi i Danmark i forbindelse med problemløsning i skolen måske lægger vægt på at tage initiativ, at finde på noget, at træffe beslutninger, og at vi lægger mere vægt på, at det er selvstændigt, end at det er helt korrekt«, står der i den danske konklusion.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ